…i den mørke skov

Juleaften. Jeg har, mens jeg har skrevet den her julekalender, filosoferet en smule over meningen med et afsnit d. 24. December. Jeg mener; har de fleste folk ikke nok at lave d. 24.? De sætter sig vel ikke lige ned og læser blogindlæg igennem mellem silden og flæskestegen? Jeg tror det er under 10% af de julekalendere jeg har “fulgt med i” dengang jeg var barn, som jeg fik slutningen på, for d. 24. der var masser af andet at se til!

Der er dog en vis “sense of completeness” over at have et afsnit d. 24., så her kommer et. Vi afslutter med endnu en genstand lavet til Krigslive VI.

Det er nok tydeligt for enhver at det er et kort. Der er tegnet på et skind med tusch (tror jeg). Kortet er lavet af Michael G. Nielsen (bedre kendt som Migal) ud fra en grovskitse som jeg lavede på papir først.

Læs resten →

En af de mere specielle ting omkring Krigslive VI var, at vi som riddere var forpligtet til at bære tøndehjelm.

Jeg ved ikke hvor mange af læserne der har prøvet at have en sådan på, men de udmærker sig generelt ved relativt begrænset udsyn og være rockerdårlige i kombination med briller (som jeg ikke kan undvære hvis jeg vil have tilstrækkeligt syn til forsvarligt at vifte med et stykke skum i retning af andre mennesker).

Uanfægtet deres generelle uanvendelighed indstillede vi os på at være kraftigt synshæmmede og følge reglerne, og indkøbte derfor de herlige bæster.

Læs resten →

Som jeg skrev til gårsdagens kalenderlåge skal vi idag kigge på det skjold som jeg lavede til Krigslive VI – og i samme omgang høre lidt om overvejelserne omkring farve- og designvalg. Selve skjoldet som det tager sig ud ser du til højre – det hænger på billedet (og i skrivende stund) på væggen i stuen umiddelbart over computeren, ved siden af et skjold i samme størrelse.

Læs resten →

Til Krigslive VI brugte jeg en hulens masse penge på grej. Det gode ved det var, at jeg fik lavet noget rigtig lækkert grej. Derfor vil de sidste fire dage i julekalendere være dedikeret til at vise nogle af de ting. Baron Gerard de Licorne-Blanche (bastard-fransk for “hvid enhjørning”) havde sort og gul som sine primære farver, med en hvid enhjørning og 3 røde, franske liljer som dekoration. Vi vender tilbage til våbenskjoldet og de overvejelser der lå bag, men for idag er det nok at vide, at farverne altså primært er sort og gul – med rød som den tredjemestforekommende (og hvid som en sjælden gæst). Majoriteten af mit lædergrej er derfor lavet med narvsværten mahogni som jeg også brugte til mit navigationsgrej, men de øvrige farver optræder også.

Det vi skal kigge lidt nærmere på idag er sværd, sværdskede og sværdbælte, som ses til højre.

Læs resten →

Til Krigslive III (eller IV?) lavede Einherjerne nogle meget flotte hellebarder til deres regiment. Desværre er de lavet med meget solide, hårde, 8-kantede egetræsskafter. Det får dem til at se utroligt fede ud, men det sætter nogle ret hårde begrænsninger for deres anvendelse – man skal passe meget på ikke at komme til at ramme med håndtaget. Ikke nok med at det er tungt og solidt, det er også hårdt og ufleksibelt.

Men hellebarder er fede. Så jeg ville egentlig gerne have en fuldpolstret hellebard. Om det var Thomas Aagaard der spurgte Calimacil om de kunne lave det eller om de kom til os og præsenterede et hoved kan jeg ikke huske, men jeg købte i al fald et så snart jeg havde haft det i hænderne – og ud af det kom hellebarden ved navn Hilde.

Læs resten →