Anmeldelse: Fastaval 2017…

Det er en del fastavaller siden jeg sidst har anmeldt den, men jeg kom frem til at have så meget på hjerte, at jeg virkelig havde lyst til det – så her kommer en anmeldelse af Fastaval 2017. Vi starter med lidt kronologi og derefter lidt tanker om de enkelte oplevelser.

Kingmaker

Først og fremmest skal det siges, at jeg var med som brætspilsdesigner med spillet Kingmaker i år. Det betyder at Fastaval 2017 på den måde for mig startede allerede i August 2016 (eller snarere; i juni 2016 hvor jeg lavede den første prototype). Min primære aktivitet ville således blive at få kørt spillet.

Selve processen startede egentlig godt ud, og da jeg sendte min synopsis havde jeg faktisk et spilbart, færdigt spil. Det var ikke der hvor jeg ville have det, men det kunne spilles. Så arbejdede jeg lidt on-and-off hen over september men til oktober fik jeg voldsomt travlt mellem arbejde, forestående bryllup og et par andre aktiviteter og arbejdet gik i stå. Det blev det egentlig ved med indtil engang efter nytår, hvor jeg tog det op igen. Det var dog stadig utroligt svært at få prioriteret og selvom jeg fik listet nogle spiltest og ændringer ind, så var spillet ikke helt der hvor jeg ville have det selvom jeg var ret sikker på at jeg var i den rigtige retning.

Umiddelbart inden indsendelse af reglerne i marts lavede jeg et par markante ændringer men som jeg nærmest kun fik lejlighed til at spilteste et par gange med mig selv som alle spillerne. Slutteligt inden jeg lavede de sidste produktioner i påskeugen fik jeg skruet på et par småting efter endnu et prøvespil og blev klar over, at det faktisk var blevet ret solidt.

Tilmelding

Tilmeldingen til Fastaval er kompleks. Det er overvejende fordi programmet er komplekst og fordi man gerne vil give folk detaljeret mulighed for at styre præcist hvad de gerne vil hvornår. Man kunne måske overveje, om man skulle give folk mindre mulighed for at detail-ønske aktiviteter på bestemte tidspunkter fordi i realiteten er der meget langt mellem det man ønsker i tilmeldingen og det man får.

Derfor er jeg for længst holdt op med at bruge lang tid på min tilmelding. Jeg kigger ned over scenarie- og brætspilslisten og finder dem, jeg har lyst til. Så i ikke nærmere specificeret rækkefølge vælger jeg dem til hver gang de dukker op og så ser jeg hvad det ender med. De sidste tre år har jeg alle været “Arrangør” (en meget løs term der dækker alle, der bidrager med en aktivitet hvilket er kilde til konstant forvirring hos mig) og så får man typisk en pæn liste med aktiviteter i sidste ende.

Jeg valgte maden helt fra i år – jeg har været så skuffet over den udleverede mad de sidste år og har så mange gange valgt at gøre noget andet alligevel, at jeg tænkte det var spild at tilmelde sig.

Information inden

Information op til fastaval var en lidt spøjs størrelse i år. Den første version af mine aktiviteter indeholder ikke en eneste afvikling af Kingmaker selvom jeg tydeligt havde angivet at jeg havde lavet det og da jeg bad om at blive sat på som spilleder på alle tre afvikler blev jeg i stedet sat på som spille til den første afvikling.

Game Rush – som jeg også havde tilmeldt mig – fremgik på oversigten men ikke tidssat. Det betød at de tre underaktiviteter hvor det blev afholdt var solidt placeret oveni mange af mine planlagte aktiviteter – desværre.

Ikke desto mindre så glædede jeg mig til at komme afsted.

Onsdag

Jeg ankom onsdag. Check-in gik flydende men gik derfra med et par ubesvarede spørgsmål som jeg ellers forsøgte at få svar på et par gange.

Jeg slog mine sovegrejer op i sovesalen i den ene ende under hensyn til ikke at forstyrre (så mange) med min snorken. Derefter gik jeg lidt rundt og hilste på folk indtil jeg skulle til Game Rush start kl. 20. Game Rush startede fint op og det var spændende at høre de mange ideer folk havde. Jeg endte med at arbejde sammen med Troels Vastrup som jeg har hilst på en del gange ifbm. designerbrætspillene de foregående år og onsdag gik med at vælge et koncept og tegne de første streger på det. Vi aftalte at mødes (tidligt) torsdag morgen for at arbejde videre.

