Forventninger til Krigslive VIII…

Inden jeg tog til Krigslive VII skrev jeg et indlæg om mine forventninger. Siden jeg står på kanten til at tage til endnu et Krigslive – denne gang VIII – tænkte jeg at jeg ville gøre det samme.

Først starter vi lige med en lille “introduktion” til hvad jeg skal lave.

Siden dette er det første Krigslive udenfor Warhammergenren, så var Niende Stirland udelukket – på godt og ondt. Det gode er, at det tvang nogle folk ud af deres vante rammer, det ærgelige var at det var medvirkende til, at der ikke kom noget samlet regiment ud fra de folk, der normalvis udgjorde Niende Stirland.

Okay, der var flere årsager som folk har nævnt – et utiltalende oplæg, meget lidt spilletid, lang transport for kort scenarie, manglen på information fra arrangørside – men manglende warhammer var for nogen nok også udslagsgivende (selv tror jeg på den korte spilletid vs. den lange transporttid der gjorde udslaget for majoriteten).

Anyways, det betød jeg skulle lave noget andet. Det så jeg som en spændende mulighed for at prøve at spille med nogen andre. Jeg var dog en smule kræsen; jeg ville gerne i en gruppe hvor jeg ikke skulle lave for meget nyt grej og bruge for meget tid på forberedelse. Når mine venner ikke deltog vidste jeg, at jeg ikke ville kunne motivere mig selv til at skulle lave en hulens masse nyt grej – for slet ikke at tale om at bruge pengene på det. Jeg var en overgang hooked på at springe på et bueskytteregiment på vikingesiden men indså at jeg skulle lave en del kostume for at kunne være med der og skulle bruge tid på at træne – og det kunne jeg mærke drænede lysten. Så jeg så mig om efter noget andet.

På den måde havnede jeg med staben på den kristne side; en del mennesker jeg kendte (og rigtig godt kan lide) og nogle folk jeg ikke kender. Under alle omstændigheder noget anderledes – og noget der var noget lettere grejmæssigt. Jeg kan næsten pille alt jeg skal bruge ned af væggen og ud af garderoben og har kun nogle ganske få grejopgaver. Mit kostume bliver ikke superlækkert, men det overholder kravene er burde være passende til rollen.

Nå, over til mine forventninger. Der står en flok overskrifter herunder; det er dem jeg har noget at sige til.

Spiltid

Der er ikke meget spiltid på programmet. Og der er mange kampe. Jeg forventer ikke særlig mange rollespilsoplevelser, men noget der i højere grad minder om en sport.

Kampe

Der er mange kampe på kort tid. Terrænnet er ikke vildt varierende (har jeg ladet mig fortælle). Siderne er ikke – er min opfattelse – særligt balancerede. Jeg tror der bliver meget ens-artede regimenter (i bevæbning og takstisk anvendelighed). Med det udgangspunkt tror jeg kampene bliver en smule trivielle medmindre der gøres en god indsats for at variere dem.

Jeg har dog en ide om at arrangørerne har planer om at gøre noget for at gøre det mere spændende. Claus og co. er god til at finde på ting, men det betyder også en del missere. Jeg er glad for at hvorvidt jeg har haft en god oplevelse ikke er bundet op på om jeg har det sjovt med at slås, for jeg kunne forestille mig der kommer et par episoder som folk brokker sig over bagefter (men på den anden side… det gør der jo altid).

Det hænger også særligt sammen med ubalancen mellem de to sider. Når der er ubalance mellem de to sider ender det ofte med at alle forsøger at gøre noget for at rette op på det – den store side kæmper mindre effektivt (i al fald strategisk og taktisk), den svage side forsøger at udnytte det og blive måske lidt kreativ med at tælle hits, arrangørerne prøver at give nogle fordele til den svage side, osv. Slutresultatet har flere gange været, at den svage side har fået så mange ekstra små fordele at balancen tippede til den anden side. Det forventer jeg også kommer til at ske her.

På den kristne side er det heller ikke planer at staben skal lave nogen form for kommando i kamp, men i stedet udgøre en enhed (som også igen delvist bliver begrundet med “Vi kan godt tillade os det, vi er jo flere”). Et spændende koncept som jeg dog tror vi finder ud af ikke er så hensigtsmæssigt. Men det skal prøves.

