Miljøet…

For mange år siden snakkede man indefor liverollespil om Eliten, hvem de var, hvem de ikke var, hvad de kunne og alt sådan noget. Jeg må indrømme at det var lidt før min tid at det var hot (eller måske var det bare geografisk en snak der mere hørte til Sjælland end Aalborg), så da jeg stiftede bekendtskab med begrebet blev det mere brugt som skældsord og i spøg, end som et forsøg på at beskrive og indsnævre en gruppe personer.

Midt i 2009 fik Heebøll den åbenbaring at Eliten ikke fandtes længere, men Miljøet i stedet var den betegnelse der var gældende. Miljøet er sådan en dejlig udefinerbar størrelse der beskrives ved at dem som er medlem af Miljøet er de, som har mange nære kontakter, der er medlem af Miljøet. Det er et uformelt netværk af (næsten alle) rollespillere i Danmark; jo flere man kender og omgås, jo mere er man en del af miljøet.

Men i Miljøet er ikke alle folk lige interessante – specielt ikke hvis du gerne vil have ting til at ske. Derfor mener jeg at der er (mindst) to kategorier af folk i Miljøet – Ressourcepersoner og Flokpersoner. Og så kommer vi til min teori om hvordan Miljøet hænger sammen.

Det er et gammelkendt faktum blandt arrangører, at hvis du ikke lader folk deltage sammen med deres venner, så er din potentielle spillerskare kraftigt reduceret. Lorania indså det med deres forløber til Krigslive – Grænseland – som efter min overbevisning ikke fik de nødvendige tilmeldinger fordi man som deltager ikke måtte spille sammen med sine venner – man skulle sættes i gruppe med andre rollespillere. De få scenarier jeg kan nævne i nyere tid hvor man ikke kan få lov at bestemme hvem man spiller sammen med udmærker sig alle ved at have 50 deltagere eller derunder. I den anden grøft ligger krigslive med over 450.

Det er her hvor Ressourcepersonerne bliver vigtige. Men lad os først lige definere hvad en Ressourceperson er:

  • Vedkommende kan selv tage initiativ til at opsøge arrangementer /scenarier og deltage i dem.
  • Vedkommende kan stable en gruppe på benene til at deltage i et arrangement og er i stand til at fungere som ambassadør for arrangementet / scenariet og lokke folk med i gruppen.

Det gælder typisk også for disse personer, at de er villige til at deltage i scenarier hvor de ikke kan spille med deres venner – men det er langt fra altid tilfældet.

Grunden til at personer med disse egenskaber er vigtige er, at det er dem man skal have fat i når man skal rekruttere spillere til sine scenarier. I en given Omgangskreds (forstået her som en delmængde af Miljøet af folk som er enige om mange ting og derfor godt kan lide at spille sammen – og typisk også geografisk er nært beslægtede) er der en minoritet der er Ressourcepersoner og en stor gruppe Flokpersoner.

Som arrangør er det i princippet kun Ressourcepersonerne der er interessante. Flokpersonerne, som egentlig blot udmærker sig ved ikke at opfylde de krav som Ressourcepersonerne gør, vil aldrig deltage medmindre en Ressourceperson tager initiativet – i mange tilfælde ved de ikke at arrangementet findes eller har ikke taget stilling til om det er interessant før en Ressourceperson bringer emnet op.

I en given Omgangskreds er antallet af Ressourcepersoner som fortalt ret begrænset. Min erfaring er at der er omtrentvis 10-20% ressourcepersoner i de fleste Omgangskredse men jo ældre en Omgangskreds er, jo flere vil der typisk være.

Det er – meget kort fortalt – min teori omkring hvordan de sociale relationer former grupper af rollespillere til arrangementer. Jeg er bestemt ikke færdig med at snakke om dette men her kommer lige en kort opsummering af begreber til de fremtidige indlæg:

  • Miljøet: En gruppe af (næsten alle) liverollespillere der udmærker sig ved, at de har en del af deres primære kontakter indenfor Miljøet. I praksis er alle rollespillere der ikke lever isoleret fra resten af danske rollespillere en del af Miljøet.
  • Omgangskreds: En gruppe af liverollespillere i Miljøet som har mange interne relationer; typisk er de defineret ved geografisk slægtskab og harmonerende rollespilskultur – og også ofte ved medlemsskab af en eller flere bestemte foreninger.
  • Ressourcepersoner: De personer i en Omgangskreds som kan opsøge arrangementer (scenarier) og samle en gruppe af Flokpersoner til at deltage i scenariet sammen med dem.
  • Flokpersoner: De medlemmer af en Omgangskreds som ikke er Ressourcepersoner.

Jeg bør måske understrege at selvom det virker sådan regner jeg ikke Ressourcepersoner for bedre mennesker eller rollespillere. Men jeg anerkender at set fra et arrangørsynspunkt er de uhyre nyttige – nærmest uundværlige – og uden dem var store arrangementer en umulighed.

Rettet at Grænseland var lavet af Lorania og ikke SLOG – 30.03.2010.