Jeg var egentlig på vej i seng men endte så først med en og så to spiltests af andres spil i Game rush og derefter så med at nyde lidt alkohol og Gustavs Pingvinstue inden jeg tørnede ind.

Her fandt jeg så min første, dårlige oplevelse med en sovesal nogensinde (Ja, jeg er en af dem der har det fint med sovesal). Da jeg havde slået op, var der god plads omkring mig. Da jeg skulle i seng lå der folk helt tæt på hver sin side af mig – og sov. Jeg har en feltseng, hvilket den person til den ene side også havde. Her lå sengen så tæt at jeg mistænkte, om han ønskede at sove i ske med mig. Til den anden side var det “kun” en madras men den var til gengæld nærmest skubbet ind under min feltseng så jeg dårligt nok kunne komme i seng.

Jeg tænkte at min almindelige snorken nok ville jage en (eller begge) personer væk inden næste nat, men det var ikke tilfældet. Taget i betragtning at der generelt var masser af plads i sovesalen kan jeg kun spekulere over dette lidt besynderlige valg de to personer har truffet og konkludere, at jeg næste gang vælger et sted mere midt i sovesalen hvor jeg nok forstyrrer lidt flere folk med min snorken, men hvor folk ikke har så meget lyst til at ligge og der derfor er rigeligt med plads.

Torsdag

Torsdag morgen tog jeg i byen for at købe noget morgenmad. Det var en lidt skuffende bager, men jeg fandt også et sted at få noget pepsi max (som kiosken ikke havde – og den var i øvrigt løbet tør for min substitut, ½ liters cola zero). Herefter arbejdede jeg sammen med Troels på vores spil og det blev i løbet af formiddagen til et fint lille dice-drafting spil (en fed mekanik Troels havde med i tasken) hvor man spillede terroristorganisationer der ville bombe mindesmærker for at komme i medierne. Vi fik lavet et par spiltests og justeret et par ting og fik ikke mindst en rigtig fed proces med at få vendt nogle ideer. Alt i alt var det en rigtig god oplevelse. Desværre lå aktiviteterne her oveni spillederworkshop og hvor jeg skulle have spillet snake shadows, men jeg fik lejlighed til at komme hen til “første opsætning” af mit eget spil; Kingmaker.

Her havde jeg på papiret 3 hold men der dukkede kun spillere op til 1. Noget af det skyldes nok, at vi endte uden for Ottos Kaffekro og folk havde svært ved at finde os. Til gengæld gik det over al forventning. Spillet fungerede, folk virkede tilfredse og jeg kunne se, at det var til at finde ud af.

Herefter var der egentlig reception for spilforfattere men mit spil Kingmaker trak lidt ud, og jeg havde en aftale om at gå ud og spise med Majken, så jeg tog ikke til receptionen. Da jeg kom retur havde jeg endnu en Kingmaker kørsel som jeg ikke husker så godt. Der var kun et hold (som også var planen) og jeg tror jeg endte med selv at spille med (det er lidt svært at skelne indimellem fordi jeg også kørt spillet en lille håndfuld gange udenfor blokkene). Endnu engang en del fin feedback.

Herefter havde jeg en kort paruse inden jeg tog til Artemis kl. 22. Mine forventninger var nok lidt høje. Der var en del problemer både med teknik og scenarie men det var sjovt at spille igen og jeg har lyst til, at få det sat op i TRoA igen et par gange.

Fredag

Fredag morgen mødtes jeg igen med Troels og vi skulle egentlig bare gør det sidste klar til at demonstrere vores spil. Vi endte med titlen “15 minutes of maim” som jeg egentlig synes er ret genial når man tænker på det drejer sig om at sprænge bomber og komme i medierne. Spillet fungerede egentlig fint men manglede måske lidt “wow”-faktor for at være rigtig godt.

Herefter var der lidt tid hvor jeg tror jeg spillede et par spil med folk og slappede lidt af inden der var demonstration for dommerne fra 13-17 i fællesområdet. Vi fik spillet med et par forbipasserende og dommerne og det var egentlig fint nok. Herefter skyndte jeg mig ind til endnu en Kingmaker spilleblok – den sidste – hvor jeg havde to hold, heriblandt nogle stykker jeg selv havde fanget. Det blev to gode 4-personers spil hvor særligt det ene fungerede vildt godt og igen fik jeg rigtig god feedback.

