{"id":1718,"date":"2012-09-02T12:00:13","date_gmt":"2012-09-02T10:00:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=1718"},"modified":"2012-08-31T16:29:26","modified_gmt":"2012-08-31T14:29:26","slug":"anmeldelse-khypris-ar-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=1718","title":{"rendered":"Anmeldelse: Khypris \u00c5r 1…"},"content":{"rendered":"

S\u00e5 kom det endelig – anmeldelsen af Khypris \u00c5r 1. Den er relativt ensom – der har v\u00e6ret bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt f\u00e5 anmeldelser af scenariet, hvilket lader til at v\u00e6re en tendens denne sommer.<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder kommer anmeldelsen her. Traditionen tro starter vi med en gennemgang af hvad jeg oplevede til scenariet. Det bliver i rimeligt grove tr\u00e6k da scenariet er en 6-7 uger v\u00e6k i min hukommelse. Derefter vil jeg tage fat i de enkelte punkter som jeg finder relevante – b\u00e5de ud fra observationer under scenariet men ogs\u00e5 ud fra min forventningsafstemning som jeg skrev inden jeg tog afsted<\/a>.<\/p>\n

<\/p>\n

Kort oprids af scenariet<\/h3>\n

Jeg spillede Julien de Licorne Blanche, en af de riddere der havde skabt den ro i omr\u00e5det der havde givet kim til Khypris by. Situationen var den, at vi ikke havde haft planer om at der skulle v\u00e6re en by, og da den begyndte at have en st\u00f8rrelse hvor vi ikke l\u00e6ngere kunne ignorere den blev vi n\u00f8dt til at tage stilling til hvordan vi ville h\u00e5ndtere den. P\u00e5 bretonsk vis blev det afgjort ved duel og beslutning blev – imod mit \u00f8nske – at vi ville give indbyggerne i Khypris by en chance for selv at blive enige om en styreform s\u00e5fremt de ville g\u00f8re det inden l\u00f8rdag kl. 16. Blev det senere end det, ville vi tage h\u00e5nd om byen og g\u00f8re det p\u00e5 bretonsk vis.<\/p>\n

Torsdag og fredag glider for mit vedkommende lidt sammen. Som en del af den fraktion der \u00f8nskede et bretonsk styre, gjorde vi vores forberedelser til det kommende bretonske styre – vi forventede naturligvis ikke, at byens borgere kunne blive enige om noget som helst. Vi gik rundt til husstandene og talte sv\u00e6rd, s\u00e5 vi vidste hvor mange sv\u00e6rd vi skulle konfiskere n\u00e5r vi overtog magten (bretonsk lov dikterer, at kun riddere m\u00e5 b\u00e6re sv\u00e6rd). Det gav os en r\u00e6kke konflikter – den mest prominent var at vi stak Ranaldpr\u00e6sten ned efter han lavede ballade over vores opt\u00e6lling. Det gav lidt ballade med nogle tileanere, men det var i sidste ende bare varm luft (og sikkert en masse diplomati fra de mere kompromiss\u00f8gende riddere – men det fik vi jo ikke s\u00e5 meget syn for).<\/p>\n

Derudover brugte jeg tid med “min” kurtisane. Hun havde dog et utroligt vekslende hum\u00f8r som nok hang sammen med hendes begr\u00e6nsede forst\u00e5else for det faktum, at hun var en bonde, og derfor en ejendel (og s\u00e6rligt efter jeg havde “k\u00f8bt” hende fri). Overordnet kan man sige at vores forhold var pr\u00e6get af h\u00f8flighedsfraser og galanthed kombineret med manipulerende opf\u00f8rsel, nedv\u00e6rdigende udsagn og en sk\u00e6v magtbalance. Eksemplarisk dysfunktionelt – det l\u00e5 i h\u00f8j grad i detaljen. Derudover havde jeg ogs\u00e5 et problem at jeg jo havde en forlovet tilbage i Bretonnia, men det virkede overvejende sandsynligt at hun nok var blevet lovet v\u00e6k til anden side i mellemtiden. Mine v\u00e5benbr\u00f8dre var dog ikke sene til at minde mig om det ej heller var de sene til at minde mig om, at jeg ikke kunne gifte mig med en ikke-adelig hvilket ogs\u00e5 var grundlag til en del diskussioner om hvorvidt Isabella rent faktisk var adelig.<\/p>\n

