Forventninger til Monitor Celestra…

Årets første scenarie – Monitor Celestra – skal jeg afsted til imorgen.

Scenariet er karakteriseret særligt ved en ting for mig; min forberedelse er ekstremt mangelfuld og det er egentlig pissesynd. Særligt når man ser på hvor mange penge scenariet koster.

Jeg har læst min rolle et par gange. Jeg har læst de praktiske oplysninger arrangørerne har sendt ud, og de øvrige oplysninger om selve spillet, der er distribueret. Jeg har fulgt overfladisk med på forum og skrevet en ganske lille smule. Jeg har været i kontakt med mine relationer og bygget lidt på relationer, der ikke var defineret i min rolle. Jeg har tænkt over hvordan jeg ønsker at spille min rolle. Det er altsammen okay, omend ikke fantastisk.

Men jeg har ikke sat mig særligt godt ind i Battlestar Galactica settingen. Faktisk nærmest ingenting. Jeg har intet praktisk forberedelse lavet – jeg har ikke engang set efter, om mit skiundertøj stadig er i funktionel stand eller overvejet, hvad jeg skal pakke. Og det er helt bagvendt af hvad jeg plejer at gøre. Jeg plejer at sætte mig ind i settingen og bruge masser af kræfter på props, og i den proces, også udvikle min karakter. Det har jeg ikke gjort her, og det kommer ikke til at ske.

Derfor har jeg – fra et helt personligt synspunkt – en lidt underlig indgangsvinkel til scenariet. Jeg har ikke været igennem den sædvanlige forberedelsesproces – den har nærmest været helt omvendt for mig. Dertil kommer at jeg ikke er særligt godt inde i den setting vi skal spille i – noget jeg ellers plejer at lægge en del kræfter i. Jeg skal spille i Sverige på engelsk med metateknikker og det er et “teknisk scenarie” (med det mener jeg et scenarie, hvor tekniske hjælpemidler er centrale – ligesom U-359, Babylon og (delvist) Den Hvide Krig var). Der er altså en helt masse ting der er anderledes end det plejer – både i min egen forberedelse og i de rammer, arrangørerne har stillet op.

Derfor er det helt vildt svært for mig at finde ud af hvad mine forventninger er. Jeg tror – skægt nok – ikke at jeg har så mange. Ikke forstået sådan at jeg forventer en skuffelse, men ganske simpelt som i mangel på forventninger af alle slags – positive som negative. Jeg har simpelthen ikke “arbejdet nok” med scenariet til at jeg har bygget særlig mange forventninger op.

Overordnet er jeg nok lidt der hvor jeg var da jeg meldte mig til; jeg tror teknisk og scenografisk det bliver spændende, jeg tror det bliver en masse spændende og engagerede medspillere og jeg tror arrangørerne har styr på deres kram og planer. Men alle de opfattelser er bygget på gut-feelings og småindtryk her og der – jeg har nærmest intet konkret jeg kan hænge det op på.

Skåret ind til benet, så glæder jeg mig. Jeg glæder mig til at spille noget andet, og jeg glæder mig til (endnu engang) at prøve kræfter med et “teknisk scenarie” i håbet om, at de får det til at virke godt. Jeg har ikke de store forventninger til bestemte rollespilsmæssige oplevelser, og jeg håber egentlig bare, at min forberedelse er tilstrækkelig til, at jeg ikke “falder igennem”. Jeg er glad for, at jeg kan deltage med relativt lidt forberedelse, for jeg har mange andre ting som jeg har valgt at disponere min tid på i disse uger (en hård omgang forkølelse var en af topscorerne tidsmæssigt hårdt forfulgt af Krigslive IX), men samtidig har jeg en følelse af, at netop denne relativt lave forberedelsesgrad er medvirkende til, at jeg ikke har flere forventninger og tanker omkring scenariet, og det synes jeg egentlig er synd – men omvendt kan det måske også være medvirkende til, at jeg går ind til scenariet med et mere åbent sind, og det er måske meget gavnligt for en gangs skyld…

Bottom line; jeg glæder mig forsigtigt og jeg har absolut ingen ide om hvorfor…