Der skete mere i gamle dage…

Okay, det er løgn. Men det er alligevel som om, at tingene var mere kompakte. Som om at man kunne få mere oplevelse ud af den samme tid, som om man ikke behøvede at bruge helt så meget tid på ingenting førend man kunne lave det det i virkeligheden drejer sig om, nemlig at spille.

Min inspiration til det her indlæg kommer nok egentlig af diverse conner, men liverollespilsscenarier lider lidt under det samme. Lad mig forklare problematikken…

Dengang jeg startede med at gå til con mødte man op fredag omkring 17-18 tiden, spillede hele natten indtil engang lørdag eftermiddag hvor man sov et par timer hvorefter man spillede til søndag ved en 16-tiden og så ryddede man lidt op og tog hjem. Man var bustet, men man havde spillet tosse-meget.

Det samme med liverollespilsscenarier. Scenariet startede fredag eftermiddag og man spillede indtil søndag eftermiddag hvor man ryddede op og tog hjem. Inden da havde man brugt en lille weekend på at lave noget grej.

Den sidste con jeg var til havde såvidt jeg husker en blok fredag, så var det nat og folk sov, derefter var der tre blokke lørdag, så var der lidt fest og afslapning, så sov man og søndag var der vist nok en blok men de fleste var taget hjem. De fleste spillede ca. 3 scenarier og sov som var det en ferie.

Nu om dage når man spiller liverollespil så skal man møde op til en workshop i en hel weekend inden scenariet. Man bruger 2-3 weekender – og alle aftenerne ugen op til scenariet – med at lave grej. Man skal møde op torsdag omkring middag for at stille op (eller endnu før), man begynder med at spille fredag aften og slutter søndag aften hvor man rydder op og holder efterfest og fortsætter så oprydningen mandag.

Connen gik fra næsten 40 timers spil til 15-20 stykker. Liverollespil gik fra 2 dages forberedelse for 2 døgns spil til  14 dages forberedelse for 2 døgns spil. Cirka.

Hvorfor denne udvikling?

Måske er mine eksempler en smule overdrevne – jeg har ladet mig fortælle at det fremmer forståelsen – men tendenser ser jeg ret tydeligt. Jeg forslog på et tidspunkt i en snak omkring TRoA Con at man skulle have blokke om natten ligesom i “de gode gamle dage”. Tanken blev vel modtaget – omend med lidt undren – men det gik op for folk, at der var ingen der gad af spille om natten. Folk ville hellere sove. Jeg kan ikke huske om det nogensinde nåede at blive effektueret.

Jeg ved heller ikke om der er sammenhæng mellem tendenserne indenfor bordrollespil og liverollespil her. Lad os prøve at kigge lidt på begge situationer.

For bordrollespillernes vedkommende tror jeg det er et spørgsmål om alder og komfort. Gennemsnitsalderen stiger på connerne, og når folk blive ældre bliver det lidt mere krævende. Det er ret naturligt; folk er blevet bedre vant – mange har et normalt, velbetalt arbejde og et dejligt hjem, og ting som nattesøvn og god mad er vigtige, ligesom det f.eks. ikke på samme måde er muligt at komme hjem søndag aften næsten uden at have sovet eller tage afsted fredag klokken 10 om formiddagen fordi man har et arbejde at passe.

For liverollespillerne tror jeg det er et spørgsmål om, at minimumskravene er blevet højere. Man føler simpelthen ikke man kan have en god oplevelse, førend man har lavet en ordentlig rolle som man kan spille, man har et lækkert kostume og settingen er så fordrende for det spil man ønsker at spille, som det er praktisk muligt. Gennem gruppepres stiger folks krav til egen indsats på hvert enkelt spil gradvist således at hvor man i gamle dage næsten kunne tage ud at spille med et par timer varsel, kræver det for de fleste nu dagevis af ren forberedelse.

Hvis man skal se nogle fællesnævnere her tror jeg der er tale om, at man med tiden får flere krav til hvad der skal være iorden, førend man kan have en god rollespilsoplevelse. At sove godt, spise godt, være velforberedt og engageret er efterhånden et krav førend man vil kaste sig ud i rollespillet.

På sin vis forstår jeg godt denne holdning, men jeg synes f.eks. med Krigslive at kunne se, at den har taget lidt overhånd. Den plan vi har lagt i Niende Stirland for Krigslive VII giver vel en spil-forberedelsesratio på en omtrentvist 10-20 stykker – altså 10-20 gange mere forberedelse end spiltid! Dertil kommer mængden af penge (hvor vi dog har lært af Krigslive VII og denne gang forsøger at spare ganske meget – de fleste har majoriteten af det grej de skal bruge til Krigslive VII fra Krigslive V og Krigslive IV). Det virker som om, at forberedelsen næsten er vigtigere end spillet.

Af samme grund var jeg meget begejstret for Claus Raasteds scenarie “Der findes intet alternativ til sejr” tilbage i 2007 fordi hele arrangørarbejdet blev smidt op på under 24 timer. Havde folk mindre sjov til det scenarie end til scenarier der har taget måneder at forberede? Måske havde de, men jeg tror underholdning til forberedelsesratioen var meget bedre end til de fleste større arrangementer.

Jeg vil ikke tilbage til “de gamle dage” som jeg beskriver dem. Men jeg vil heller ikke, at vi drukner os selv så meget i forberedelse og magelighed, at vi glemmer at gøre det som det hele egentlig drejer sig om – nemlig at spille. Så jeg vil gerne, at der er flere arrangementer hvor man bevidst vælger at sætte spillet mere i fokus end forberedelsen.

Det vil give os flere gode oplevelser (måske kun 90% så gode som de kunne have været, men stadig gode), og give os mere erfaring både som spillere og arrangører.

For det er jo spillet det hele drejer sig om… eller er det?

Det leder nemlig til min anden tanke… når man kigger på liverollespillerne er det som om at for mange er forberedelsen næsten vigtigere end spillet. Der er mange for hvem det virker som om, at de er halvt ligeglade med selve spillet (måske med undtagelse af nogle få scener eller oplevelser) og spiloplevelsen, men derimod finder mere underholdning i at lave grej, bygge setting og holde efterfest. Jeg ved ikke om der er en lignende tendens hos bordrollespillerne på diverse conner, det er meget lang tid siden jeg selv sidst deltog i en con.

Det er mennesker, som har deres vennekreds blandt rollespillere – og for manges vedkommende også var/er rollespillere – men som på nuværende tidspunkt ikke rigtig synes selve det at spille er så skægt altid. Måske er det fordi tendensen går mod mere forpligtende og krævende fortællinger og væk fra hyggespillet hvor man bare var klædt sjovt ud og snakkede med en sjov stemme, måske er det fordi de er blevet ældre og har ændret interesser. Jeg ved det ikke.

Nå, jeg siger ikke jeg har alle svarerne her, og dette indlæg er et af dem, der understøtter den påstand.

Jeg ved bare, at jeg gerne så at der blev flere scenarier der var lettere at deltage i – også selvom spiloplevelsen blev en lille smule ringere end dem, hvor man forbereder sig røven ud af bukserne. Det tror jeg vil betyde flere aktive folk og mere underholdning for den tid og de penge vi smider i det.