Udover dette har der v\u00e6ret en del situationer hvor vi “satte folk p\u00e5 plads”. De fleste havde respekt (frygt?) for ridderne men der var enkelte gange hvor k\u00f8ller eller ligefrem dragne sv\u00e6rd var n\u00f8dvendige f\u00f8rend budskabet stod klart. De fleste var derefter klar til at l\u00e6gge sig i mudderet og sige p\u00e6nt undskyld. Udover det var vi ogs\u00e5 generelt bare nogle b\u00f8ller – v\u00e6ret almindeligt ubehagelige og overlegne overfor andre.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt p\u00e5 andendagen var vi ogs\u00e5 ude ved ving\u00e5rden og jagte mutanter. P\u00e5 det tidspunkt havde vi set os lidt lune p\u00e5 den kejserlige Ridder Wittenborg som en god kandidat til at blive hersker – efter en 2-3 generationer kunne hans b\u00f8rn sikkert se Fruens lys og s\u00e5 ville alt jo v\u00e6re godt (som vi ivrigt fortalte ham). Derfor fik han lov at komme med s\u00e5 han kunne vise sit v\u00e6rd – der havde v\u00e6ret for mange pralerier om hans kunnen til at vi kunne lade dem st\u00e5 ubem\u00e6rket hen. Selv havnede jeg hurtigt ude i en jagt efter et par mutanter der flygtede ud i skoven og brugte det meste af min tid p\u00e5 at f\u00e5 de indkaldte b\u00f8nder til at l\u00f8be op af bakken og jage mutanterne ned i min retning s\u00e5 jeg kunne sl\u00e5 dem ihjel (der er satme langt op af s\u00e5dan en bakke i rustning!).<\/p>\n

Sidstedagen var dog lidt anderledes. Om aftenen p\u00e5 andendagen havde der tegnet sig et billede af en triumvirat med repr\u00e6sentanter fra Kejserriget, Tileanerne og “sumpen”, og det tydede p\u00e5 at der ville blive et styre. Da konflikterne omkring det gik p\u00e5 sit h\u00f8jeste kom en k\u00e6mpe tordenbyge og hele byen blev lagt under vand. Folks sovegrejer sejlede v\u00e6k og folk k\u00e6mpede mod vandmasserne. Det tog livet af et par lovende konflikter og vi udsatte ogs\u00e5 deadline for beslutningen om styret lidt for at sikre at konflikterne blev spillet helt ud.<\/p>\n

Klokken 18 var vi s\u00e5ledes – i fuld pansring og beredskab – klar til at tage imod byens styreform. Det er i \u00f8vrigt fint foreviget i dette stykke video<\/a>. Da freml\u00e6ggelsen var ovre br\u00f8d jeg ind for jeg mente ikke der var plads til os – ridderne – og vores m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5. Da jeg ikke kunne f\u00e5 h\u00e5nd- og halsret over alle indbyggere i byen gik jeg derfra under l\u00f8fter om at komme tilbage med bev\u00e6bnede folk for at g\u00f8re mig til Hertug over Khypris!<\/p>\n

Vi gik derefter ud til Ving\u00e5rden hvor jeg erkl\u00e6rede mig Hertug over Khypris – in absentia. S\u00e5 sendte jeg bud til g\u00e5rdene i oplandet om at sende b\u00f8nder i leding (NPC’er). Mens jeg ventede p\u00e5 dem holdt jeg hof p\u00e5 Ving\u00e5rden. Hr. Klauengeld kom og skulle holde bryllup p\u00e5 g\u00e5rden og efter lidt forhandling fik de lov at komme og blive fejret p\u00e5 min jord og brylluppet kunne gennemf\u00f8res, selvom det viste sig at flere af g\u00e6sterne ikke br\u00f8d sig om at deltage p\u00e5 de fremsatte betingelser.<\/p>\n

I mellemtiden var de uduelige b\u00f8nder i leding kommet frem – men til Khypris by! Her fandt de byen var ved at m\u00f8nstre under de tilbagev\u00e6rende riddere for at drage i krig mod mig, og de besluttede sig for at drage med med det form\u00e5l at falde dem i ryggen n\u00e5r kampen udbr\u00f8d – de blev dog gennemskuet og sl\u00e5et ned inden styrken n\u00e5ede frem.<\/p>\n

S\u00e5ledes endte det med at San le Gral – min gamle v\u00e5benbroder – stod overfor mig og de la Fontaine hvor han havde en h\u00e6r i ryggen best\u00e5ende af alle v\u00e5benf\u00f8re folk i byen – og vi havde et par h\u00e5ndfulde b\u00f8nder. Jeg kaldte San le gral ud til fredsforhandlinger foran hoben hvor jeg stak ham ned og slog ham ihjel – p\u00e5 uh\u00e6derlig vis, og derefter var kampen brudt ud. Til ingens overraskelse var det dog en kort og blodig aff\u00e6re og vi blev stukket ned af den talm\u00e6ssige overlegne styrke, dr\u00e6bt og vores lig ellers sk\u00e6ndet p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der.<\/p>\n

