Det værste som frivillig…
Det gik op for mig forleden, at når jeg involverer mig i et rollespilsprojekt er mit vigtigste udvælgelseskriterie for medarrangører at jeg kan stole på, at de løser deres opgaver til tiden og til den lovede kvalitet. Det er selvfølgelig rart hvis det er gode venner, hvis de er dygtige til alt muligt og brænder for projektet. Og det påvirker også indirekte om jeg tror de kan løse deres opgaver. Men det ændrer ikke ved mit primære kriterie. Jeg vil hellere arbejde sammen med en jeg ikke kender som jeg tror er pligtopfyldende end en god ven der ikke løser sine opgaver.
Kapo eller ej…
Jeg kan ikke lide Kapo. Delirium var aldrig et scenarie for mig. System Danmarc er jeg kun ked af at jeg ikke deltog i, fordi det var så utroligt imponerende logistisk, praktisk og i samarbejde med myndighederne. Jeg så ikke fascinationen i at tage til Norge og spille homoseksuel i 70’erne.
Altså, forstå mig ret. Jeg synes det er megafedt at scenarierne bliver lavet fordi det er med til at udvikle liverollespil, og vise hvad man kan med det. De tjener som inspiration til andre arrangører, og der er også kommet ting ud af de scenarier som andre arrangører har haft direkte gavn af (f.eks. Workshophåndbogen).
Men det er ikke min type scenarier.
Over 2 år og 200 indlæg…
Jeg har læst en del “periodicals” på nettet i forskellig form; primært webcomics, men også nogle blogge (sidstnævne mest efter jeg selv begyndte at blogge). Jeg har i dem altid været lidt allergisk overfor og træt af når forfatteren i stedet for at poste reelt indhold en dag, lavede en fejring af en eller anden arbitrær milepæle i hans arbejde. Særligt når det stadig var relativt “ungt”; “Wow, indlæg nummer 10!” eller “Nu har jeg skrevet denne tegneserie i over en måned og mit liv er radikalt forandret!”.
Derfor er det også generelt noget jeg har forsøgt at undgå her på bloggen, fordi mit ræsonnement er, at den gennemsnitlige læser (lad os sige det er dig) nok ikke kigger her forbi for at læse mine navlebeskuende iagttagelser af hvor længe og hvor meget jeg har råbt ud på nettet om min fjollede hobby.
[DEC24] Lenskort for Baron Gerard de Licorne Blanche…
Juleaften. Jeg har, mens jeg har skrevet den her julekalender, filosoferet en smule over meningen med et afsnit d. 24. December. Jeg mener; har de fleste folk ikke nok at lave d. 24.? De sætter sig vel ikke lige ned og læser blogindlæg igennem mellem silden og flæskestegen? Jeg tror det er under 10% af de julekalendere jeg har “fulgt med i” dengang jeg var barn, som jeg fik slutningen på, for d. 24. der var masser af andet at se til!
Der er dog en vis “sense of completeness” over at have et afsnit d. 24., så her kommer et. Vi afslutter med endnu en genstand lavet til Krigslive VI.
Det er nok tydeligt for enhver at det er et kort. Der er tegnet på et skind med tusch (tror jeg). Kortet er lavet af Michael G. Nielsen (bedre kendt som Migal) ud fra en grovskitse som jeg lavede på papir først.
[DEC23] Tøndehjelmen…
En af de mere specielle ting omkring Krigslive VI var, at vi som riddere var forpligtet til at bære tøndehjelm.
Jeg ved ikke hvor mange af læserne der har prøvet at have en sådan på, men de udmærker sig generelt ved relativt begrænset udsyn og være rockerdårlige i kombination med briller (som jeg ikke kan undvære hvis jeg vil have tilstrækkeligt syn til forsvarligt at vifte med et stykke skum i retning af andre mennesker).
Uanfægtet deres generelle uanvendelighed indstillede vi os på at være kraftigt synshæmmede og følge reglerne, og indkøbte derfor de herlige bæster.
Kommentarer