Flere ansøgninger…
Til mange scenarier er der nogle roller og/eller grupper, der er begrænset i antal. Det kan godt være man vil have et troldmandstårn i byen, men det nytter ikke hvis 85% af deltagerne spiller troldmænd.
Så sådanne roller skal besættes på en eller anden måde. Til rigtig mange scenarier foregår det efter en af to metoder; den ene er, at man giver den slags roller til venner og/eller folk man tror er dygtige til at spille dem, og den anden er “first come, first served” (herfra FCFS) – de første der skriver og siger de har lyst til at spille rollen, og udtrykker tilstrækkelig med kompetence omkring den, får den.
Ingen af metoderne er optimale.
Kunsten at vælge fra…
Når jeg overvejer at deltage i et scenarie forsøger jeg altid at vurdere, om det er realistisk at scenariet bliver realiseret som arrangørerne beskriver det – ofte også før jeg overhovedet tager stilling til om scenariet er interessant for mig. Jeg tror det bunder i, at jeg hader at køre mig selv op til at skulle deltage i noget som efterfølgende bliver aflyst eller bare ikke bliver som beskrevet. Så hellere starte med et “reality-check” og så efterfølgende finde ud af, om jeg har lyst til at spille det.
Det primære værktøj her er at vurdere arrangørernes kompetencer (tidligere beviste eller, i mangel på bedre, vurderet baseret på det arbejde de allerede har lavet på det pågældende arrangement, f.eks. hjemmeside og kommunikation) op mod de arbejdsopgaver de definerer for sig selv med den plan de har for scenariet.
I mange tilfælde betyder det, at man skal vurdere arrangørerne på den smule de allerede har lavet omkring scenariet – hvilket typisk er at sætte nogle rammer op for scenariet og kommunikere dem ud. Så hvordan vurderer man arrangørerne på de rammer de har sat op? Det letteste at gøre som arrangør, er jo at fortælle alle de ting ens scenarie opfylder og kan. At scenariet både har plads til den ene og den anden spiltype, at det skal være stort og underholdende for alle, at det skal være billigt og man vil få alting, og at arbejdet allerede er halvt færdiggjort. Så hvis man skriver, at man opfylder alting, så bliver det vel pissegodt – hvordan kan man blive vurderet på det?
Jo mere spil jo bedre…
Der har gennem de sidste 6-7 år (måske mere – måske siden Liverollespillets Begyndelse?) været en tendens til, at mere spil var federe. Når man nu alligevel havde brugt 3 uger på at lave kostume og forberede sin rolle, så var det da federe at spiller den i 3 døgn i stedet for 2. Eller 4 døgn. Eller 5 døgn.
Jeg tror det kommer af flere ting. Den ene er uden tvivl, at det er ret krævende at stille alting op og pille alting ned til de fleste scenarier. Man kan let bruge lige så meget eller dobbelt så meget tid på at stille op og pille ned, som på at spille. Men at tilføje en ekstra spilledag gav ikke mere arbejde.
Tilsvarende økonomisk. Et scenarie koster en del penge, men at tillæge en ekstra spilledag er økonomisk, målt procentvis, ikke en særlig stor stigning i deltagerudgifterne og dermed spilbetalingen. Så man får meget mere spil for en lille smule ekstra penge – det er da lige som det skal være!
Forkert.
Udskud – Fristedet i Ødemarken…
Så er det slut med at gå stille med dørene – vi har hermed offentliggjort det scenarie-projekt vi har arbejdet intensivt på siden oktober:
Udskud – Fristedet i Ødemarken
Stjålet direkte fra hjemmesiden skriver vi:
Udskud handler om livet som forbryder i et lovløst samfund, hvor man lever af at røve hinanden og de gennemrejsende. Den daglige kamp for overlevelse, den evige frygt for en kniv i maven, den store glæde ved at rane en overrig karavane, og følelsen af at blive røvet af en anden gruppe på vej ned til kroen for at drikke sit guld op. Livet i bunden af samfundet, hvor der ikke er anden lov end den stærkes ret… Udskud – Fristedet i Ødemarken!
Jeg kunne skrive en masse mere, men jeg vil egentlig bare anbefale dig at kigge ind forbi siden på www.udskud.dk – og så håber jeg du fatter interesse, og har lyst til at deltage!
En lille gruppe folk…
Jeg har en ide.
Det er der som sådan ikke noget unikt i – heldigvis – men den her ide har jeg tænkt mig at dele med jer. Den går i al sin enkelthed ud på en slags 700%-fantasy-kampagne. Lad mig forklare lidt nærmere…
Kommentarer