At v\u00e6re (live)rollespiller betyder ogs\u00e5 ofte, at man er aktiv i foreningslivet. Liverollespil kr\u00e6ver – i mods\u00e6tning til bordrollespil – at man g\u00f8r noget ud af at organisere sig, hvis man vil opn\u00e5 kritisk masse til at lave spil af en vis st\u00f8rrelse. At arrangere liverollespil udenom en forening er simpelthen mere besv\u00e6r end det er at organisere sig i en forening og g\u00f8re det derigennem.<\/p>\n
Jeg har selv v\u00e6ret involveret i en del foreninger gennem tiden, og er en af dem der gerne (well, i det mindste frivilligt) m\u00f8der op til generalforsamlinger for de foreninger jeg er aktiv i – et hurtigt overslag siger at jeg har deltaget i omkring en 20-stykker af slagsen. Forskellige foreninger har naturligvis forskellige kulturer omkring generalforsamling, men en ting jeg finder at mange af dem har til f\u00e6lles er, at der kun meget sj\u00e6ldent er reelt kampvalg om tillidsposterne. Her t\u00e6nker jeg s\u00e6rligt p\u00e5 de tillidsposter der er toneangivende for bestyrelsen; formand og – i det tilf\u00e6lde det findes – n\u00e6stformand.<\/p>\n
<\/p>\n
Til n\u00e6sten alle generalforsamlinger jeg deltager i h\u00e5ber jeg p\u00e5 kampvalg. Jeg tror p\u00e5 det er sundt for kandidaterne, fordi de tvinges til at fors\u00f8ge at fremh\u00e6ve hvad de gerne vil arbejde med og hvis de bliver valgt f\u00f8ler de rent faktisk, at de har har opbakning til deres virke, og ikke bare er valgt fordi alternativet var ingenting. Alligevel ender mange generalforsamlinger med f\u00e5 eller ingen kampvalg og – ofte i de perif\u00e6re poster som suppleanter, interne revisorer og lignende – ender der med at v\u00e6re f\u00e6rre kandidater end poster. Tilsvarende ses det ofte, at der ikke er reelt kampvalg om f.eks. formandspost og kassererposten. Hvorfor er det tilf\u00e6ldet?<\/p>\n
Jeg har t\u00e6nkt en del over det og er kommet frem til, og jeg tror jeg er kommet frem til nogle af de \u00e5rsager til, at det er s\u00e5dan.<\/p>\n
F\u00f8rst og fremmest tror jeg, at tillidspostsvalg i foreningsregi i h\u00f8j grad bliver personligt. Det h\u00e6nder ofte, at folk v\u00e6lger den person de bedst kan lide, bedst kender eller synes er rarest, frem for den de mener er bedst kvalificeret. S\u00e6rligt hvis kandidaterne ikke har nogle reelle punkter at g\u00e5 til valg p\u00e5 eller man har meget lille ide om hvem der reelt er <\/em>bedst kvalificeret. Det ved kandidaterne ogs\u00e5 godt (de forventer f.eks. at deres venner stemmer p\u00e5 dem frem for konkurrenten), og derfor bliver et nederlag i h\u00f8j grad personligt. Jeg har talt med mere end en fravalgt kandidat som har f\u00f8lt sig forr\u00e5dt fordi vedkommende tabte valget (s\u00e6rligt hvis modkandidaten var en ven). Det betyder ogs\u00e5, at n\u00e5r man stiller op s\u00e5 satser <\/em>man – man satser p\u00e5, at man har flere venner end modkandidaten. Og det er aldrig rart at f\u00e5 at vide, at det har man ikke….<\/p>\n En anden problematik er at alle – i al fald i de fleste velfungerende foreninger – er venner i en eller anden grad. Hvis man har lyst til at stille op til formand skal man alts\u00e5 stille op enten mod en ven eller m\u00e5ske sine venners ven – og s\u00e5 kan det godt skabe splid i Omgangskredsen. S\u00e5 \u00f8nsket om at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med opgaven er ikke nok – man skal alts\u00e5 ogs\u00e5 have mod til at skabe midlertidig – eller m\u00e5ske langvarig – splid i Omgangskredsen over magtkampen. Det er heller ikke rart, og s\u00e5 sl\u00e5r man sig ofte