Efter det havde jeg en aftale med Thomas Aagaard om at lave et Dropfleet demospil. Vi satte egentlig bare op til en 999 points kamp i fællesområdet hvor folk kunne se os og så fortalte vi alle der kom forbi om spillet. Formålet var, at få skabt lidt opmærksomhed og måske interesse om spillet – og så få spillet et spil og vi opnåede begge dele. Vi har snakket lidt om at lave en turnering næste år på Fastaval netop fordi det er et sted, hvor det kan få en del opmærksomhed.

Fredag aften gik jeg tidligt i seng.

Lørdag

Her var min første planlagte aktivitet “Grundejerforeningen” klokken 13. Som så ofte før var jeg dog noget død lørdag og ikke rigtig i humør til at spille rollespil. Jeg faldt i snak med Søren Ebbehøj om formiddagen som lidt var i samme situation og vi endte med at skulke fra vores respektive scenarier og i stedet spille en masse brætspil. Først Kingmaker med Astrid Andersen, Jason (æresgæsten) og en meget tømmermandsramt Martin Horn Pedersen (som i øvrigt vandt, tømmermænd til trods). Herefter blev Søren og jeg kapret til Ragnarok, så Snake Shadows og derefter Dværge og Diamanter. Eftersom at de (mange) designerbrætspil jeg skulle have spillet stort set allesammen var blevet “spist” af Game rush, så var det fedt at komme omkring dem her lørdag.

Efter en lille øl delte vi os dog hvor Søren skulle spille Skår og jeg skulle spille Architects of Reality. Dette varede til omkring kl. 23 hvor planen egentlig var at køre hjem men i stedet endte jeg med at tage i baren sammen med Sofie og vendte på nomineringerne som “vist nok var lige på trapperne”.

Jeg skal spare jer detaljerne men efter en lang venten så besluttede jeg mig for at køre hjem. Da jeg gik over for at hente mine ekstra spil faldt jeg i snak med et par folk og nu var det så sådan, at nu var nomineringerne klar til ophængning. Så blev jeg alligevel lige et øjeblik.

Til min store glæde var jeg nomineret i kategorien “mest innovative”. Det var superfedt at se, særligt fordi der kun var tre nominerede i hver kategori. Efter lidt snak med et par andre designere kørte jeg hjemover.

Søndag

Søndag har siden 2. år på Fastaval ikke været en del af Fastaval for mig. Jeg vil gerne have lidt tid til at vende tilbage til hverdagen og et par feriedage er gode til det. I år var det ovenikøbet min fødselsdag. Jeg kunne dog ikke dy mig fra at følge mig i showet så livestreamingen var et fedt indslag (og Peter Brodersens live-opdateringer på Alexandria når streamingen nu døde eller jeg var uopmærksom et øjeblik).

Det var fuldt fortjent at Z vandt innovationsprisen – særligt grundet det med at “bygge bro” mellem rollespil og brætspil som jo har været en del af den hellige gral for nogle af brætspilsdesignerne. Selvfølgelig er jeg lidt skuffet – når man er nomineret ønsker man jo altid at vinde – men når jeg tænker på, at jeg en måned før Fastaval ikke selv var tilfreds med Kingmaker så er jeg egentlig bare utroligt tilfreds med at få lavet de sidste tweaks der gjorde det så velfungerende, som det blev.

Så med det sluttede min Fastaval for 2017.

Tanker

Så langt så godt med hvad jeg oplevede – nu et par overvejelser om forskellige elementer.

Helt generelt vil jeg sige, at det har var en af mine bedste fastavaller – måske den bedste. Det kommer til dels af, at det at præsentere og få feedback på Kingmaker blev så god en oplevelse men også til dels af fraværet af dårlige oplevelser. Jeg havde i det hele taget meget få ting der var generende og havde derimod en masse fede oplevelser.

Sovesal

Jeg har aldrig været på vognen af folk, der hader sovesalen. Jeg er til velsignet med et godt sovehjerte, jeg har ikke nogle særlige behov der gør at sovesalen er uhensigtsmæssig og jeg er tilpas nærig til, at jeg egentlig gerne vil holde det så billigt som muligt.

Årets oplevelse med meget – hvad skal man sige – kontaktsøgende naboer har dog alligevel gjort, at jeg måske genovervejer til næste år. Om ikke andet overvejer jeg hvor i salen jeg placerer mig.

