Som arrang\u00f8rer laver vi scenarier ud fra hvad vi har lyst til at lave – hvilket ofte h\u00e6nger sammen med hvad vi har lyst til at spille. Men frem for alt s\u00e5 skal det v\u00e6re noget vi har lyst til at arrangere, for ellers bliver det ikke til noget. Lyst driver v\u00e6rket.<\/p>\n
Det g\u00f8r det dog ogs\u00e5 for spillerne. Som spiller deltager man i det man har lyst til, her er det ogs\u00e5 lysten der driver v\u00e6rket.<\/p>\n
Lidt forsimplet kan det siges, er det ikke altid at spillere og arrang\u00f8rer har lyst til hhv. at spille og arrangere det samme. Det sker relativt tit, at der kommer nogle spillere der vil noget andet end det scenariet l\u00e6gger op til. Det giver en magtkamp hvor de to behov m\u00f8des.<\/p>\n
<\/p>\n
Denne magtkamp kan k\u00f8res p\u00e5 tre m\u00e5der; den h\u00e5rde, den bl\u00f8de og den eftergivende. Den h\u00e5rde g\u00e5r p\u00e5 at sige nej til det man ikke vil, og s\u00e5 overlade det til spillerne at finde ud af, om de kan finde p\u00e5 noget andet indenfor rammerne – m\u00e5ske hj\u00e6lpe dem lidt op vej. Den bl\u00f8de g\u00e5r p\u00e5 at snakke med spillerne og finde ud af hvordan man kan bl\u00f8de deres koncept lidt op og m\u00e5ske bl\u00f8de scenarierammerne lidt op s\u00e5 de to kan m\u00f8des et sted p\u00e5 midten. Den eftergivende g\u00e5r p\u00e5 at give spillerne det de beder om, og s\u00e5 tilpasse scenarierammerne (eller acceptere, at de ikke holder).<\/p>\n
Den h\u00e5rde giver i mange tilf\u00e6lde det bedste resultatet, men kan betyde at man mister en masse potentielle spillere (eller deres motivation for at g\u00f8re noget ud af det) og er klart den mest kr\u00e6vende.\u00a0I forbindelse med Krigslive V<\/a> havde vi over 110 henvendelser fra folk der ville spille ikke-kamproller. Der ville have v\u00e6ret over 25% af scenariets samlede deltagere, havde vi givet alle lov. Det gjorde vi ikke. Vi havde ogs\u00e5 valgt en h\u00e5rd linie, men vi brugte utroligt meget tid p\u00e5 at finde ud af hvad essensen var i disse gruppers koncepter, og s\u00e5 finde alternative koncepter til dem der passede indenfor rammerne. For de fleste lykkedes det, men vi mistede ogs\u00e5 nogle. Men prisen var en utroligt masse ekstra timer p\u00e5 spillerkontakt.<\/p>\n Den bl\u00f8de giver et udem\u00e6rket resultat uden at koste for mange spillere. Det er kompromiset kunst, og bliver brugt af mange arrang\u00f8rer som balancerer p\u00e5 den sv\u00e6re line mellem tilstr\u00e6kkeligt med spillere til at afholde arrangementet og at realisere den \u00f8nskede vision. I de fleste tilf\u00e6lde betyder det at visionen i en eller anden grad \u00e6ndrer sig for at forme sig efter store, kr\u00e6vende grupper – nogle gange til det bedre, men nogle gange ogs\u00e5 med det resultat, at visionen drukner i undtagelser. Vi gjorde det her til Khypris-sagaen (i al fald den del jeg var med til at lave), og resultatet var at vi sj\u00e6ldent havde en st\u00e6rk og tydelig vision, men folk havde det alligevel sk\u00e6gt.<\/p>\n