Til mange scenarier er der nogle roller og\/eller grupper, der er begr\u00e6nset i antal. Det kan godt v\u00e6re man vil have et troldmandst\u00e5rn i byen, men det nytter ikke hvis 85% af deltagerne spiller troldm\u00e6nd.<\/p>\n
S\u00e5 s\u00e5danne roller skal bes\u00e6ttes p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Til rigtig mange scenarier foreg\u00e5r det efter en af\u00a0to metoder; den ene er, at man giver den slags roller til venner og\/eller folk man tror er dygtige til at spille dem, og den anden er “first come, first served” (herfra FCFS) – de f\u00f8rste der skriver og siger de har lyst til at spille rollen, og udtrykker tilstr\u00e6kkelig med kompetence omkring den, f\u00e5r den.<\/p>\n
Ingen af metoderne er optimale.<\/p>\n
<\/p>\n
Den f\u00f8rste type har der v\u00e6ret en del diskussion omkring. At give roller til venner udelukkende baseret p\u00e5 venskab er naturligvis ikke en god ting, men at give den til folk p\u00e5 baggrund af deres kompetencer kan v\u00e6re en god m\u00e5de at bes\u00e6tte den slags roller p\u00e5 – s\u00e5 sikrer man, at man f\u00e5r kompetente folk til at spille den slags roller, som ofte har en del indflydelse p\u00e5 spiloplevelsen for mange af de \u00f8vrige spillere.<\/p>\n
Den klare ulempe ved den metode er dog, at man ikke rigtig f\u00e5r “udvidet sin horisont” hvad ang\u00e5r spillere. Nye, dygtige folk risikerer aldrig at blive “opdaget” fordi de aldrig f\u00e5r chancen. Dygtige folk fra andre spillegrupper kan ogs\u00e5 have meget sv\u00e6rt ved at f\u00e5 chancen, fordi man ikke kender dem. Resultatet er, at det er den samme kreds af folk der spiller disse centrale roller, og det er selvsagt lidt \u00e6rgeligt i det lange l\u00f8b.<\/p>\n
FCFS er dog bestemt ikke l\u00f8sningen p\u00e5 dette problem. De fleste nogenlunde kompetente rollespillere kan beskrive hvorledes de vil spille et bestemt koncept og, groft sagt, snakke arrang\u00f8rerne nok efter munden og have tilstr\u00e6kkeligt med gode ideer til, at arrang\u00f8rerne kan have sv\u00e6rt ved at argumentere imod, at de skal have lov at spille en given rolle uden at virke ubeh\u00f8vlede.<\/p>\n
Kombineret med, at de fleste arrang\u00f8rer altid er lidt bekymrede for om de kan f\u00e5 deltagere nok betyder det, at s\u00e5snart der er nogen der henvender sig med interesse om et givent koncept og de virker s\u00e5dan nogenlunde kompetente, s\u00e5 er det meget sv\u00e6rt at sige nej, hvis man ikke har et bedre kort p\u00e5 h\u00e5nden.<\/p>\n
Det betyder, at med FCFS princippet vil det i praksis blive den eller de som er hurtigst til at kontakte arrang\u00f8rerne, der f\u00e5r de mest “interessante roller” – ret uafh\u00e6ngigt af om der er andre der var interesseret og bedre til at varetage dem – og det er scenariet som helhed ikke n\u00f8dvendigvis tjent med. At udarbejde en god plan for et givent koncept, at skaffe de rigtige folk, v\u00e6re sikker p\u00e5 at de har tid og lyst tager tid\u00a0– og i mellemtiden kan dem med den halve plan og ide have kontaktet arrang\u00f8rerne og f\u00e5et lovning p\u00e5 at de m\u00e5tte spille konceptet.<\/p>\n