Konklavet…
Selvom det kan være svært at regne ud ved det der sker her på bloggen, så er liverollespil stadig en betydelig del af min fritid. Det betyder, at jeg indimellem pønser på at arrangere noget.
Efter hvad der uden tvivl er den hurtigste proces fra ide til offentlig hjemmeside kom Konklavets hjemmeside online i går eftermiddags.
Konklavet handler om en resterne af ridderorden som skal mødes og træffe nogle vigtige valg om deres ordens fremtid efter ordensborgen blev hærget og hele ledelsen slået ihjel. Hvem skal være ny Stormester? Hvordan skal vi forholde os til bæstmændene der dræbte vores andre ordensbrødre? Skal ordenen fokusere mere på “fjenden iblandt os” end “fjenden udefra”? Hvis du forestiller dig en ekstraordinær generalforsamling i en traditionsbundet loge af riddere/spioner er du ikke helt galt i byen.
Spilteknisk er forhandling naturligvis et centralt element, men vi ønsker at undgå det klassiske intrige-scenarie-problem hvor der foregår en masse fordækt forhandling og ingen helt ved hvad der foregår undervejs. Vi arbejder med at få konflikter og forhandlinger ud i det åbne og sprede beslutninger ud over hele spiltiden, så tempoet er højt, og alle har en ide om hvad der sker. Vi leger derfor med rammerne for forhandlingsscenariet med inspiration fra politiske processer, generalforsamlinger og fiktion med det formål at gøre det spændende og sjovt.
De praktiske rammer omkring scenariet er designet for at gøre det let og lækkert at deltage. Kostumemæssigt kan du sandsynligvis bruge noget hjemme fra skabet med få ændringer eller tilpasninger. Scenariet foregår fredag aften til lørdag nat så du kan tage hjemmefra fredag efter arbejde og være hjemme igen søndag eftermiddag, uanset hvor i landet du bor. Lokationen er Aalborg Kloster – som er utroligt lækre rammer – og mad bliver købt udefra og som du kan se på vores budget, er over halvdelen af udgifterne mad, så vi har ikke tænkt os at spare der.
Konklavet er det 5. scenarie Thomas Aagaard og jeg laver sammen – og det første siden Krigslive V, selvom vi begge har begået scenarier siden da (hhv. Krigslive IX og Khypris År 1).
Hvis du lyder som noget for dig så køb en billet – der er kun 40 pladser og allerede under 24 timer efter offentliggørelse var de 7 solgte og vi har dialog med flere grupper.
Anmeldelse: Nemefrego
Kort men kontant; Nemefrego var ikke et godt scenarie for mig. Det var heller ikke et dårligt scenarie for mig, men snarere en mellemting. Jeg er dog overbevist om, at for en lang række mennesker var det en udmærket oplevelse og den overordnede historie scenariet endte med var ganske god.
Anmeldelsen her vil – som altid – fokusere på de ting der kunne gøres bedre snarere end de ting der fungerede godt. Den vil også indeholde nogle refleksioner der går lidt ud over scenariet, for jeg tror en del af mine kritikpunkter skal ses i et større perspektiv. Jeg vil også minde om, at alt jeg skriver er udtryk for mine egne holdninger og ikke nødvendigvis objektiv sandhed.
Anmeldelse: Krigslive X
Lad mig starte med essensen: Krigslive X var – for mig og dem jeg spillede med – et godt Krigslive.
Anmeldelsen jeg har skrevet, vil – som altid – fokusere på de ting, jeg synes kunne være gjort bedre. Det betyder at den overordnet set vil fremstå negativt. Derfor vil jeg gerne henlede opmærksomheden på min indledning – Krigslive X var et godt krigslive.
Dernæst bør det også siges, at selvom mange af mine kritikpunkter indledningsvis vil pege på arrangørerne så ved jeg også, at man som arrangør ikke kan gøre alting – man kan have de bedste intentioner og fineste planer men problemer i kommunikationen, problemer med hjælpere eller deltagere med andre holdninger, kan ødelægge meget, så jeg forstår, at det ikke altid er let. Ikke desto mindre bliver vi ikke bedre, hvis tingene ikke bliver sagt og med disse ord – lad os komme ned i kødet.
2013 til 2014…
Lettere forsinket sidder jeg har og skriver mine rollespilsmæssige nytårsfortsæt. Jeg vil både gøre status over året der er gået, men også hvad mine planer er for det kommende år. Vi starter med det forgangne. Læs resten
Julekalender…
De sidste 2 år, har jeg kørt en julekalender i December med billeder af hhv. grej og handouts. Ideen til årets julekalender er scenariebilleder – men det bliver ikke til noget. Jeg har simpelthen for mange andre engagementer der enten er vigtigere eller sjovere. Det betyder bl.a. at jeg bruger min tid på SagaBlot hvor der er masser at gribe fat i der kan udbygge arkivet – det gælder om at komme godt fra start.
Så næste indlæg bliver nok nytårsindlægget – indtil da vil der nok ikke være så megen aktivitet på bloggen.
Kommentarer