[DEC16] Mit første latexsværd…

Nu om dage er jeg stor fan af Calimacil. Det skyldes en lang række ting; våbnene er ekstremt holdbare, de har en god vægt, jeg synes de er flottere (læs: mere realistisk udseende) end de fleste latexvåben og så er de hårdere end andre våben (jeg hader undskyldningen “Jeg kunne ikke mærke jeg blev ramt” og synes et blåt mærke eller to er en fin pris at betale for at undgå den misforståelse).

Men de er jo en relativt ny ting på det danske marked. Og før dem var danske Palnatoke min store favorit – og er det stadig blandt latexvåben. Særligt deres gamle våben havde nogle af ovenstående karakteristika – de var tungere, mere holdbare og flottere end andre våben. Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig således mit første sværd – af mærket Palnatoke.

Jeg købte sværdet tilbage i 2003 – inden jeg skulle til Eldoriels Bane (som et par andre ting i julekalenderen). Det var et “custom” våben som de dengang havde i et fint katalog på hjemmesiden. Jeg faldt for sværdet grundet parerbøjlens udformning – den minder nemlig en (lille-bitte) smule om det sværd Theoden bærer i Ringenes herre. Eller snarere – det jeg godt kunne lide ved Theodens sværd, at det var svært at se hvor skede begyndte og sværd sluttede omkring parerbøjlen – og det kunne jeg genskabe med dette sværd og denne parerbøjle. Jeg lavede således en fin skede til den i rødt skind med mørkegrint skind der slutter tæt omkring parerbøjlen.

At jeg stadig ejer sværdet kan ses som et bevis på sværdets store kvalitet og en stor ros til Palnatoke. Desværre er mit ejerskab måske lidt misvisende, for sværdet er desværre for længst gået så meget i stykker, at jeg ikke kan bruge det.

Den primære skade her er at kernen er trængt ud gennem spidsen. Det var undervejs i flere år hvor jeg var meget påpasselig. Så lånte jeg det ud til en ven og så skete det uundgåelige. Efterhånden har latex’en også taget skade. Selvom jeg har været nogenlunde flittig med silikone, så er det blevet klistret og klæber til alting. Det ses tydeligst på pommelen, men billedet er desværre ikke så godt.

Så jeg købte et af de nyere palnatokesværd, for at kunne genbruge skeden. Det er dog noget mindre, og passer ikke helt så godt i skeden. Det virker også noget mindre holdbart og lettere end det gamle – og mørkere i farven, hvilket jeg ikke er så stor fan af.

Desværre holdt det kortere end det gamle selvom jeg også passede det (var de gamle dækket af noget af det der fleksible lak der efterfølgende er blevet ulovligt eller for dyrt? For jeg synes virkelig der er stor forskel) og nu om dage klistrer det også til alting – hvilket kan ses på at det er fyldt med små stykker fnulder fra indersiden af skeden, som det sidder i.

Nu om dage bruger jeg dem ikke længere. Jeg har Calimacil våben i mere eller mindre alle tænkelige former og størrelser, og ingen af dem er endnu gået i stykker selvom det ældste er fra 2007 og har været igennem flere krigslives end mange af deltagerne har.

Men det betyder ikke at jeg ikke var rigtig glad for det her sværd. Og det er da også grunden til at jeg stadig ejer det – jeg synes virkelig det er flot og godt håndværk, og jeg har ingen interesse i at smide dem ud, også selvom jeg nok aldrig kommer til at bruge det igen.

Anskaffet: Det første sværd forår 2003, skeden blev lavet kort efter. Det andet sværd i 2006 eller sådan noget.

Anskaffelsesmetode: Sværdene er købt – skeden har jeg selv lavet af skind.

Pris: Det første sværd 650 DKK, det andet omkring 500 DKK – skeden har vel en materialepris på omkring 50-100 DKK.

Anvendt til: Fra Eldoriels Bane og frem til og med Krigslive II eller deromkring var sværdet i den skede det jeg brugte.