10 kommentarer til Miljøet…

  • Claus Raasted skriver:

    Hurtig rettelse før jeg læser videre… Grænseland var et Lorania-projekt, ikke et SLOG-projekt. 😉

  • Claus Raasted skriver:

    Og nu en kommentar… vi kaldte det i gamle dage “HP-effekten” (efter Hans Peter Hartsteen, der i slut-90’erne var det københavnske miljøs nøgleperson), men det er stadig aktuelt.
    Jesper “Fifi” Kristiansen er umiddelbart den bedste Ressourceperson miljøet har – for ikke alene har han alle kvaliteterne, han kender også en masse af de andre Ressourcepersoner og kan aktivere dem.

    Spørg evt. Jesper Heebøll (nu han bliver namedroppet) om noget af det teori ham, Jesper Bruun og et par andre lavede om rollespil som komplekse netværk. Very interesting stuff. 😉

    Derudover, så er jeg selvfølgelig 100% enig i betragtningen og mener, at vi burde lefle meget mere for ressourcepersonerne end vi gør nu.

  • RivoClavis skriver:

    Gode observationer du kommer med, jeg har set det samme i Vor Hobby. Det er interessant at se hvor naturligt det hele flyder imod en hierarkisk struktur. Og jeg kan meddele at inden for brugerinddragelseskunsten er det præcis den samme model man arbejder med, når man gerne vil aktivere et område:
    Så inviterer man til introduktionsarrangement hvor man så fanger de resursepersoner der viser interesse for projektet og bruger dem.
    Skridt to er så at bede de resoursepersoner man har fanget om at netværke videre ud og finde flere af deres slags som man kan tage kontakt til.
    Det er nemlig noget du kun har som undertone i dit post: At resoursepersonerne faktisk har deres eget “omgangskreds”-lignende fællesskab i større skala, da de oftest er dem der deltager aktivt på de store transregionale netværksaktiviteter.

    Og fordi jeg er en sjuft og en rebel, så vil jeg modsige Hr. Raasted og synes at det ville være mere interessant at undersøge hvordan man bedre kan promovere og aktivere rollespil uden om de traditionelle nøglepersoner, evt. ved hjælp af alt det der nymodens web2.0-halløj som jeg har læst om. Men det er der nok ikke nogen der tør give sig i kast med.
    Ellers kunne det være interessant og se om man kunne aktivere resursepersonerne tidligere i processen via målrettede events hvor man f.eks. inviterer dem til at være med i scenarie-formgivningen fra starten af, altså mere ejerskab over projektet fra deres side.

    Altid gøre noget andet eller gøre det vildere, ellers sidder man fast!

  • Det var mig der lige sagde det der står oven over.

  • First things first; jeg har rettet SLOG til Lorania. Tak for den kommentar.

    Dernæst; Jeg kan godt huske artiklen omkring netværk der var i KP-bogen for nogle år siden. Den præsenterede mere eller mindre kun teorien men ingen applikationer af den. Det her er helt sikkert en af dem, men som jeg husker artiklen (jeg kan se lidt nærmere på den når jeg kommer hjem) så er der ikke noget konkret i den der kan bruges. Men måske har forfatterne (Jesper m.fl.) gjort sig nogle flere tanker som de ikke har skrevet deri?

    Om man skal lefle for ressourcepersonerne eller ej er et godt spørgsmål. Jeg synes egentlig det nuværende niveau er fint, for de fleste ressourcepersoner får en masse ud af det “arbejde” de lægger gennem f.eks. større anpart i skabelse af diverse projekter, måden de bliver behandlet på, osv. Jeg er som sådan ikke fortaler for at lefle mere for dem. Vi skal være bevidst om deres eksistens og fokusere vores indsats derpå for maksimalt udbytte som Miljøet fungerer nu (og så – naturligvis – være opmærksom på hvis Miljøet ændrer sig).

    Jeg er umiddelbart dog heller ikke tilhænger af Olivers opfordring til at gøre mere for Flokpersonerne. Det er min opfattelse af krudt brugt på dem meget let bliver spildt krudt – medmindre man er i deres Omgangskreds. Det hænder naturligvis at en Flokperson bliver til en Ressourceperson – og jeg tror også på at denne process kan faciliteres – men når jeg laver noget foretrækker jeg klart at få maksimalt udbytte for min arbejdsindsats, og det kommer ved at fokusere på Ressourcepersonerne.

    Web 2.0 har jeg det sådan lidt både-og med. Det er lidt et buzzword som er langt fra konkrete løsningsmodeller. Min erfaring er at mange Flokpersoner ikke “følger med” over de digitale medier men får al deres information direkte fra Ressourcepersonerne – og så kan det være alt det Web 2.0 det vil hvis folk ikke opsøger det.

  • Claus Raasted skriver:

    Kåre, når du siger, det nuværende niveau er fint mht. Ressourcepersonerne og, at vi heller ikke skal gøre mere for Flokpersonerne, er det så fordi du mener vi skal gøre mindre i det hele taget? 😉

  • Inaktivitet på begge fronter kan vel også tolkes som at jeg rent faktisk ikke ønsker vi skal ændre noget…

    Jeg opfordrer som sådan ikke til en masse ændringer. Hvis der skal gøres noget så skal vi egentlig bare være opmærksom på hvordan tingene hænger sammen og fokusere efter dette. Og så bryder jeg mig ikke om udtrykket at lefle… 🙂

  • Pingback: Omgangskredse…

  • Pingback: Affolkning eller befolkning…

  • Pingback: Protoscenarier…

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier