Træfzoner…

Jeg synes snyd i rollespilskamp er noget ærgeligt noget. Der er mange årsager til at det sker. En af dem er, at man ofte “taber” rollen i kamp og i stedet bliver det en test af ens egne personlige kampevner – ligesom det til investigation kan blive ens egen personlige evner til at løse mysteriet man føler udfordret.

En anden oplagt er, at man ikke forstår reglerne. Selv meget simple regler kan let medføre misforståelser.

Så nu hvor jeg sad og lavede lidt Krigslive IX arbejde fik jeg en tanke. Hvad nu hvis man brugte en onesis (eller hvordan det staves – er det overhovedet et ord?) og malede den med hitlocations og skadestal på. Så var det let og ret visuelt at forklare HP regler, og så var det i al fald ikke årsagen til at folk ikke forstod det.

Alternativt kunne man jo også male på sig selv og fremstå nøgen, men jeg tror det ville fjerne fokus fra budskabet.

18 kommentarer til Træfzoner…

  • Jeg tror ikke det handler om at man “taber” rollen. Så dybt er det slet ikke.

    I weekenden var jeg til Holbæk Middelalderdage, og der var selvfølgelig en kamparena for børn (i alle aldre). Og der oplevede jeg det jeg har oplevet mange gange før – de værste til at tælle hits (og her drejede det sig kun om eet) var forældrene. På andenpladsen var en knægt på 4 år.
    Der var ingen rolle at “tabe”, der var kun den ganske begrænsede ære det var at overleve et af de utallige slag vi udkæmpede.

    Når man slås, så gør man det – med mindre man virkelig koncentrerer sig om det – så godt som muligt. Det samme gælder i fodbold, Ludo (jeg lader kun meget nødigt mine unger vinde) og mange andre steder. Adrenalinen forstærker det nok også.

    Men det var jo ikke det egentlige emne i tråden her, så videre….

    Jeg tror at din tegning her vil hjælpe en hel del. Men en onesize (tror jeg det staves) vil helt sikkert hjælpe endnu mere. Faktisk skal der jo nok 2 til – til fremvisning på hver side.

    Eller man kunne lave et par kostumer, til de mestre der spiller i lejrene – i farver, så hitlokationerne kan ses tydeligt på dem. Så vil folk kunne se hitlokationerne igen og igen gennem hele scenariet.

  • thomas aagaard skriver:

    Evt. skaf to stk fuld størrelse dukker af den type man ser i tøjbutikker og så mal dem.
    (eller hvis de kun er til låns, giv dem tøj på i farver)

    Men at have nogle pap figurer i fuld størrelse stående ved tjek inn og ved WCerne var måske en ide. Lige som vi plejer at have tekster hængende på indersiden af døren.

  • Ja, ved toiletterne. Eller andre steder der er kø – så man ser det igen og igen.

    Mannekin-dukker er en god idé. De er bare lidt dyre, men kan jo selvfølgelig genbruges til næste Krigslive eller andre scenarier.
    F.eks. ham her til 1.500,- http://manneking.dk/produkter/6-mande-mannequiner/195-milton-mannequin/

  • Nu var tanken med at lave det som en dragt man kunne have den på f.eks. under briefing og så bevæge sig lidt. Så det er jo til at se begge (alle) sider. Men mannequin’er er også en rigtig god ide.

  • Under alle omstændigheder, så er dragten en bedre idé end bodypaint. 😉

  • Og så lige til kværulanten – det du beskriver Pierre er vel det samme jeg har fat i bare “uden rolle”. At kamp ofte bliver et “æresspørgsmål” og man skal vise “man er dygtig”. I en rollespilssituation er det så med til at gøre at man glemmer sin rolle (f.eks. at ens rolle ikke er god til at slås, og man bliver måske lidt for ivrige med matematikken) i en ikke-rollespilssituation er der ikke noget rollelag, men mekanikken er den sammen (viljen til sejr bliver lidt for stærk).

  • Ja, det er nok det samme. Og det at der ikke engang er rollelaget gør det nok bare mere udtalt.

    (Og jeg havde nok bare behov for at komme ud med noget galde over fædre der ikke kan styre sig.)

  • Fair nok – det kan jeg godt sympatisere med.

  • Tommy Schouw skriver:

    Når nu debatten er her, hvorfor ikke diskutere om træfzonerne er hvor “bør være” og ikke blot bare hænger ved der hvor de altid har gjort?

    Jeg bemærkede til udskud at i havde ændret grænserne for hvor “kroppen” gik. Noget jeg selv har introduceret til de ting jeg arrangerer, jeg er lidt nysgerrig efter om det er en redefinition du har droppet at arbejde videre med, eller det er blevet en fast del af TRoAs regelsæt efterfølgende.

    Ligeledes, hvad er rationalet for at hænder og fødder ikke tæller, har hørt nogen der spiller med at de tæller, andre at de ikke gør, men aldrig nogen reel begrundelse?

  • Hvordan har du defineret “kroppen” Tommy? Mener at have set en tegning, hvor det nærmest er som en t-shirt.

  • Til Udskud var “kroppen” torso + arm til før albuerne + ben til før knæerne. Det synes jeg er en spændende definition, og det er bestemt ikke en jeg har opgivet at arbejde videre med. Jeg har dog kun indflydelse på de af TRoAs regelsæt der bruges til arrangementer jeg selv arbejder på, så f.eks. vores kampagner kører det “sædvanlige”.