Info

Infoen er sgu’ en lidt sjov størrelse. De vil rigtig gerne, men jeg oplever desværre alt for ofte, at de ikke rigtig er i stand til at hjælpe. Jeg tror de har nogle kerneopgaver de efterhånden har perfektioneret (holdstart er et eksempel) men alting der ligger lidt udenfor alfarvej strander de lidt på. Jeg vil ikke gå i en masse detaljer men alt i alt så er min konklusioner at det er bedst, hvis man kan være uafhængig af dem.

Check-in var lidt en rodet oplevelse. Det gik egentlig hurtigt nok, men jeg fik ikke svar på mine spørgsmål og de var meget hurtige til et “det ved jeg ikke” og så er det som om deres ansvar ophører. Det kan meget vel være det gør, men det gør dem ikke specielt hjælpsomme.

Game rush

Det var fedt at være med til at designe et spil med et benspænd og ved at være lidt presset på tid. Jeg synes Mads havde sat en interessant ramme op og processen var rigtig fed og han styrede det med en god balance mellem “hård hånd” og frihed.

Jeg savnede nok lidt forventningsafstemning om hvad meningen var med det. De fleste virkede i bund og grund som om de bare gerne ville have et frirum til at arbejde selvstændigt med deres egen ide og så nogle spillere til test og måske lidt sparring. Jeg havde i højere grad forestillet mig at vi startede fra bar bund sammen om at lave noget fedt. Det var Troels heldigvis med på, men jeg synes det var ærgerligt at der ikke var så mange andre der var. Nå – jeg fik jo det jeg gerne ville, og det var også fedt at se og høre om de andres ideer.

Det helt store problem var dog, at det ikke var lagt ind i programmet. Det medførte at jeg udeblev fra tre skemasatte aktiviteter jeg egentlig gerne ville have deltaget i men der lå skemasatte Game rush aktiviteter sammen med. Det skyldes, at Game Rush ikke var ført ordentligt ind i planen.

Bedømmelsen var også lidt spøjs. Det virkede som om den tog udgangspunkt i “kan det her spil sælges” og det var jeg uinteresseret i men ville hellere høre noget om mekanikker og spildesign. Selve bedømmelsen gav mig ikke ret meget. Jeg tænker måske til en anden gang skal man afstemme lidt klarere hvilke kriterier der bedømmes efter og hvad formålet med bedømmelsen er.

Om jeg deltager næste år er usikkert. Hvis fokus er på processen sammen med andre designere og det kan gøres uden at spise 1½ dags fastaval er jeg med. Med det format der var i år tror jeg hellere jeg vil spille lidt mere.

Kiosk

Kiosken har været en af de ting jeg har elsket at hade de sidste år. Ah, godt ord igen, men jeg har været ekstremt uimponeret over manglen på servicemindedness og udvalg de forgangne år.

Det har virkelig oppet sig i år. For det første er den nye placering spot-on. Det fungerede rigtig godt. For det andet var udvalget bedre (omend det der med at løbe tør for bestemte drikkevarer onsdag aften virkelig er mig en gåde hvordan kan indtræffe) – masser af frugt og sandwich der var bedre i år end sidste år. Jeg forstår ikke toastbegejstringen men der er der heldigvis nok ca. 600-700 andre mennesker der gør, så fred være med det (og jeg er et sted mellem imponeret og skræmt over, at de kan holde så mange så store toastjern igang og alligevel er der stadig kø hele tiden).

Slutteligt var der også en helt anden servicemindedness. Den var ikke fantastisk, men det var mange gange bedre end de forgangne år og det gik faktisk nogenlunde hurtigt med at købe noget (kontaktløs dankort er måske også med til at fremskynde betjeningstiden).

Ottos kaffekro

Det her var det bedste der skete for Fastaval i år. For det første er det helt igennem fantastisk at trække brætspillene ind i salen. For det andet var udvalget i kaffekroen eminent og kombineret med udbringning fra Botler virkelig en kilde til at bruge alt for mange penge. Jeg var vildt begejstret.

Det med at placere (mange af) spillene på trinene op til scenen var også genialt og indbydende. Særligt fordi designerspillene var lagt for sig tror jeg flere lidt lettere kom til at spille dem udenfor de planlagte tidspunkter.

Ottos kaffekro var det bedste der skete på fastaval i år – bliv ved med det.

Designerbrætspil

Det var jo her hovedparten af mine kræfter blev brugt. I sidste ende fik jeg spillet knapt halvdelen som jeg vil gennemgå herunder. Jeg vil dog først sige et par ting om processen som helhed.

