Økonomisk tabu…

Uanset hvad folk ellers prøver at sammenligne med, så er rollespil ikke en billig hobby. Jo, hvis du kun deltager i kampagner, så kan du nok holde udgifter til transport, kostumer og deltagergebyr nede på et fornuftigt niveau men hvis du – som en stor del af de voksne liverollespillere – deltager i 2 eller flere fler-dags scenarier om året rundt omkring i landet, så er liverollespil en hobby i mange-tusiner-kroners klassen for de fleste.

Jeg har som sådan ikke noget imod at scenarierne koster penge. Ærlig talt synes jeg at de fleste scenarier er for billige. Men at scenarierne bliver dyrere betyder også, at de bliver sværere tilgængelige for folk, der ikke har så meget økonomisk råderum. Af de “klassiske” grupper af aktive rollespillere er dette studerende og arbejdsløse, men det kan også bare være folk der af andre årsager, har en stram økonomi.

Selvfølgelig drejer sådan noget sig i høj grad om prioritering. Men hvis valget står mellem studiebøger, ordentlig mad eller nyt tøj og scenarie, så burde det oplagte valg ikke være scenariet.

Alligevel er det som om, at det er en smule tabubelagt ikke at have råd til at deltage i et scenarie. Det er som om, at man bare bør have råd til at deltage i alle de scenarier man har lyst til uden tanke på pengene. Som om at man hvis man ikke kommer i det lækreste grej og ikke deltager i alle de scenarier der er hotte, så er det lidt kritisabelt, man ikke ikke rigtig en af flokken. Og hvis man skal vælge noget fra, så kan det i al fald ikke være grundet økonomi men fordi man ikke synes om det, ikke har tid eller noget i den stil. Hvis det er fedt, så har man da råd.

De to holdninger – som måske ved første øjekast virker til at være ikke-sammenhængende – har faktisk ret meget med hinanden at gøre. Nemlig vores scenariekultur og hvordan jeg synes den hænger sammen (eller snarere – ikke rigtig hænger sammen).

Jeg tror det ville være hensigtsmæssigt, om vores scenariekultur opfordrede til tre slags scenarier;

• Intro; Det er kampagner og lignende. Det er arrangementer der primært trækker folk fra lokalområdet, ikke er særligt udstyrskrævende og dyre, og er lette at gå til for nybegyndere. De erfarne folk kan bruge dem som rekruttering og lidt “casual” rollespil.
• Eksperiment; Det er scenarier hvor der i høj grad eksperimenteres med rammerne og værktøjerne og hvor vores “medie” udforskes. Man kan godt trække folk fra lidt lang afstand, men ellers er fokus på at holde udgifterne nede og gøre det let tilgængeligt at deltage rent praktisk, så hvis man har lyst til at eksperimentere så er det ikke de praktiske rammer der holder en tilbage. På den måde er der også de optimale rammer for at eksperimentere og få inkluderet den nye viden i den faste værktøjskasse, som kan bruges til de andre typer arrangementer.
• Flagskibene; Det er scenarier der kræver ekstremt meget forberedelse, både praktisk og udstyrsmæssigt. Her satser man på lidt mere “sikker” underholdning; man kan godt eksperimentere lidt, men fokus er på at lave et gedigent resultat således at folk med sindsro kan lægge en masse ressourcer i at forberede sig, for man ved det bliver arbejdet værd. Her trækker man folk fra hele landet og folk kommer til at bruge betragtelige ressourcer på at deltage, både til transport og grej – for slet ikke at tale om tid.

Nu om dage synes jeg intro-scenarierne bestemt er til stede, men de øvrige scenarier placerer sig ofte et udefinerbart sted mellem eksperiment og flagskib. Der er nogle få der klart ligger i den ene eller den anden kasse, men de fleste vil både eksperimentere med alt muligt samtidig med at de forventer at alle smider store summer og masser af tid i forberedelse. Resultatet bliver et stort sats, hvor ressourcerne investeret er meget høje sammenlignet med den risiko der er for, at noget af det man laver ikke bliver godt.

Hvis vores scenariekultur i stedet opfordrede til ovenstående opdeling ville man deltage til 1 – måske 2 eller 3 hvis man havde en del penge – af Flagskibene om året, så mange af Eksperimenterne som man havde lyst til ellers fylde et eventuelt tomrum ud med ens lokale Intro.

Det er ikke fordi jeg ikke godt kan forstå, at når man laver noget nyt og spændende, har man lyst til at spillerne skal smide maksimale ressourcer i det, for naturligvis vil man gerne det. Man tror naturligvis så meget på ens ideer – eller har ganske simpelt ikke lyst til at gentage dem – så man er nødt til at lave sit hjertebarn til både et Eksperiment og et Flagskib. Men konsekvensen tror jeg er den, at det er enormt dyrt at være liverollespiller, hvis man vil deltage i alle de fede ting og at man mister en masse dygtige folk fordi de simpelthen ikke har økonomi til alle de fede ting der sker rundt omkring.