[DEC20] Hellebarden Hilde…

Til Krigslive III (eller IV?) lavede Einherjerne nogle meget flotte hellebarder til deres regiment. Desværre er de lavet med meget solide, hårde, 8-kantede egetræsskafter. Det får dem til at se utroligt fede ud, men det sætter nogle ret hårde begrænsninger for deres anvendelse – man skal passe meget på ikke at komme til at ramme med håndtaget. Ikke nok med at det er tungt og solidt, det er også hårdt og ufleksibelt.

Men hellebarder er fede. Så jeg ville egentlig gerne have en fuldpolstret hellebard. Om det var Thomas Aagaard der spurgte Calimacil om de kunne lave det eller om de kom til os og præsenterede et hoved kan jeg ikke huske, men jeg købte i al fald et så snart jeg havde haft det i hænderne – og ud af det kom hellebarden ved navn Hilde.

Hilde er en høj dame på omtrent 2 meter og 20. Kernen er en rundstok, som er beklædt med skum og derefter beklædt med brunt skind for at få det til at ligne træ, gøre det solidt og give det et godt greb.. I toppen er hovedet ganske simpelt sat på (det passer perfekt ned over rundstokken og ryger ikke af uden man trækker og vrider i det ganske længe).

Mange mener at Calimacils våben er hårde – hvilket de, sammenlignet med en del andre våben også er. Dette hellebard hoved er dog i den anden grøft og faktisk for blødt – jeg mener de lavede de efterfølgende generationer en anelse fastere i skummet, og med rette. Problemet med det alt for bløde hellebard hoved er, at det kan være svært at mærke når man bliver stukket men hvis man stikker for hårdt kan man godt mærke rundstokken bagved. Igen er vi stadig bare i “blå mærker” kategorien og så synes jeg egentlig det er okay, men lidt fastere skum er nok fint nok.

Selve skaftet er lavet ved at sy brune stykker skind sammentil et lang stykke og derefter – mens det var påsat hellebarden med dobbeltklæbende tape at så det som et omsluttende rør. Dem af mine venner der har lavet hellebarder efterfølgende syede i stedet røret først, gjorde det vådt og trak det så ud over skummet. Det gav et meget flottere finish og selve skabelsesprocessen var utroligt meget morsommere at se på. Jeg kan dog godt lide det slidte look hvor det lidt ligner træårer der er i skindet som min metode gav, men det andet er også flot.

Det sjove ved at slås med en sådan hellebard er, at pludselig har du flere angrebsmuligheder. Du kan naturligvis slå og stikke med hovedet, men du kan også både slå med den anden ende – hvilket modstanderen typisk ikke er forberedt på eller har let ved at gardere sig mod. Afhængig af hvordan du holder den har du også mulighed for at stikke med bagenden – så længe det er mod et skjold. Skummet derpå er ret slidt. Men et par hårde slag mod skjoldet kan virke stressende og trættende for den, som skal beskytte sig mod det.

Anskaffet: 2008.

Anskaffelsesmetode: Hovedet købt af calimacil, skaftet har jeg selv bygget.

Pris: Hovedet mener jeg koster 500 DKK, skaftet har en materiale pris på omkring 100-150 DKK.

Anvendt til: Dengang i Warhammer, Pleitdorf II – og en flok kampagnespillegange.