For det første var jeg først lidt kritisk over at skære så voldsomt i antallet af spil (der blev optaget 14 og 2 meldte fra så der var 12 med) men de spil der kom med var af ekstremt høj kvalitet, og det var jo nok til dels fordi, der blev skåret så hårdt. Tidligere år har der været decideret u-spillelige spil (eller spil der bare var totalt ligegyldige) men i år så eller hørte jeg om intet, der var u-spilleligt. Jeg vil påstå at alle de spil jeg var i berøring med var på niveau med udgivne spil eller kunne komme det med et overkommeligt stykke arbejde. Selvom jeg har hasseleret lidt imod udgivelse som det logiske “next step” efter brætspilskonkurrencen så er det trods alt en meget naturlig målestok. Jeg misunder ikke dommerne at skulle forholde sig til de spil der blev indgivet i år.

Selve processen var lidt mindre interessant end foregående år. Vi var simpelthen ikke så gode til at skabe community over facebookgruppen og man (well, jeg) gik lidt i vores egne tanker og passede vores eget projekt uden at skele så meget til de andre, hvilket er lidt synd.

På selve fastaval kunne vi godt have brugt lidt klarere rammer for hvad der skulle foregå og gøre det lidt lettere for folk at komme til deres spil. En angivelse af “Ottos kaffekro” som spilområde er ikke præcist nok og ofte havnede spillene udenfor fordi der var helt booket i kaffekroen. Jeg tror vi mistede en del spillere på den konto. Jeg så gerne at der var et eksakt mødested for spillere til designerspillene hvorfra de kunne blive dirigeret til de konkrete borde. Tilsvarende manglede vi som designere også at vide hvor vi skulle trække spillerne fra og til.

Ragnarok

I Ragnarok er man VIPs i nordiske mytologi som kæmper om at påvirke hvad der sker i Ragnarok når mennesker, aser og jætter kæmper ved jordens undergang. Man har alle hver sine mål om hvordan det skal foregå og den der opfylder sine mål bedst, vinder.

Jeg spillede et to-personers spil sammen med Søren Ebbehøj. Kort fortalt var det ikke et velegnet 2-personers spil. Helt fra start havde jeg overhånden fordi jeg havde en rolle som var markant lettere at gennemføre i et to-personers spil end Sørens og han kom aldrig ind i kampen uanset hvor meget han prøvede.

Jeg synes også reglerne var noget komplekse med mange små krøller og undtagelser. Der var også rigtig mange elementer og det hele blev lidt uoverskueligt og vi refererede reglerne (og Sven) mange gange undervejs. Jeg tror spillet ville blive meget bedre, hvis man sker nogle ting væk – f.eks. Sleipnir og Hugin & Munin.

Jeg forstår dog også godt nomineringen til mest innovative selvom jeg ikke så det med det samme. Der er utroligt mange mekanikker og elementer som jeg ikke lige kunne genkende fra et andet spil og som gik op i en højere enhed. Spillet ville måske lidt for meget, men noget af det “for meget” var også rigtig fedt tænkt. Tillige synes jeg mange tematiske elementer var arbejdet fedt ind i temaet.

Snake Shadows

Snake shadows er et abstrakt spil hvor man skal opbygge en geometrisk figur ud fra tre skygger af figuren. Det gør man i konkurrence med andre og hver gang man bygger en figur, får man et point. Kommer man forrest får man sværere figurer.

Her spillede jeg også to personer. Et fint lille abstrakt puzzler. Det var tight, simpelt at lære men udfordrende og det var sjovt at spille. Jeg tror hurtigt jeg ville blive træt af det – efter et par håndfulde spil tror jeg at jeg det ville blive lidt ensformigt. Jeg tror dog det kan have bred appel.

Det er et rigtig mandelgavespil. Det var nok det allermest færdige spil men Jeppe havde jo også allerede solgt licensen. Det undrede mig en del af det ikke var nomineret, men måske var det “for simpelt”.

Dværge og Diamanter

I Dværge og Diamanter spiller men en dværgeklan som miner krystaller til at lave magiske artefakter man kan sælge til eventyrere. Det gør man ved at grave gange (tiles) ind i bjerget og trække krystaller ud derfra. Udfordringen består i at stable krystallerne i den rigtige rækkefølge og trække dem ud af bjerget hvor de så kan omsættes til magiske artefakter.

Jeg spillede det udenfor blok med i alt tre spillere. Jeg havde spillet en tidligere version men selvom det ikke havde ændret sig voldsomt, så havde det alligevel ændret sig en del. Det var et fint spil som var meget hyggeligt hvor man skulle tænke en del men så alligevel heller ikke mere end det. Det var fornøjeligt og en af den slags spil hvor man godt kunne tænke en del men uden at man blev helt ramt af analysis paralysis.

