Dropbox er vejen frem…

Det her indlæg er en blanding af reklame og begejstring. Der findes en smart lille applikation der hedder Dropbox, og den burde være obligatorisk for alle arrangørgrupper.

Dropbox er en lille nips program du installerer på din computer som gør dig i stand til at have delte mapper på tværs af computere og brugere. Når du installerer programmet opretter du en profil og en mappe på din computer. Herefter kan du installere programmet på dine andre computere og knytte det til samme profil – og så vil indholdet i mapperne altid være synkroniseret over internettet. Og hvis de andre computere er slukket – ja så bliver de bare gensynkroniseret, når de tændes igen.

Dertil kommer, at du kan dele mapper med andre profiler. Så man kan f.eks. lave en delt mappe for hvert projekt man er engageret i og det øjeblik du tilføjer, ændrer eller fjerner information fra din mappe bliver det, over internettet, synkroniseret med de andres mapper såsnart deres computere er tændt – og hvis de allerede er tændt, så bliver de synkroniseret øjeblikkeligt.

Bruger du Mac? Linux? Ikke noget problem – systemet fungerer på både Windows, Mac og Linux systemer.

Du kan sågar, på en vilkårlig computer, gå på nettet, logge ind på din profil og downloade en eller flere af de filer der ligger i din dropbox til den computer du er på – så du har altid adgang til dine filer hvis du har adgang til en computer med internet.

Tilsvarende hvis der bliver slettet en forkert fil eller man har overskrevet den nyeste version med en gammel – så kan man gå på nettet og finde de gamle revisoner og gendanne dem. Backup, synkronisering og online-drev i et!

Så er det slut med at udveksle udkast til deltagerbreve, opdaterede regnskaber, referater fra møder, budgetter, billeder, reklamemateriale og alt sådan noget gejl over mails eller USB sticks. Slut med at filer forsvinder eller der kun er få personer der ligger inde med bestemte filer. Jeg siger ikke alle IT-problemer er løst, men du undgår en masse bøvl.

Nogle af arrangørerne brugte det til Krigslive V, hvor det bevidste sin anvendelighed, og jeg har bestemt tænkt mig anvende det i alle fremtidige projekter jeg er involveret i.

Der dog nogle begrænsninger man skal være opmærksom på; man kan naturligvis ikke synkronisere noget som helst uden internet, og det er fordelagtigt med en hurtig forbindelse – 2 Mbit er et godt udgangspunkt (selvom man, ved ændringer, ikke skal uploade og downloade hele filen så kan der alligevel hurtigt blive meget data). Derudover har man som udgangspunkt også kun 2 GB plads – man kan dog købe mere eller få mere ved at henvise nye brugere (som jeg har gjort alle steder i denne artikel hvor jeg har linket til systemet).

Men uanfægtet disse begræsninger jeg stadig det er et fantastisk værktøj – jeg vil anbefale alle der laver noget at få installeret dette værktøj og komme i gang med at bruge det – det gør mange ting rigtig meget lettere.

Så hvad venter du på? Få Dropbox før din nabo!

Leave a Reply

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier