En af de ting der til stadighed undrer mig ved spillere (og arrang\u00f8rarbejde) er det faktum, at et givent scenarie altid har en relativt stor gruppe spillere, der vil noget andet end det scenariet egentlig handler om.<\/p>\n
Man vil gerne spille med til scenariet, men man vil ikke spille en af de roller, som er fokus for scenariet. I scenariet om den s\u00f8vnlige landsby vil man spille soldaten, til Krigslive vil man spille prinsessen der hader vold, til Vampirelive vil man spille et almindeligt menneske der ikke ved noget om det overnaturlige. Hvorfor?<\/p>\n
<\/p>\n
En af mine bedste anekdoter i den forbindelse er omkring Krigslive V<\/a>. Nu er det noget tid siden vi lavede scenariet, men jeg mener at huske, at ud af de ca. 460 deltagere vi endte med at blive havde vi snakket med intet mindre end 112 personer (eller deromkring) som ikke ville v\u00e6re soldater i de to h\u00e6re. 112 mennesker!!! En fjerdedel af det endelig deltagerantal ville ikke spille en rolle, der underst\u00f8ttede det scenariet handlede om! Det var folk som ville lave en tredje lejr i skoven uden relation til konflikten i \u00f8vrigt, folk der ville spille diverse former for almindelige mennesker og landsbyboer og hvad ved jeg.<\/p>\n Krigslive handler – uden nogen som helst tvivl – om folk der sl\u00e5s. Hvorfor er der s\u00e5 112 mennesker der vil noget andet end det scenariet drejer sig om?<\/p>\n N\u00e5r man laver et byscenarie s\u00e5 er der altid en stor flok som gerne vil have en undskyldning for at have en ringbrynje liggende hjemme i kisten og et sv\u00e6rd p\u00e5 kaminen. Just in case. Eller som vil v\u00e6re den der tilrejsende gruppe af lejesoldater som der ikke er brug for. Det er samme reaktion, bare i den omvendte situation.<\/p>\n Eller til Udskud<\/a> – hvor vi gav folk rig lejlighed for at spille n\u00e6sten hvad som helst de ville som udskud indenfor nogle f\u00e5, simple rammer<\/a>. Den allerf\u00f8rste mail vi fik efter hjemmesiden gik online var en spiller, som bare gerne ville have lov at spille skovhugger… og da vi foreslog ham at han i stedet skulle spille en skovhugger der havde sl\u00e5et sine kone ihjel og var stukket af fra det (udskudsrolle) eller slutte sig til den gruppe der skulle spille kro og g\u00e5 til h\u00e5nde der h\u00f8rte vi ikke mere fra ham.<\/p>\n Jeg tror denne tendens til altid at ville v\u00e6re udenfor normen kommer af, at man gerne vil v\u00e6re noget specielt. Det er fedt at v\u00e6re noget specielt – alle hovedpersonerne er jo noget specielt.<\/p>\n Det kan bestemt v\u00e6re nyttigt til at definere sin rolle – det nytter jo heller ikke noget hvis alle bare er gr\u00e5, ens personer. Men man kan v\u00e6re anderledes p\u00e5 mange niveauer. Det er som om en masse spilleres fantasi kun r\u00e6kker til at v\u00e6re anderledes udenfor<\/em> de afstukne rammer i stedet for indenfor<\/em>. Jeg forst\u00e5r det ikke. De fleste scenarier har s\u00e5 vide rammer at der er masser af plads til at v\u00e6re anderledes indenfor dem. Hvis du ikke selv kan se det er det helt sikkert at arrang\u00f8rerne har nogle forslag.<\/p>\n S\u00e5 udover den generelle undren er det her ogs\u00e5 en opfordring til spillerne derude. Selvf\u00f8lgelig skal din rolle v\u00e6re anderledes og have nogle s\u00e6rtr\u00e6k. Men fors\u00f8g at finde p\u00e5 nogle der passer indenfor de rammer arrang\u00f8rerne har stukket ud. Det betyder at scenariets ide bliver st\u00e6rkere og tydeligere<\/a>. Hvis alle var lidt udenfor rammerne, ville der ikke v\u00e6re nogle rammer.<\/p>\n