Bordrollespil eller ude…

En af grundene til at jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste måneder er, at jeg har brugt mere af min tid på bordrollespil end liverollespil. Jeg har en episode i tiden, hvor bordrollespil fylder mere end liverollespil, og i al den tid hvor jeg har spillet liverollespil har jeg også altid spillet bordrollespil. Men hvorfor dyrke begge typer rollespil?

Mange liverollespillere i min “generation” startede med bordrollespil og bevægede sig til liverollespil, men der er også en stor gruppe – særligt af de unge – som enten starter med liverollespil og bevæger sig over i bordrollespil eller ganske simpelt aldrig kommer derover af den ene eller den anden grund. Men jeg synes faktisk at selv som aktiv liverollespiller har bordrollespil nogle anvendelser der gør, at der er god ide i at spille begge dele.

For det første er der den åbenlyse årsag – bordrollespil er generelt noget mindre krævende at sætte op. Der er typisk færre deltagere, færre praktiske forberedelser og forholdet mellem forberedelse og spiltid er markant bedre end til liverollespil. Det er også årsagen til at mange liverollespillere – altså dem der ser sig selv mere som liverollespillere end bordrollespillere – bruger bordrollespillet til at “fylde tiden ud” mellem liverollespillene.

Men bordrollespil har en en anden markant fordel der relateret lidt til ovenstående fordele – nemlig at man har langt bedre mulighed for at lave lige hvad man kan tænke sig – det er her ikke så mange praktiske rammer der sætter grænser for fantasien. Man kan eksperimentere med en masse ting der er svære at lave i liverollespil; man kan spille terminators i et forladt rumskib i the warp, man kan spille romerske gladiatorer i colosseum, man kan spille goblin slaver der graver en guldmine dybt under jorden.

Men alle de har ting kan man jo strengt taget også lave i liverollespil – det kræver bare en smule abstraktionsregler og en hulens masse arbejde; Skolen er det forladte rumskib hvis man dekorerer det med lidt sorte plasticsække, man bygger et “mini-colosseum” i rafter på et spejdercenter og så er man i Rom og med et labyrint-legeland der bliver re-dekoreret kan man hurtigt lege goblinslaver i de dybe guldminer. Så det kan man jo også gøre i liverollespil?

Først og fremmest så kræver det så mange ressourcer, at man er ret sikker på sin ide inden man går igang – og man skal overbevise alle de andre der skal deltage i den, for de skal også bruge en masse ressourcer. Siden forberedelsesarbejdet er så meget mindre til bordrollespil, tør man eksperimentere noget mere, og det er lettere at overtale folk til at prøve det af. Og hvis det viser sig efter 10 minutters spil at der virkelig ikke er nogen underholdning i at være goblinslaver i guldminerne, så kan man stoppe – og man har ikke spildt tusindevis af kroner og hundrevis af mandetimer på forberedelse.

Men dernæst – der er også nogle ting hvor det begynder at blive fjollet at lave det som liverollespil, fordi man skal lave så store abstraktioner, at pointen med at lave det som liverollespil forsvinder. Hvad hvis man nu skal spille bakterier der spreder sig gennem en population og skal forsøge at undgå at blive bekæmpet af immunforsvaret i de enkelte kroppe? Eller hvad med afdøde sjæle der rejser jorden rundt og genoplever deres bedste og værste øjeblikke fra deres liv? Eller hvis man spiller de gamle testamenente igennem hvor man hele tiden skifter roller efterhånden som der er behov for nye roller? Eller hvis man vil spille en high-magic setting hvor alle kan kaste med ildkugler og se ting der er tusinde kilometer væk? Igen, alle tingene kan godt laves som liverollespil, men abstraktionsgraden er ved at blive så stor, at det bliver svært at argumentere for fordelene ved at gøre det som liverollespil.

Det drejer sig både om hvorvidt den historie man ønsker at opleve opleves så meget bedre med en lav abstraktionsgrad at det er arbejdet værd, men også om hvorvidt man er sikker nok på historiens underholdningsværdi til at man har lyst til at investere ressourcerne i, at sænke abstraktionsgraden.

Jeg mener der er mange historier, der enten fortælles bedst som bordrollespil, eller hvor det er usikkert at det er kræfterne værd at lave det til liverollespil, og derfor er jeg stadig aktiv bordrollespiller.