{"id":411,"date":"2010-02-06T20:00:38","date_gmt":"2010-02-06T19:00:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=411"},"modified":"2010-02-06T17:39:06","modified_gmt":"2010-02-06T16:39:06","slug":"at-rykke-bordet-ud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=411","title":{"rendered":"At rykke bordet ud…"},"content":{"rendered":"

Det hele er Mortens skyld<\/a>. Han fik mig til at t\u00e6nke og nu g\u00f8r jeg mig s\u00e5 skyldig i, at bev\u00e6ge mig lidt ud i den gr\u00e5zone der er n\u00e5r man fors\u00f8ger at betragte b\u00e5de bordrollespil og liverollespil. Han fik mig nemlig til at t\u00e6nke lidt over gr\u00e6nsen mellem de to former og hvorfor et scenarie ender i den ene eller den anden kasse.<\/p>\n

<\/p>\n

Officielt betragtet er det vel tre “kasser”; bordrollespil, semi-live (hvorfor hedder det ikke semi-bord?) og liverollespil. Som kasser er de meget fine, men personligt har jeg altid v\u00e6re st\u00f8rre fan af at udl\u00e6gningen der siger, at der snarere er tale om en skala fra total abstraktion (bordrollespils-enden) til ingen abstraktion (liverollespilsenden).<\/p>\n

S\u00e5dant helt i ekstremen s\u00e5 vil “rendyrket” bordrollespil med maksimalt abstraktionsniveau vil v\u00e6re noget i stil med at man skriver alting til hinanden – noget play-by-mail eller m\u00e5ske noget mere ekstremt. I den anden gr\u00f8ft ligger vel 360\u00b0 illusions-liverollespil med fuld indlevelse, hvor intet er en abstraktion – man er<\/em> rollen, og alting omkring er pr\u00e6cist<\/em> hvad det er – s\u00e5 ingen abstraktionsregler overhovedet<\/a>. Som i s\u00e5 mange andre ting er ekstremerne i denne situation sj\u00e6ldent specielt anvendelig til andet end milep\u00e6le.<\/p>\n

Det meste ligger et sted indimellem.\u00a0I de fleste bordrollespil vil ting som ens fagter og stemmef\u00f8ring som minimum ogs\u00e5 v\u00e6re en del af spillet, og det er ikke us\u00e6dvanligt at fakter, bev\u00e6gelser, handouts og m\u00e5ske i korte overgange hele kroppen er en del af spillet. S\u00e5 der er noget, vi ikke skal abstrahere fra, noget vi ikke skal forestille os.<\/p>\n

Til kontrast kan det siges, at i de fleste liverollespil er der en eller anden grad af abstraktion – s\u00e6rligt\u00a0s\u00e5snart vi skifter til en anden setting end nutiden (f.eks. den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende fantasy) s\u00e5 vil der typisk v\u00e6re illusionsbrydende elementer i kostume\u00a0mad og toiletforhold de fleste steder – og ofte ogs\u00e5 i ting som bekl\u00e6dning (maskinesyet siger du?) og kulisser (Mark-huse er kulisser<\/em> og ikke rigtig huse – uanset hvor uendeligt fede de er). Eller regler om, at gummisv\u00e6rd er rigtig sv\u00e6rd og kan sl\u00e5 dig ihjel i spillet, selvom de ikke kan i virkeligheden.<\/p>\n

S\u00e5 vi er altid et sted imellem total abstraktion og ingen abstraktion. Der der ligger i den ende der er t\u00e6ttest p\u00e5 total abstraktion kalder vi bordrollespil, det der ligger i den ende der er t\u00e6ttest p\u00e5 ingen abstraktion kalder vi liverollespil. S\u00e5 har vi en klump inde imellem hvor vi ikke rigtig synes at bekende os entydigt til nogen side (eller lidt til begge), det kalder vi semi-live. S\u00e5 langt s\u00e5 godt, lad os s\u00e5 komme til k\u00f8det.<\/p>\n

N\u00e5r vi har en ide til en given historie, hvordan v\u00e6lger vi s\u00e5 p\u00e5 hvor skalaen vi placerer os n\u00e5r vi fort\u00e6ller historien?<\/p>\n

Det er der det begynder at blive sv\u00e6rt og jeg anerkender, at jeg ikke har t\u00e6nkt emnet igennem i hundrede af \u00e5r, s\u00e5 jeg er \u00e5ben overfor, at jeg m\u00e5ske kan blive klogere (jeg er sikker p\u00e5 du gerne vil g\u00f8re mig klogere ved at skrive en kommentar). Det er min p\u00e5stand, at der er to ting vi skal balancere ud mod hinanden her:<\/p>\n