Rollespil eller festival?

Opdelingen i ingame og offgame lejr er spændende. Om det kommer til at virke afhænger meget af udførslen. Jeg kunne godt grue for at det bliver lidt flydende og en overvægt i den ene eller den anden lejr trækker folk til der egentlig helst ville være i den anden lejr. Men nu må vi se hvad der sker, jeg er i al fald spændt på at se hvordan ideen virker.

Ansvar for den kristne lejr?

Traditionelt set har stabene en ganske god bid ansvar for den pågældende sides underholdning. I høj grad har vores stab valgt at sige at det ville vi ikke have (er min forståelse) hvorefter det så må falde tilbage på arrangørerne at afgøre hvem der har ansvaret.

Jeg er en smule bange for, at der ikke er nogen der tager ansvaret og det så enten ender på os hvor vi så bare skal håndtere det uforberedt eller at ingen tager det og der er nogle ting der falder til jorden. Men på den anden side – vi er jo nærmest ikke i lejren, så det burde ikke blive så stort et problem.

Arrangørernes praktiske opgaver

Claus og co. er knaldhamrende gode til ideer. De er ikke gode til at løse praktiske opgaver indenfor de deadlines de selv har sat. Jeg forventer ikke Krigslive VIII bliver nogen undtagelse, det har de i al fald ikke demonstreret hidtil.

Jeg forventer at flere af følgende opgaver falder igennem til scenariet; Mad, Toiletforhold, Løfter om hjælp (f.eks. transport internt på området), Vand og Drikke, Spilstart, Oprydningsdeadlines, Øvrige praktiske opgaver.

Det er min erfaring, at det er prisen for at deltage i et arrangement som Claus er hovedmand. Så må man tage sine forbehold (til hans forsvar skal det siges at det er relativt få arrangører som ikke fejler på nogle af dem, men det gør jo ikke problemet mindre). En god start er at have eget mad og drikke med som reserve – det har jeg i al fald tænkt mig.

Sikkerhed

Er lidt en “Dark Horse”. Det har stort set ikke været omtalt. Jeg skrev i min anmeldelse af Krigslive VII at jeg syntes at arrangører af VIII’eren skulle have fokus på sikkerhed, for folk var ved at “glide af på den”. Det har de overhovedet ikke haft.

Dertil kommer at mine erfaringer siger mig, at kampstilen på sjælland er mere fysisk og så mener jeg vi har grundlaget for trælse skader. Jeg vil i al fald tage ekstra godt vare på mig selv, og jeg forventer meget efterfølgende brok omkring kampsikkerhed. Jeg håber vi undgår Krigslive IV niveauet.

Fantasy eller ej?

Jeg havde indtrykket af, at der ville være mindre fantasy-elementer. Det synes jeg er fedt. Jeg håber at se “modereret” fantasy inspireret af nordisk mytologi, og det tror jeg kommer til at fungere.

Regelændringer

Jeg synes samtlige regelændringer der er nævnt i spillerbrevene er gode. Særligt “Døde enheder skal ud til siden” og “Vi går offgame efter slagene” glæder jeg mig til at afprøve i praksis. Rart at turde lege lidt med formen.

Regler og snyd

Der er nogle regelændringer i år. Vi er på sjælland, og der er mange “nye” krigslive deltagere (er mit indtryk) for hvem reglerne er ukendte og som er vant til noget andet. Jeg forventer at der vil være en del misforståelser, ærlige fejl og lodret snyd. Jeg tror ikke mængden af snyd bliver mere eller mindre, men jeg tror der kommer mange (oprigtige og ærlige) misforståelser fordi der er en del folk, som ikke er vant til reglerne. Når man står i den modtagende ende kan det dog være svært at skelne snyd fra misforståelse, og det kan give sure miner.

Afslutningsvis

Overordnet set ser mange af ovenstående punkter negative ud. Jeg skal være ærlig at sige, at min forventninger ikke er specielt store. Jeg deltager primært fordi jeg har deltaget i samtlige Krigslives hidtil, og sekundært fordi jeg tror det bliver sjovt at spille med nogle nye folk. En ny setting og en del spændende eksperimenter er også tillokkende, men jeg har også mange forbehold.

Det gode ved det er, at der er utroligt stort potentiale til at overraske mig positivt. Det ser jeg frem til at blive :-).