Det kan vel n\u00e6ppe v\u00e6re et diskussionsemne, at i et velfungerende rollespil er konflikten central for underholdningen. I rollespil med mange spillere betyder dette typisk, at folk slutter sig sammen i grupper (sider) der er i konflikt med hinanden.<\/p>\n
Den simpleste model er her en 2-sidet konflikt. Det er den konflikttype der er lettest at forst\u00e5 for de involverede (“det er os mod dem”) og den der er lettest at forklare (“de onde mod de gode”). Jeg g\u00e6tter p\u00e5 det er \u00e5rsagen til, at de fleste problemstillinger man ser i pressen som regel kun er to-sidede, hvis de er mere nuancerede end det er de sv\u00e6re at forklare og for de involverede bliver de ogs\u00e5 meget let til tosidede konflikter (mere om det senere).<\/p>\n
<\/p>\n
Til rollespil kan man ogs\u00e5 bygge den overordnede historie op efter hvordan konflikten ser ud. Den 2-sidede konflikt er meget fin til scenarier hvor det er fint at konflikter bryder ud i lys lue tidligt og meget direkte (f.eks. Krigslive), men til mange andre slags scenarier er den mindre nyttig. Det skyldes delvist at jo flere sider, jo flere “centrale” roller i konflikten og jo flere deltagere kan v\u00e6re med i konflikten med beslutninger og ikke bare handlinger, men det skyldes ogs\u00e5 at den 2-sidede konflikt ikke levner plads til s\u00e5 meget andet end den ene magtkamp efter den anden mellem de to sider, og det kr\u00e6ver en del balance at f\u00e5 denne til at vare et helt scenarie.<\/p>\n
Derfor er det nogle gange \u00f8nskev\u00e6rdigt at bygge en mere kompliceret konfliktmodel. Til dette har men grundliggende 3 redskaber:<\/p>\n
Ved at bruge disse byggesten kan man opbygge en mere kompleks konflikt-model. Kunsten ved en mere kompliceret konflikt model er dog at lave den s\u00e5 stabil, at den ikke hurtigt degenererer til en mere simpel model, for s\u00e5 er arbejdet spildt – og det er enormt sv\u00e6rt. Lad os kigge lidt p\u00e5 fordele og ulemper ved de enkelte byggesten.<\/p>\n
Den 2-sidede konflikt er simpel og let at forst\u00e5. Der er “dem” og der er “os”. Den er ogs\u00e5 meget stabil; hvis man s\u00f8rger for at balancere de to sider ud mod hinanden, s\u00e5 giver det en meget lige konflikt (omend det altid er meget sv\u00e6rere at balancere ud end man f\u00f8rst antager).<\/p>\n
Problemet med den 2-sidede konflikt er dog, at der er ikke noget “forhandlingstrin”. Begge sider er n\u00f8dt til at bek\u00e6mpe den anden side, s\u00e5 der er magtkamp lige fra spilstart. Kunsten her er at sikre, at magtkampen kun gradvist optrappes. Den ene worst-case ekstrem er her, at ved spilstart starter de to grupper en v\u00e6bnet kamp og konflikten er hurtigt afgjort. Den anden er, at de to grupper ikke t\u00f8r optrappe konflikten, og ved spilstop er der ikke rigtig sket noget. N\u00e5r det g\u00e5r galt er det dog som oftest fordi konflikten optrappes for hurtigt og dermed afsluttes for tidligt. Derfor skal man fors\u00f8ge at styre konflikten b\u00e5de gennem grundige instruktioner til n\u00f8glepersonerne men ogs\u00e5 gennem NPCer eller forudbestemte deadlines \/ events (“Hvis der ikke er valgt en konge kl. 12 s\u00f8ndag g\u00e5r Riget under”).<\/p>\n
Her begynder det at blive sp\u00e6ndende. Der er flere modeller her, men de to mest interessante er 3-sidet og 5-sidet. 4-sidet ender meget let med at blive en 2-sidet konflikt, og mere end 5 sider er uhyre sv\u00e6rt at f\u00e5 til at fungere – og derudover g\u00e6lder der egentlig meget de samme ting ved dem, som ved den 5-sidede konflikt.<\/p>\n
Ved en 3-sidet konflikt er alle sider i konflikt med alle andre. Udfordringen her er at undg\u00e5 at to sider slutter sig sammen s\u00e5 vi ender med en ulige, 2-sidet konflikt (en s\u00e5dan f\u00e5r som regel hurtigt sin afslutning). Den \u00e5benlyse metode her virker m\u00e5ske at v\u00e6re at g\u00f8re alle sider lige st\u00e6rke, men det betyder ofte at den vindende side er den, der forst\u00e5r at holde sig i baggrunden – dvs. at en side bel\u00f8nnes for at undvige konflikten. Dette kan have den konsekvens, at ingen af siderne er i konflikt med hinanden. En anden metode er at skabe to st\u00e6rke sider og en mindre st\u00e6rk – de st\u00e6rke sider har s\u00e5 en tendens til at konflikte mod hinanden mens den svage side f\u00e5r lidt fred. S\u00e5 er der b\u00e5de grobund for forhandlinger og ogs\u00e5 skabt grundlag for \u00e5benlys konflikt helt fra start.<\/p>\n