Månedsarkiv: december 2011

[DEC17] Diablo-bæltet…

Selvom du har spillet Diablo II er det ikke sikkert navnet siger dig så voldsomt meget – der var jo mange bælter i Diablo? Der var en ting der var lidt “pudsigt” i Diablo II omkring bælterne – at antallet af remme i de brede bælter afgjorde hvor mange “rækker” af potions (trylledrikke) du kunne have som shortcuts. Således var Diablo II inspirationen da jeg lavede dette bælte tilbage i 2003.

Læs resten

[DEC16] Mit første latexsværd…

Nu om dage er jeg stor fan af Calimacil. Det skyldes en lang række ting; våbnene er ekstremt holdbare, de har en god vægt, jeg synes de er flottere (læs: mere realistisk udseende) end de fleste latexvåben og så er de hårdere end andre våben (jeg hader undskyldningen “Jeg kunne ikke mærke jeg blev ramt” og synes et blåt mærke eller to er en fin pris at betale for at undgå den misforståelse).

Men de er jo en relativt ny ting på det danske marked. Og før dem var danske Palnatoke min store favorit – og er det stadig blandt latexvåben. Særligt deres gamle våben havde nogle af ovenstående karakteristika – de var tungere, mere holdbare og flottere end andre våben. Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig således mit første sværd – af mærket Palnatoke.

Læs resten

[DEC15] Tyveværktøj…

Drager og Dæmoner var det allerførste rollespil jeg stiftede bekendtskab med og den gamle, danske udgave er et af mine absolutte yndlingssystemer – særligt erfaringssystemet er jeg glad for, men deres sprogbrug har også en stor plads i mit hjerte, og det var her jeg trådte mine rollespilsbarnesko.

I Expert-reglerne i udstyrslisten står der – af årsager jeg ikke er helt med på – en meget udførlig og grundig liste over typisk tyveudstyr. Det var den liste der var min inspiration da jeg samlede det sæt med tyvegrej der gemmer sig bag dagens kalenderlåge.

Læs resten

[DEC14] Den Sorte Bibel…

Dengang jeg startede med at spille rollespil var kristendom en smule udskældt blandt liverollespillere. Bedste eksempel var for mig Dalens Døtre hvor man kunne være gammeltroende eller kristen – her virkede det for mig som om at mange valgte at være gammeltroende baseret på deres real-life tro (eller mangel på samme). Jeg tror det er en kombination af vores generation hvor der er mange der tager afstand fra religion, og en slags protest mod det etablerede som unge mennesker jo ofte gør. Der tror dog også der er nogle rollespiller-specifikke elementer, for der er f.eks. mange der bliver Asetroende. Det var dog ikke min hensigt at kloge mig på det her, for det kan hurtigt blive en lang debat.

Derimod var min pointe, at jeg oplevede en ændring i denne holdning. Anført af Einherjerne vandt Kristendom indpas som religion i liverollespil, fordi de mente den havde mange fede elementer som gjorde den velegnet til liverollespil. Det betød f.eks. at vi til Prinsessens Helte spillede i en setting hvor Kristendommen var den primære religion – og vi havde fra Aalborg fornøjelsen af at spille kloster og kirke. Det var til dette scenarie at jeg anskaffede mig Den Sorte Bibel.

Læs resten

[DEC13] Læderpung med dekorationer…

Denne gang kigger vi – igen – på noget der ikke er mit håndværk, på trods af det ellers er læder (okay, den var ufarvet da jeg købte den så farvningen er mit håndværk). Det er en fin læderpung med påsatte metaldekorationer. Selvom den er rigtig flot er den nu mere med for historien bag dens anskaffelse end udseendet.

Læs resten

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver

Kategorier