Og med dette blodige, passende endeligt slutter historien om Hertug Julien d. 1. af Khypris.<\/p>\n

Logistik og mad<\/h3>\n

Indledningvis vil jeg forholde mig til nogle ting fra forventningsafstemningen. Planen for f\u00e6rdiglavet mad var god, og det fungerede fra vores synspunkt perfekt. Vi havde ul\u00e6kkert meget mad (bem\u00e6rk forskellen mellem dette og “ul\u00e6kker mad”) der var utroligt velsmagende. Arrang\u00f8rerne havde gjort deres arbejde supergodt.<\/p>\n

Jeg undres dog en smule over flere af spillerne. Arrang\u00f8rerne havde gjort det meget klart, at det at v\u00e6re madbod bestod mere eller mindre i at servere det f\u00e6rdiglavede mad arrang\u00f8rerne havde lavet. Alligevel var der utroligt mange der – frivilligt – havde valgt at ville lave mad under scenariet. Det synes jeg som s\u00e5dan er fedt. Desv\u00e6rre synes jeg ogs\u00e5 jeg oplevede det som en sovepude for ikke at spille – at fordybe sig i at lave mad kan man finde ud af, at skulle spille farligt, farligt konflikt\/statusspil kan man ikke. Jeg siger ikke alle madboder havde det s\u00e5dan, for der var flere der magtede begge dele. Men der var bestemt ogs\u00e5 nogen der ikke gjorde – og det synes jeg er super\u00e6rgeligt til et scenarie som Khypris.<\/p>\n

Der var – som i den originale Khypris saga – mange spillere som m\u00e5ske burde t\u00e6nke over om de kommer for at spille konflikt-rollespil eller om de kommer for at lave mad under primitive forhold og spille hyggerollespil. Til nogle scenarier er det fedt at der er folk, der bare tager med for at lave mad under primitive forhold. Men til et scenarie som Khypris \u00c5r 1 var det tydeligt at arrang\u00f8rerne hellere ville have folk der kom for at spille konflikt-rollespil, og de havde gjort det let for dem. Hvis du ikke har lyst til at spille konflikt-rollespil, s\u00e5 tror jeg du skal v\u00e6lge udenom scenarier som Khypris. Skovly havde v\u00e6ret et bedre bud (og var, efter min opfattelse, perfekt eksekveret).<\/p>\n

Lovl\u00f8se tilstande<\/h3>\n

Min forventning var at det ville v\u00e6re sv\u00e6rt at ramme den rigtige balance. Det var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet, men det var faktisk modsat af hvad jeg havde forventet. Jeg havde troet, at lovl\u00f8sheden ville pr\u00e6ge. I stedet var folk n\u00e6rmest for lovlydige – jeg savnede flere folk der levede efter “might is right”. Vi gjorde det i h\u00f8j grad, men vi havde ogs\u00e5 s\u00e6rstatus. Jeg tror simpelthen folk var bange for at g\u00f8re sig bem\u00e6rkede.<\/p>\n

Efter det her kan jeg sige, at min bekymring hvis vi ville fors\u00f8ge at lave Udskud igen snarere var at folk var for flinke overfor hinanden end det var, at de var for h\u00e5rde.<\/p>\n

Bretonere vs. byen<\/h3>\n

Jeg var ogs\u00e5 meget bekymret for, om folk ville vise den forn\u00f8dne respekt for os eller om vi skulle bruge mange kr\u00e6fter p\u00e5 at skabe respekt omkring os. Det virkede over al forventning.<\/p>\n

Jeg tror det skyldes en kombination af faktorer. For det f\u00f8rste gjorde vi tydeligt opm\u00e6rksom p\u00e5 hvem vi var. Derefter k\u00f8rte vi en nultolerance og vi var ikke bange for at hive fat i k\u00f8llen eller sv\u00e6rdet for at l\u00e6re folk den forn\u00f8dne respekt. Selvom vi kun slog en person ihjel under hele scenariet s\u00e5 virkede det utroligt effektivt, og folk spillede rigtig godt p\u00e5 truslen med de trukne sv\u00e6rd.<\/p>\n

Vi blev heller ikke fjendebilledet i byen (i al fald ikke offentligt) – de fleste var s\u00e5 forsigtige omkring os at de behandlede os p\u00e6nt, n\u00e5r vi var der. Man siger jo heller ikke til en HA-rocker, at man synes han forpester samfundet n\u00e5r man ser ham, selvom man mener det, vel?<\/p>\n

Som sagt – det virkede fantastisk set fra vores synsvinkel.<\/p>\n

V\u00e5ben og kamp<\/h3>\n

Arrang\u00f8rerne havde brugt utroligt mange kr\u00e6fter p\u00e5 at begr\u00e6nse m\u00e6ngden af krigsv\u00e5ben og rustning. Det var centralt for spildesignet.<\/p>\n

