Rænkespil og Troldtøj
Dette er, tillige med et par øvrige artikler, en del af mit løbende projekt med at få alle mine gamle anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i ind i bloggen. Det bliver langt fra alle da mange af dem har ligget på fora der ikke længere findes, men de af dem jeg har kunnet finde kommer her.
Jeg spillede løjtnant i det flinke, men halvuduelige vægterkorps.
Ja, hvis jeg skulle skrive alt hvad jeg fandt godt i løbet af scenariet, kunne det hurtigt blive en meget lang liste, og det meste ville egentlig blive kopieret fra tidligere år. I korte træk kan man vel sige, at scenariet mindede meget mere om de tidligere einherjerer scenarier end jeg havde turdet håbe på – den smule fantasy der var (som ikke kunne kategoriseres under “mytisk”) mærkede jeg stort set ingenting til. Herligt! Hvis man skulle sige det kort vil jeg sige, at helhedsoplevelsen var helt fantastisk og det var nok noget nær det bedste scenarie jeg har deltaget i.
Jeg synes tre-vejsmodellen stadig har relevans…
Inspireret af et indlæg i Thais’ blog for nogle uger siden (hvor han påstår at liverollespillere ikke forstår nytten af regler), kom jeg til at tænke lidt over liverollespilleres forhold til regler, hvilket naturligt ledte mig til at gruble lidt over tre-vejs-modellen. For dem som ikke kender den har jeg vedhæftet den originale artikel fra Knudepunktsbogen 2003: Trevejsmodellen i pdf fra “As Larps Grows Up”. Læs den lige, hvis du ikke er bekendt med den, ellers giver resten ikke vanvittigt megen mening.
Grundliggende var jeg ikke enig med Thais, som jeg også skrev som kommentar til hans indlæg. Eller snarere – der er sket en del udvikling siden Thais sidst har haft kontakt med livemiljøet… og det fik mig til at tænke, og rode trevejsmodellen ind i det.
Heltedåd og Brudefærd
Dette er, tillige med et par øvrige artikler, en del af mit løbende projekt med at få alle mine gamle anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i ind i bloggen. Det bliver langt fra alle da mange af dem har ligget på fora der ikke længere findes, men de af dem jeg har kunnet finde kommer her.
Min baggrund for scenariet: Jeg spillede Hirdmester for adelsslægten Stridsland. Denne blev stablet på benene af undertegnede og et par andre folk på rundt regnet en uge op til scenariet delvist på opfordring og delvist fordi vi havde lyst til at deltage i scenariet, men af forskellige årsager ikke havde fået gjort noget ved det. Derfor blev vores forberedelser meget hektiske, og gruppen var langt fra så velforberedt som vi gerne ville have haft den.
Grundlæggende var det et rigtig godt scenarie. Jeg havde utroligt få øjeblikke undervejs i scenariet, hvor jeg ikke havde en god oplevelse, og der var ingen skuffelser, som jeg tit synes jeg møder i et scenarie på et eller andet tidspunkt. Arrangørerne leverede også præcist det scenarie de lovede, hvilket er en af mine personlige kæpheste når det kommer til scenarier.
Rollespil sælges i metermål…
Jeg stødte for nyligt på denne google tekst reklame da jeg smed et par søgeord omkring rollespil igennem google:

Jeg blev naturligvis nysgerrig og var nødt til at følge linket. Den ledte mig til følgende side som var salg af gaffatape.
Så… rollespil = gaffatape. Interessant betragtning. Nu mangler vi bare lige at få defineret hvem de “professionelle” rollespillere er, så er endnu en stor gåde løst.
Hvilke scenarier har jeg spillet…
Jeg havde engang en liste over alt liverollespil jeg havde deltaget i – inklusiv con-scenarier, kampagnespillegange og alt sådan noget. Den gik tabt for en del år siden i et harddisk crash og allerede dengang var den ikke holdt ajour.
Siden da har jeg haft til etableret formål, at genskabe den liste i så stort et omfang som muligt. Det har jeg så gjort nu. Den kan findes her på siden.
Wow, det har taget lang tid. Først at huske alting jeg har deltaget i, derefter finde ud af præcist hvornår, hvem, hvad det hed og hvad jeg spillede. Jeg har brugt liveforums kalender, Wayback Machine, alt i dokumenter jeg har kunnet finde på min computer og google.
Jeg udfordrer hermed dig til at gøre det samme.
Kommentarer