    Derimod er der jo et krigslive på vej som jeg blander mig i…

    Rationalet for ikke at tælle hænder er at det kan gøre meget ondt at blive slået over hænderne – selv med handsker på. Så kan man sige at man kan pansre dem, men problematikken er, at f.eks. pladehandsker er en sikkerhedsrisiko jeg helst vil være foruden, og så er der kun læderhandsker tilbage – og der kan det stadig gøre rigtig ondt.
    Jeg tror fødderne er med fordi det er lettere at behandle de to under et.

  • Tommy Schouw skriver:

    Pierre, jeg arbejder med samme definition som Kåre gør.
    Vi kom sjovt nok på den nogenlunde samtidigt, min ændring kom igennem efter at have snakket med Stefan (tidligere formand for ravneborg) omkring menneskelig nerveopløsning i huden.

    Vi kom frem til at hvis du ikke kan se hvor du bliver ramt, så er de færreste mennesker i stand til at bedømme hvor et slag ramte omkring grænserne i den traditionelle “torso-region”. Med den udvidede region var det en helt anden sag.

    Mht. hænder, jeg kan godt se rationalet for at hænder som hitzone ville resultere i at flere slog ud efter dem, og at pladehandsker er en dårlig løsning. Jeg har bare også oplevet folk udnytte at hænder ikke kunne tage skade. Min måske lidt kyniske måde at håndtere det på er at daske dem over nallerne. Selvom det ikke “giver skade” ifølge reglerne, ændrer det jo ikke på at det gør ondt og virker tåbeligt.

    I mine regler er det kun skridt og hoved der er undtaget for at tage skade. Overvejede en stund at gøre hovedet til en hit-zone, men fandt i stedet en løsning der gjorde det nemmere at knuse skjolde. Problemet jeg oprindeligt ønskede at adressere dengang var at folk trak deres skjold op under hagen men ellers efterlod deres hoved totalt blottet, fordi det jo ikke kunne tage skade. En opførsel der både så dum ud og førte til en masse farlige episoder.

  • I forhold til parader med hænder og fødder; min tilgang er at forbyde det – plain and simple.

    I forhold til store skjolde; regler for knusning af skjolde er måske en model (selvom jeg synes den rejser nogle andre spørgsmål) men jeg foretrækker størrelsesbegrænsning. Til vores (ældste) juniorkampagne i Aalborg er der regler for skjoldstørrelse som er formuleret som de originale Krigslive regler; et skjolds maksimal højde er halvdelen af brugerens højde og den maksimale bredde er en tredjedel af brugerens højde. For folk på 1.80 giver det de klassiske 90×60 skjolde; for børn giver det tilsvarende mindre skjolde. Du kan ikke dække dig helt ind med et skjold der kun er det halve af din højde.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Syntes du ikke også det er en dårlig idé at Forum 12 har indført danmarksmesterskab i rollespilskamp? Det vil virkelig puste til gamismen hvor folk er mere interesserede i at vinde end i at det skal være sjovt, og hvor folk beskylder hinanden for at snyde med hit-points. Rollespilskamp gælder jo ikke om at vinde, men om at være episk.

  • Jeg er ikke fan af rollespilskamp som noget kompetitivt. Men jeg tror det skal ses lidt med en ironisk distance når man snakker Danmarksmesterskab i Rollespilskamp. Det er en sjov gimmick og folk kan få lov at slås med et formål. Jeg tror dog alle anerkender at det er svært at lave noget kompetitivt i en “sportsgren” hvor man først har tabt når man selv anerkender det (her i form af at være blevet ramt et fastsat antal gange).

  • På den måde er det vel ikke anderledes end almindelig fægtning – noget/nogen skal afgøre om man er blevet ramt. I fægtning er det udstyret der registrerer om man er ramt. Ved DM er der vel ikke noget i vejen for at en kampdommer tæller hits.

    Personligt er jeg nået frem til at t-shirt-modellen og flydende nok fungerer bedst – og alle bør vide hvortil en t-shirt dækker.

  • thomas aagaard skriver:

    Problemet er at det tit er utroligt svært at se om folk bliver ramt. Selv hvis der blot kæmpes med et-håndssværd. bruges der skjolde er det meget værre.

    Prøv selv at test det. både som dommer og kæmper. Det er i min erfaring meget tit at der ikke er enighed om hvorvidt der er en træffer eller ej. selv når de to kæmpende er helt ærlige omkring det.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Pierre: Netop fordi det ikke er anderledes end almindelig fægtning, syntes jeg det er en dårlig idé til rollespil, for hvis rollespil kun handler om kamp (hvilket der er mange rollespillere som tror det gør), så er der slet ingen mening i at spille rollespil, for så kan man ligesågodt gå til fægtning istedet. I fægtning er der også den fordel at man kun skal rammes en gang, så har man tabt, i modsætning til rollespilskamp hvor det let kan ske at man skal rammes mange gange før man har tabt, hvilket kan være svært at tælle korrekt, så man let kan blive anklaget for at snyde.

Skriv et svar

Login
Login med Facebook, Google, Yahoo eller Twitter.
Abonner
Arkiver
Kategorier