En lille gruppe folk…

Jeg har en ide.

Det er der som sådan ikke noget unikt i – heldigvis – men den her ide har jeg tænkt mig at dele med jer. Den går i al sin enkelthed ud på en slags 700%-fantasy-kampagne. Lad mig forklare lidt nærmere…

Ideen er, som til mange normale bordrollespilskampagner, at man har nogle faste spillegange. Hovedpersonerne er en gruppe eventyrere (i en eller anden afskygning) som er ude for at gøre de godes gerninger (eller noget). Så langt er det jo en bordrollespil kampagne.

Men i stedet for at spille rundt om bordet mødes man ude i skoven og spiller, udklædt og med alt det grej der er relevant for ens roller. Man har kun det grej i spillet, som man har i virkeligheden. Den del er taget fra fantasy liverollespil.

Hver gang man mødes spiller man et (kort) handlingsforløb – måske understøttet af en smule kommunikation før og efter. Det kan være et kort scenarie, udvalgte scener eller måske en underdel af et længere handlingsforløb. Alle NPCer i kampagnen er folk som, måske kun for den pågældende spillegang, er inde for at spille NPC i scenariet. Den del er tyvstjålet fra 700%-scenarierne.

Vi blander det hele sammen og får omtalte 700%-fantasy-kampagne.

For at det skal fungere ordentligt, ser jeg nogle praktiske krav og nogle krav til hvad historien kan omhandle:

• Af praktiske årsager er spillederen hele tiden til stede med spillergruppen og følger den hvorhen den går. På den måde kan man løse tvivlsspørgsmål og konflikter, og sikre, at tingene ikke pludselig tager en drejning, hvor man ikke har nogen ide om hvor spillerne er henne.
• For at overkomme praktiske opgaver (skrive handling, koordinere NPC’er, få skaffet nødvendigt udstyr og kulisser, osv.) kan det være en god ide med mere end en spilleder.
• Der skal være en stor skare potentielle NPC’er til rådighed.
• Der bør være en fast spilledag på ugen som enten bruges til at spille et handlingsforløb eller bruges til planlægning fra spilleder og planlægning / fabrikation af udstyr fra spillere.
• De fleste handlingsforløb der spilles er nødt til at foregå i øde områder, da der sandsynligvis vil være begrænset med NPC’er.
• Man kan krydre med bordrollespilsessioner til at spille mindre interessante del-historier.
• Det er muligt at introducere en del overnaturlige elementer og evner i systemet, da der konstant er en dommer og det er let at sikre, at alle er bekendt med dem.
• Man kan ikke give spillerne alt for frie rammer i handlingsforløbene men samtidig nytter det heller ikke noget, hvis de bliver for låste. Hvordan skal balancen holdes?
• Det bliver svært at håndtere spillere der mangler fra den ene spillegang til den anden logisk – der skal laves noget i historien der gør, at det bliver let at håndtere. Måske gøre hvert handlingsforløb til en fuldstændig lukket historie hvor spillerne drager ud fra punkt X og tilbage til punkt X inden det er ovre?
• Der skal være et godt område til rådighed

Derudover har jeg nogle andre ideer til hvad man kunne gøre for at krydre det:

• Gruppen kunne tage ud til kampagner og på den måde indimellem få kontakt med mange andre “NPC’er”. Evt. kan der plantes et par NPC’er fra arrangørside til disse kampagner, som sætter spillerne på sporet af det næste handlingsforløb i kampagnen. Det er nok en god ide at koordinere med de normale kampagnearrangører.
• Det ville være rart med et antal tilgængelige locations som kan bruges for at variere kampagnen. Der er ikke meget sjov i det hvis spillerne altid begiver sig rundt i den samme skov til alle handlingsforløb.
• Måske skal man helt lade være med at forsøge at give de enkelt historier en samlet ramme, men i stedet lade hvert handlingsforløb stå for sig selv med et udefinerbart stykke tid og sted imellem dem?
• Det kunne være fedt f.eks. at filme hvert handlingsforløb og klippe det sammen til en kortere sammenfatning af selve historien.

Er det her blevet gjort før? Har du nogle tanker eller ideer? Virker det helt forrykt? Jeg lytter gerne og tager imod forslag med kyshånd… jeg overvejer lidt at gøre det til mit næste koncept når den bordrollespilskampagne jeg har kørt gennem de sidste lidt over 3 år indenfor en overskuelig fremtid slutter, men samtidig synes jeg at jeg mangler den rigtige historie at fortælle som passer til denne lidt krævende fortælle form.