Ingen er uundværlige…
Alle der har været aktive indenfor frivillige arbejde kender problematikken omkring at finde ud af hvordan – og hvorvidt – man skal sanktionere overfor dem, der ikke udfører deres arbejde til tiden i den rette kvalitet og mængde.
Hvorfor Hyggecon…
Jeg mener at huske at jeg deltog i min første Hyggec0n tilbage i 2003. Det var dengang jeg stadig var lidt af en vårhare i liverollespilsmiljøet, og jeg husker at jeg var ekstremt imponeret over det store udvalg af spændende debatter, workshops og scenarier der var til Hyggecon. Jeg tog derfra ekstremt inspireret.
I mellemtiden er der gået et par år, og hyggecon har udviklet sig. Desværre i en retning jeg ikke bryder mig vildt meget om. Ja, jeg ved det er grænsende til politisk selvmord at kritisere alle jydernes darling, men jeg synes ikke Hyggecon er så godt som det har været. Så er trolden ude af æsken.
Hvorfor er der aldrig kampvalg…
At være (live)rollespiller betyder også ofte, at man er aktiv i foreningslivet. Liverollespil kræver – i modsætning til bordrollespil – at man gør noget ud af at organisere sig, hvis man vil opnå kritisk masse til at lave spil af en vis størrelse. At arrangere liverollespil udenom en forening er simpelthen mere besvær end det er at organisere sig i en forening og gøre det derigennem.
Jeg har selv været involveret i en del foreninger gennem tiden, og er en af dem der gerne (well, i det mindste frivilligt) møder op til generalforsamlinger for de foreninger jeg er aktiv i – et hurtigt overslag siger at jeg har deltaget i omkring en 20-stykker af slagsen. Forskellige foreninger har naturligvis forskellige kulturer omkring generalforsamling, men en ting jeg finder at mange af dem har til fælles er, at der kun meget sjældent er reelt kampvalg om tillidsposterne. Her tænker jeg særligt på de tillidsposter der er toneangivende for bestyrelsen; formand og – i det tilfælde det findes – næstformand.
Der er kun en vis mængde ressourcer…
Som jeg lovede da jeg skrev om aflysningen af Udskud vil jeg grave lidt i hvor stort markedet egentlig er for liverollespil.
Særligt om sommeren har der – i al fald nogle år – været aflysninger af arrangementer grundet få deltagere eller arrangementer der fik betragteligt færre deltagere end ventet. Noget af dette skyldes naturligvis at scenariet på en eller anden vis ikke er tiltalende for målgruppen, men noget af det skyldes også, at liverollespilsmarkedet har en begrænset størrelse. Det er det jeg vil forsøge at gøre mig nogle overvejelser omkring.
Pas på den frivillige arbejdskraft..
Frivillig arbejdskraft er en begrænset størrelse. Dem der yder den kan være motiveret af mange forskellige årsager men fælles for alle disse er, at de kan ikke tages for givet. Der er ingen personer som har behov for at udføre frivilligt arbejde i rollespilsregi på samme måde som man kan have behov for at udføre lønnet arbejde.
Når vi laver non-profit arrangementer som rollespil er det klart, at vi skaber meget værdi for de penge vi har fordi vi har ulønnet arbejdskraft. Det “produkt” vi leverer som arrangører kan kun frembringes til den pris det bliver frembragt til fordi en masse folk arbejder frivilligt. Foreningerne kan kun holdes i gang til de lave kontingenter fordi de drives af frivillige. Det har jeg stor respekt for, og vil jeg ikke forsøge at anfægte. Selvom der rundt omkring bliver plads til nogle få stillinger i rollespilsregi – typisk til en lav løn – så kommer vi aldrig dertil hvor rollespilsmiljøet bliver drevet på professionel arbejdskraft.
Kommentarer