I al den tid jeg har spillet liverollespil, har det v\u00e6ret et diskussionsemne om spillere skal v\u00e6re taknemmelige for at arrang\u00f8rerne laver scenarier eller om arrang\u00f8rerne skal v\u00e6re taknemmelige for, at spillerne vil v\u00e6re med til at realisere deres vision.<\/p>\n
Intet sted er denne magtkamp mere tydeligt end omkring det punkt, hvor “kontrakten” mellem spiller og arrang\u00f8r indg\u00e5es, alts\u00e5 ved tilmeldingen.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis arrang\u00f8rerne ved, at de har et popul\u00e6rt arrangement med f\u00e5 pladser kan de v\u00e6re meget kr\u00e6vende overfor deres spillere, og hvis spillerne ved (eller fornemmer) at der er f\u00e5 tilmeldte til et arrangement, kan (og vil) de fors\u00f8ge at presse arrang\u00f8rerne til noget, som de m\u00e5ske ellers ikke fik lov til.<\/p>\n
Fra spillernes side kommer det naturligvis af, at der til et givent arrangement n\u00e6sten altid er noget man er utilfreds med (krav til udstyr, roller, engagement, gebyr for at betale for sent, osv.). Eller noget man gerne vil have lov til, som alle ikke kan f\u00e5 lov til (bestemte roller, komme for sent, undg\u00e5 at betale gebyr for sen tilmelding). Set fra et isoleret synspunkt (som den ene spiller) er det derfor \u00f8nskv\u00e6rdigt, om man kan komme afsted med at f\u00e5 tingene arrangeret, s\u00e5 man kan f\u00e5 en “lidt bedre deal” – ogs\u00e5 selvom man godt kan indse, at hvis alle f\u00e5r den samme deal, s\u00e5 er det nok ikke gavnligt (hvad er det fede ved hemmeligt at v\u00e6re en 4. generationsvampyr hvis alle andre ogs\u00e5 er det?).<\/p>\n
Fra arrang\u00f8rernes synspunkt er der en anden balancegang. Hvis vi for en kort overgang antager, at man som arrang\u00f8r forst\u00e5r den sv\u00e6re kunst at balancere roller, rolletyper og spildynamik op mod den vision man har for scenariet, s\u00e5 st\u00e5r man stadig overfor den udfordring at, p\u00e5 h\u00f8flig vis, dirigere spillerne i retningen af roller, der st\u00f8tter denne balancegang. “P\u00e5 h\u00f8flig vis” er kodeordet her, for man \u00f8nsker (som udgangspunkt) ikke at miste spillere der laver et opl\u00e6g der ikke passer ind, men p\u00e5 den anden side vil man hellere v\u00e6re dem foruden end at godkende et opl\u00e6g, der er modstrid med den overordnede vision.<\/p>\n
Men her har arrang\u00f8rerne deres f\u00f8rste, interne, sv\u00e6re balancegang. Nemlig at sikre et tilstr\u00e6kkeligt antal spillere (for de er som oftest i underskud) og samtidig holde visionen. Det sv\u00e6re her best\u00e5r i at med sikker h\u00e5nd at dirigere folk p\u00e5 rette spor (hvis de ikke allerede er der) uden at jage dem v\u00e6k – og uden at give efter\u00a0i sidste \u00f8jeblik, af frygt for at miste dem. Det er her – lige her – at det bliver sp\u00e6ndende. Har arrang\u00f8rerne tilstr\u00e6kkeligt med is i maven til at afvise folk, hvis de vitterligt ikke kan lave et koncept der passer ind? Eller b\u00f8jer de af, og godkender et uldent koncept de frygter ikke dur – eller ender med helt at bukke under og acceptere et koncept de ved, der er i konflikt med den overordnede vision?<\/p>\n
Det er nemlig i min bog et af de tr\u00e6k der adskiller den dygtige arrang\u00f8r fra den mindre dygtige. At kunne forst\u00e5 hvordan de enkelte koncepter og roller p\u00e5virker spillet i forhold til visionen, at kunne dirigere folk i den rigtige retning og, ikke mindst, turde afvise folk hvis de virkelig ikke kan lave noget, der passer ind. At acceptere at det i sidste ende kan betyde f\u00e6rre deltagere – eller et aflyst arrangement. At tro s\u00e5 meget p\u00e5 sin vision, at man hellere vil droppe den, end realisere den halvt.<\/p>\n
Det er s\u00e5 uhyre vigtigt fordi hvis man godkender noget der er uldent, s\u00e5\u00a0 kan man risikere at \u00f8del\u00e6gge oplevelsen for alle spillere. Det allerhelligste opgave for en arrang\u00f8r er, at sikre at den vision der er skabt (uanset hvordan den er skabt) gennemsyrer hele projektet og at alting passer ind i den, for det er kun arrang\u00f8rerne, der besidder tilstr\u00e6kkeligt med overblik til at sikre at den opgave bliver udf\u00f8rt.<\/p>\n
Derfor t\u00e6nder jeg p\u00e5 arrang\u00f8rer der kan sige nej til det der ikke passer ind – fordi s\u00e5 ved jeg, at det g\u00f8r de til alle, og de har deres vision for \u00f8je. Faktisk kan det at v\u00e6re helt klar omkring ens vision og st\u00e5 fast p\u00e5 den v\u00e6re s\u00e5 st\u00e6rkt, at det kan have den modsatte effekt – til Krigslive V forventede vi kun 300 spillere, fordi vi vidste at vi ville noget helt bestemt og vi var villig til at takke nej til folk, der ikke ville det samme. Men i sidste ende fik vi over 450 – og mange af dem der fik et endeligt nej p\u00e5 et koncept (altid efter grundig forklaring og om muligt fors\u00f8g p\u00e5 at vende konceptet til noget brugbart) vendte tilbage med andre koncepter der passede ind.<\/p>\n