Det var mit bud på vinderen af bedste spil, men jeg havde så heller ikke spillet de to andre nominerede.

Architects of Reality

Et meget ambitiøst spil. Man spiller hemmelige organisationer som forsøger at påvirke verdenen – og virkeligheden – i en bestemt retning; religion, magi, videnskab og myter. Vi lever i en verden hvor videnskaben vandt, men hvad hvis magien eller religionen havde været det dominerende paradigme? I sin grundessens består spillet af, at man “forsker” i de forskellige retninger. Jo mere verdenen er præget i en eller anden retning, jo lettere er det at bruge de forskellige “projekter” man har opdaget indenfor de forskellige retninger.

Konceptet minder meget om tankerne Mage: The Ascension hvilket tiltalte mig meget.

Selve spillet var dog langt fra færdigt. Tematisk var det rigtig gennemtænkt men regelteknisk var det stadig for rodet og uoverskuligt. En central mekanik var at man fik ekstra evner gennem de projects man forskede. Men når man ret hurtigt fik en lille håndfuld projects klart – og alle andre havde det på samme måde – og de allesammen var forskellige så blev det totalt uoverskueligt hvem der kunne hvad.

Det var nok det spil der var mindst færdigt. Jeg kunne godt se det fungere men det kræver en seriøs gennemgang og simplificeret rent regelteknisk så det blev markant lettere at overskue. Jeg elsker temaet men spilteknisk var der et godt stykke vej igen.

Kingmaker

Kingmaker er et spil om magt – og om at være magten bag Kongen. De mægtigste slægter mødes for at vælge en konge, men det er ikke (nødvendigvis) kongen der vinder for den sande magt har kingmaker – den som gør kongen til konge.

Det her er mit eget spil, og jeg har af den årsag naturligvis mange meninger. Jeg har knoklet meget med mekanikkerne men synes jeg har ramt en balance hvor den stort set er hjemme. Meget kort fortalt er grundmekanikken at man giver hinanden (eller sig selv) magt mod til gengæld at få indflydelse hos den familie, man har givet magt. Når man giver nogen magt får man som udgangspunkt også indflydelse hos dem og når spillet er slut bliver den familie med mest magt konge, men den med mest indflydelse hos kongen er vinder.

Dette er kombineret med to sæt hænder hhv. “scheme cards” (som typisk giver/tager magt og indflydelse) og “target cards” (som beskriver, hvem man kan spille sit scheme card på). Man vælge samtidig et sæt af hver og spiller dem så efter tur hvorefter de to sæt hænder ryger hhv. til spilleren til højre og spilleren til venstre.

Det er inspireret af begrebet “kingmaker” fra brætspil – altså hvor man sidder i en situation hvor man ikke kan vinde men kan afgøre hvem der vinder afhængig af om man gør X eller Y. Her er det så bare taget skridtet ud hvor det ikke er meningen at man skal “vinde” (altså få mest magt) men derimod få sin egen kandidat til magten.

Uden jeg skal trætte jer med en masse beskrivelse så fungerer det faktisk rigtig godt. Der er flere mulige strategier, der er spænding til det sidste og man får virkelig følelsen af at intrigere mod hinanden hvor man bander over hvordan de andre spænder ben for ens plan og vinderen bliver typisk afgjort til allersidst.

Jeg havde forinden ingen planer om at gøre mere ved spillet herefter, men med den meget positive feedback overvejer om jeg skal forsøge at få det udgivet. I første omgang tror jeg at jeg pudser lidt mere på det – implementerer et par af de smårettelser der blev foreslået – og så ser hvad jeg vil med det derfra.

Planlægning

Jeg var inde på det før  men nævner det lige igen. Game rush skulle have fremgået klart i planen så andre aktiviteter kunne lægges omkring den. At jeg ikke blev sat på mit eget spil som spilleder trods jeg både angav det i min tilmelding og bad om det per mail bagefter var lidt frustrerende.

Konklusion

Jeg havde alt i alt en rigtig god fastaval. Jeg har haft en masse dejlige oplevelser, lært nogle nye dejlige mennesker (lidt bedre) at kende, og generelt bare lavet den ene fede nørd-ting efter den anden. Det cementerede virkelig hvorfor jeg elsker at tage afsted, og jeg glæder mig til næste år.