Spillet slutter aldrig…

I forbindelse med einherjernes sommerscenarie i år gik det op for mig, at der ret ofte ikke er en fælles slutning på et scenarie (det skal dog siges, at Einherjernes scenarie faktisk udmærkede sig ved netop at have en fælles slutning). Altså, scenariet skal jo nok ende, men det er ikke nødvendigvis i trit med hvornår handlingen topper – som ofte er på forskellige tidspunkter for mange af deltagerne.

For år tilbage var det meget populært i klassiske fantasy scenarier med en slutning. Der kom en dæmon/nekromantiker/invasionshær/magtliderlige GM’er og slog en masse folk ihjel og besluttede hvordan scenariet skulle ende. Af en eller anden grund holdt det op med være populært og det nye hotte var så, at det var op til spillerne selv at sørge for, at der kom en slutning på det rette tidspunkt.

Dette har så været god skik i en del år rundt omkring, med blandede resultater. Jo, ens personlige konflikter kan man godt forsøge at styre således at de kulminerer og slutter hen mod slutningen af scenariet, men i mange situationer endte det med konflikter der sluttede på skæve tidspunkter (ofte lidt for lang tid før selve scenariet – eller ikke nåede at slutte inden scenariet) og der var stor forskel på hvornår scenariet føltes som “slut” for den enkelte spiller – og for dem uden oplagte konflikter at afslutte, kunne det være, at der aldrig kom en slutning.

Jeg siger ikke at scenarier uden en fælles slutning ikke har deres berettigelse, for det har de, men jeg tror man som arrangør måske i højere grad nu om dage kan og bør tillade sig at sætte sig ned og sige “hvordan skal scenariet slutte og hvordan gør vi det relevant for alle” – og så rent faktisk indarbejde den i ens scenarie.

Krigslive har altid været med en indbygget slutning – typisk også med et mere eller mindre fastsat tidspunkt. Eller rettere; der har altid været lidt blandede holdninger til hvornår det egentlig sluttede; nogle folk mente at det var såsnart de lå ned efter det sidste slag, andre mente at det var først når den vindende side havde holdt sejrsfest. Men der har været en fælles slutning.

Babylon, Dengang i Warhammer og U-359 havde også alle slutninger (for at tage et udpluk af scenarier jeg selv har deltaget i og derfor kan udtale mig om). Samtidig vil jeg mene at ingen af Khypris scenarierne (måske med undtagelse af II’eren hvor der var en “lørdagsdæmon”), Uskyldighedens Melodi eller nogen af Einherjernes scenarier op indtil sommerscenariet i 2009 havde en fælles slutning – hvis der var en slutning var den på de historier som en afgrænset gruppe af spillere havde deltaget i, og ikke en slutning der involverede alle.

Så måske er det egentlig bare jyderne der trænger til at lære, at bare fordi man laver en fælles slutning betyder det ikke være en skidt ting?

Under alle omstændigheder – jeg fik øjnene op for det med slutningerne og det er nu på min liste over ting jeg vil tænke over når jeg laver scenarier…