Et par ændringer…
Nu hvor jeg igen har fået tid til at skrive noget til bloggen, har jeg også brugt lidt tid på at lave et par andre, tiltrængt ændringer.
Først og fremmest har siden fået nyt design. Det har du nok lagt mærke til. Det andet var over 2½ år gammelt, og jeg var ærligt talt lidt træt af at se på det. Jeg håber du kan lide det nye design.
Det andet er, at jeg har tilføjet en funktion så du kan få en email når jeg skriver nye indlæg på bloggen. Hvis du allerede er registreret bruger kan du bruger menuen til højre og gå ind og slå disse emails til.
Det tredje – og sidste – er at jeg har tilføjet mulighed for at abonnere på kommentarer på et givent indlæg. Det er i slutningen af hvert indlæg og kræver, at du har oprettet en bruger.
Men frem for alt – så er der masser af indhold på vej igen.
Andre projekter…
De sidste uger har jeg haft gange i en masse projekter der ikke har noget at gøre med “I Den Mørke Skov”. De har dog noget at gøre med liverollespil. Der er i al fald 2 af dem, som bliver relevante indenfor de nærmeste måneder, hvis alt går efter planen.
Jeg har ikke tænkt mig at sige en masse om dem lige nu, det skal nok komme når tiden er rigtig. Men min indlægsbuffer er tom, og jeg tror ikke jeg får skrevet nogle nye de næste par uger. Så forvent ikke nogle indlæg de næste 2 uger eller måske lidt længere.
Spam i en anden form…
Jeg modtog for nylig en lidt speciel mail. Var det ikke for at sproget var svensk, var den røget ud uden yderligere tanke:
Hej,
Mitt namn är —- och jag är intresserad av att annonsera på er blogg
Idenmoerkeskov och jag undrar vem jag kan diskutera det här med?
(Is it OK in Swedish or do you prefer English?)
Over 2 år og 200 indlæg…
Jeg har læst en del “periodicals” på nettet i forskellig form; primært webcomics, men også nogle blogge (sidstnævne mest efter jeg selv begyndte at blogge). Jeg har i dem altid været lidt allergisk overfor og træt af når forfatteren i stedet for at poste reelt indhold en dag, lavede en fejring af en eller anden arbitrær milepæle i hans arbejde. Særligt når det stadig var relativt “ungt”; “Wow, indlæg nummer 10!” eller “Nu har jeg skrevet denne tegneserie i over en måned og mit liv er radikalt forandret!”.
Derfor er det også generelt noget jeg har forsøgt at undgå her på bloggen, fordi mit ræsonnement er, at den gennemsnitlige læser (lad os sige det er dig) nok ikke kigger her forbi for at læse mine navlebeskuende iagttagelser af hvor længe og hvor meget jeg har råbt ud på nettet om min fjollede hobby.
Stilhed og julekalender…
Det er ingen hemmelighed at bloggen har været ret stille de sidste måneder. Jeg har ligget vandret med arbejde i en grad der gjorde det umuligt for mig at afsætte tid til at blogge – og der er en vis risiko for at det tiltager igen slut december / start januar. Det betyder at jeg har omtrentvis en 10-15 halve indlæg liggende jeg vil elske at skrive færdig, men som jeg ikke har haft tid til.
Men det bliver først på den anden side af nytår der bliver gjort noget ved det. For indtil da har jeg en anden ting jeg gerne vil. Jeg vil lave en lille julekalender.
Jeg ryddede op i mit liverollespilslager for et par uger siden, og jeg fik ved den lejlighed genset mange af de artefakter jeg har samlet sammen i mine snart 10 år som aktiv liverollespiller. Nu om dage kan man skaffe store dele af sit grej ved at gå ned i en butik og købe det og så måske modificere det lidt, men da jeg startede var det meste hjemmelavet eller købt på udenlandske hjemmesider – og at skaffe mere specielle ting var dyrt og/eller svært. Når jeg har været på indkøb har jeg altid haft liverollespil i baghovedet, og har fundet mange ting der måske ikke i første omgang var tiltænkt til sådan.
Min tanke var at præsentere nogle af de ting i løbet af december – en ting hver dag frem til og med d. 24. December. Jeg vil forsøge at finde de ting som jeg synes har lidt historie og med fokus på ting jeg enten selv har lavet, som jeg anerkender som vellavede eller som jeg har hentet lidt mere utraditionelle steder.
Kommentarer