til t\u00e5ls med en mindre vigtig post mens man venter p\u00e5 muligheden…<\/p>\n Man kunne dog godt forstille sig en forening hvor der var flere, modstridende Omgangskredse hvor der var meget f\u00e5 venskaber p\u00e5 tv\u00e6rs. I s\u00e5dan en situation er det m\u00e5ske ikke i s\u00e5 h\u00f8j grad venneproblematikken der forhindrer valg, og hvis Omgangskredsene er meget uenige om hvordan foreningen skal k\u00f8res, vil det helt sikkert udl\u00f8se et kampvalg til en generalforsamling. Men ofte vil det ogs\u00e5 ende der. Hvis den vindende part ikke fors\u00f8ger at skabe fred mellem de to Omgangskredse kan det let resultere i, at den Omgangskreds der tabte, s\u00f8ger andre gr\u00e6sgange. Rollespilsforeningen ARL<\/a> blev skabt af TRoA<\/a>-medlemmer p\u00e5 den m\u00e5de for mange \u00e5r siden, og der er sikkert andre eksempler over det ganske land. Hvorfor tjene i et kongerige man ikke kan lide, n\u00e5r det er s\u00e5 let at skabe et nyt?<\/p>\n Resultatet af alt det her er ofte, at den eneste m\u00e5de der kan komme kampvalg p\u00e5 er hvis den siddende repr\u00e6sentant g\u00f8r et s\u00e5 d\u00e5rligt stykke arbejde, at nogle af de \u00f8vrige medlemmer overvinder ovenn\u00e6vnte udfordringer og stiller op mod vedkommende. Dette vil som oftest – n\u00e6sten uanset udfaldet – betyde en midlertidig forbedring for foreningen, men den slags “protestopstillinger” har en tendens til ikke at holde i det lange l\u00f8b og den nyvalgte kandidat har sj\u00e6ldent som m\u00e5ls\u00e6tning at sidde l\u00e6ngere end indtil “tingene er som de skal v\u00e6re” igen. S\u00e5 det er et kampvalg, men det giver ikke n\u00f8dvendigvis en varig forbedring.<\/p>\n Jeg tror grundliggende det er sv\u00e6rt at g\u00f8re noget ved det her. Uanset hvor gerne vi ser kampvalg og masser af ivrige kandidater der k\u00e6mper om at f\u00e5 lov at arbejde for vores foreninger s\u00e5 er fakta bare, at der er s\u00e5 meget arbejde og s\u00e5 lidt taknemmelighed<\/a>, at kandidaterne er f\u00e5, og det at stille op mod en siddende repr\u00e6sentant kr\u00e6ver ret meget.<\/p>\n Det her er ogs\u00e5 grunden til, at jeg er modstander af de vedt\u00e6gter der v\u00e6lger kandidaterne for to \u00e5r (eller mere). Form\u00e5let med dette – s\u00e6rligt hvis det er med halvdelen af kandidaterne p\u00e5 valg hvert \u00e5r – er at sikre en mere stabil forening fordi der aldrig kan ske en total udskiftning. Men jeg tror ikke p\u00e5 det virker.<\/p>\n For det f\u00f8rste sker der alligevel sj\u00e6ldent store udskiftninger af sig selv hvis folk v\u00e6lger at genopstille (man v\u00e6lger ofte dem der allerede sidder, hvis de har gjort det godt) s\u00e5 stabiliteten kommer helt af sig selv. Og hvis folk endelig er blevet tr\u00e6t af arbejdet kan de sagtens v\u00e6lge at tr\u00e6de ud af bestyrelsen f\u00f8r tid, og s\u00e5 er deres post alligevel p\u00e5 valg. Hvis der endelig skulle komme et kampvalg som f\u00f8lge af konfliktende Omgangskredse hvor en ny Omgangskreds kom ind i bestyrelsen s\u00e5 vil resultatet s\u00e5 enten v\u00e6re en bestyrelse der var delt i to (og dermed sloges indbyrdes), eller at en lang r\u00e6kke kandidater valgte at tr\u00e6kke sig fra bestyrelsen, for at undg\u00e5 den situation.<\/p>\n Der er en situation jeg ikke har omtalt – det er n\u00e5r en dygtig og popul\u00e6r formand v\u00e6lger at g\u00e5 af. Det er min erfaring at medmindre formanden har en rigtig oplagt kandidat til anbefaling – eller en s\u00e5dan kandidat dukker op ud af ingenting – betyder det d\u00f8den for foreningen.<\/p>\n