At stjæle fra de andre…

Nej, det her indlæg har ikke noget at gøre med rigtig tyveri – eller at lege lommetyv i liverollespil. Udover jeg altid har syntes at de gamle regler der var rundt omkring med en afrundet fåresaks lød lidt farlige, så har jeg ikke megen erfaring eller viden om lommetyveri i rollespil. Jeg vil i stedet snakke lidt om at “stjæle” fra andre omgangskredse.

Det er sådan, at folk som regel hører mest til en bestemt Omgangskreds – i al fald når det kommer til at spille (muligvis gælder dette mere i jylland end på sjælland). Så typisk er det nogle af de samme personer man tager afsted til scenarier med og spiller med. Det betyder, at over tid opstår der en vis forventning fra de øvrige i Omgangskredsen om, at man spiller sammen når der kommer et scenarie, man tager afsted til som samlet flok.

Det fungerer som sådan meget godt, for det har den positive effekt at man kan lære sine medspillere rigtig godt at kende og kan fokusere på at lave lige præcis det, alle synes er sjovt, og typisk er folkene i Omgangskredsen også ens gode venner. Men alligevel kan det godt være man på tidspunkt ønsker at skifte Omgangskreds – og nogle af årsagerne til det vil jeg liste op herunder.

• For det første kan ens præferencer over tid ændre sig, således at ens holdninger til hvad spillet skal dreje sig om, hvor mange penge man bruger på grej, osv. ikke længere stemmer overens med den generelle holdning i Omgangskredsen. Man kan enten forsøge at påvirke Omgangskredsen til at ændre mening, men hvis den er ret cementeret på det område, så er det måske lettere at forsøge at springe til en anden Omgangskreds, som matcher ens præferencer bedre.
• Det kan også være et spørgsmål om hvilket ansvar man får i Omgangskredsen. Hvis der er nogle typer af roller enten i spillet – f.eks. lederen af gruppen – eller udenfor spillet – f.eks. ansvarlig for rolleworkshops – man ikke kan få lov at prøve kræfter med fordi der er nogle andre folk der sidder tungt på de poster eller fordi det er den generelle opfattelse i Omgangskredsen at man ikke er i stand til at varetage opgaven, så kan man godt ønske at søge til en gruppe, som vil give en lov til at prøve kræfter med disse ting.
• Det er også en mulighed at man socialt passer dårligt ind i kulturen i Omgangskredsen. Så man føler sig ikke som en del af flokken, og har lyst til at finde nogle andre folk, hvor man føler sig socialt bedre tilpas.
• Man kan også være i den situation, at man ikke bryder sig om det ry Omgangskredsen har blandt de andre Omgangskredse, så man har ikke lyst til at blive associeret med den.
• Det hænder også, at man bare for en kort periode har lyst til at prøve noget andet – uden nødvendigvis har lyst til at forlade Omgangskredsen permanent.
• Slutteligt kan det også tænkes, at et tilbud fra en anden Omgangskreds om at deltage sammen med dem kan virke så flatterende, at man har lyst til at prøve selvom man ikke ellers er utilfreds med den Omgangskreds man er aktiv i – måske kombineret med nyt ansvar.

Man kan selvfølgelig sige, at det er ligemeget om en person forlader en Omgangskreds enten for en tid eller permanent. Men det er det ikke. Medmindre der åbenlyst er tale om en person der ikke passer ind, så vil der altid være nogen der er kede af det, hvis der er en der forlader Omgangskredsen. Hvis der er mange der forlader Omgangskredsen – eller centrale Ressourcepersoner – kan det medføre at Omgangskredsen falder fra hinanden. Det er ikke nødvendigvis altid en skidt ting (lad falde hvad ikke kan stå), men hvis man synes man har en god Omgangskreds må man også være forberedt for at kæmpe for at den hænger sammen.

Som Ressourceperson i en Omgangkreds har man derfor et ansvar for at have disse ting for øje. Man skal naturligvis ikke kæmpe med næb og kløer imod at folk forlader Omgangskredsen hvis de ikke har lyst til at være der, men nogle af tingene kan man tage højde for.

Men der er nogle ting man kan gøre noget for, og det bør man have for øje.

Langt det letteste er at have øje for, om der er nogle der skal have mulighed for at prøve kræfter med nogle opgaver, de ikke har prøvet før. Dette kan både gøres ved aktivt at spørge sig for, men også ved at holde øje med de signaler folk sender. Det kan være en god ide at have nogle gennemskuelige regler – nedskrevne eller ej – om hvad man skal gøre for at få mulighed for at prøve kræfter med de spændende opgaver.

Det sociale aspekt er også et man kan have for øje. Har alle folk det godt, eller er der nogen der er udenfor? Er det fordi de bliver mobbet (på ubehagelig vis) eller er det fordi de på anden vis ikke føler sig godt tilpas i Omgangskredsen eller med det ry Omgangskredsen har?

På trods af alt dette er det dog også vigtigt at huske på, at man ikke skal ofre den kultur og de karakteristika der er omkring Omgangskredsen bare for at holde folk i den. Det er fint at lade lederrollerne gå på omgang, men man skal f.eks. ikke tvinge dem på nogen ingen tror er egnet bare fordi de gerne vil – så gør det mere skade end gavn.

Vi har i TRoA regi – og i særdeleshed omkring Niende Stirland – oplevet en del af dette. En del af ovenstående årsager er eksempler taget fra aktuelle situationer omkring disse Omgangskredse. Jeg har altid forsøgt at snakke med folk der har haft lyst til at være aktiv i andre Omgangskredse, men jeg har aldrig forsøgt at overtale dem til “at blive” – for jeg tror at hvis folk er nået dertil hvor de har lyst til at prøve noget andet, så skal jeg ikke give dem dårlig samvittighed for at prøve. Jeg tror på at dem der godt kan lide den Kultur vi har omkring de Omgangskredse kommer tilbage.

Men vi har også forsøgt at arbejde aktivt omkring det at imødekomme det. I Niende Stirland har vi en målsætning om, at lederrollerne skal skifte hænder, så folk der har lyst til det kan få lov at prøve kræfter med det. Tilsvarende kan man altid få lov til at få ansvar i forberedelsesarbejdet. Vi sætter nogle krav i forhold til lederrollerne – at man aktivt skal stå for det praktiske arbejde eller finden nogen der har lyst til det – og jeg ved, at der er nogle der gerne ville have lederroller, som ikke kan/vil levere det praktiske arbejde, og derfor har søgt andre Omgangskredse eller vil gøre det.

Vi har også flere gange oplevet, at folk har søgt til en anden Omgangskreds til et scenarie eller to – eller permanent. Nogle gange fordi de ville noget andet, men jeg har også indtrykket af at det indimellem er sket, at de var blevet beæret over et tilbud eller ville være aktiv i en gruppe, der havde mere “street-cred”. Selvom det altid ærgrer mig når jeg tror det er det grundlag folk vælger en ny Omgangskreds på – fordi jeg tror ikke det er permanent – så er der ikke så meget andet at gøre end at acceptere det. Heldigvis har vi i høj grad også har oplevet trafikken gå den anden vej – folk der flytter til Aalborg for at studere giver en del folk men også bare folk som har lært os at kende og har lyst til at spille med os – og det er jo altid dejligt.

Men uanset hvad er det noget vi hele tiden skal have for øje – og det tror jeg også andre Omgangskredse kunne have gavn af.