Jeg tror det er endnu et eksempel p\u00e5, at arrang\u00f8rfokus flytter bjerge. Jeg st\u00f8dte ikke p\u00e5 et eneste tilf\u00e6lde af folk der havde udstyr med der ikke var passende, og det gjorde, at magtbalancen fungerede som den skulle.<\/p>\n

Vores forberedelse<\/h3>\n

I forhold til vores beskedne forberedelse synes jeg det gik fantastisk godt. Vores v\u00e6rkt\u00f8jer og planer virkede, spillet fungerede internt og alt gled. Jeg havde m\u00e5ske en lidt d\u00e5rlig fornemmelse inden jeg tog afsted men en kombination af at vi brugte lidt tid inden spilstart p\u00e5 at snakke tingene igennem og at en del af os har spillet meget sammen f\u00f8r gjorde, at det fungerede perfekt.<\/p>\n

Hvis jeg skulle \u00f8nske noget anderledes var det m\u00e5ske, at vi l\u00f8bende havde gjort lidt mere ud af forberedelse – inden scenariet var jeg mere mentalt klar til Den Hvide Krig end Khypris fordi vi havde brugt mere tid p\u00e5 at forberede det. Bare en smule f\u00e6lles workshop eller arbejde kort inden Khypris havde gjort underv\u00e6rker for den mentale forberedelsesgrad.<\/p>\n

Arrang\u00f8rl\u00f8fter<\/h3>\n

Det her punkt er egentlig kort. En af de ting jeg m\u00e5ler arrang\u00f8rer p\u00e5 er, om de har overholdt de l\u00f8fter de har afgivet til mig som spiller. Det er vigtigt fordi de l\u00f8fter er dem jeg planl\u00e6gger efter og bruger til at justere mine forventninger.<\/p>\n

Khypris \u00c5r 1 udm\u00e6rker sig ved, at jeg ikke i skrivende stund kan komme i tanke om et eneste l\u00f8fte arrang\u00f8rerne har afgivet, som de ikke har overholdt. Det er meget, meget, meget f\u00e5 scenarier jeg har deltaget i, der kan prale af det – under en h\u00e5ndfuld. N\u00e5r man s\u00e5 sammenholder det med de mange ting de rent faktisk har lavet s\u00e5 er det rimeligt imponerende.<\/p>\n

Mudder<\/h3>\n

Det kan egentlig siges kort. Det er muligt at mudderet gav folk v\u00e5de f\u00f8dder, \u00f8delagde sovepladser og generelt gjorde oprydning og ops\u00e6tning l\u00e6ngere og mere tr\u00e6ls. Men hold da k\u00e6ft hvor var det stemningsskabende! Khypris havde ikke v\u00e6ret det samme – ja,\u00a0mudderhul<\/em> – uden alt det mudder. Det var efter min opfattelse besv\u00e6ret v\u00e6rd og superfedt.<\/p>\n

Der hvor det s\u00e6rligt kom til sin ret var i statusspillet omkring hvem der tr\u00e5dte til side for hvem. For n\u00e5r man tr\u00e5dte til side p\u00e5 en gangsti var det ud i mudderet. At tr\u00e6de ud i mudder er altid lidt tr\u00e6ls – selv med t\u00e6tte, t\u00f8rre milit\u00e6rst\u00f8vler. Alene derfor var mudderet fedt – og s\u00e5 har jeg slet ikke snakket om alle de folk der blev stukket ned og faldt om i mudderet…<\/p>\n

For f\u00e5 konflikter<\/h3>\n

Det var et faktum, at langt fra alle var lige gode til at ops\u00f8ge konflikter. Det er et gammelt problem som ikke er unikt for Khypris, men jeg synes det var \u00e6rgeligt at n\u00e5r fokus fra arrang\u00f8rernes side tydeligvis var at skabe meningsfyldte kulturkonflikter, at der var s\u00e5 mange som gjorde s\u00e5 lidt.<\/p>\n

En klar \u00e5rsag til dette er naturligvis den gamle problematik med at vi naturligt undg\u00e5r konflikter<\/a>. Det vil jeg ikke grave mere i her.<\/p>\n

Den n\u00e6ste \u00e5rsag jeg har mist\u00e6nkt er, at folk h\u00e6nger fast i deres gamle teknikker fra intrige-spil. Her er det en styrke at skjule sine konflikter og angreb – jo mindre opm\u00e6rksomhed man tiltr\u00e6kker sig, jo bedre. S\u00e5 hvis man ford\u00e6kt kan angribe nogen er det bedre, end at angribe \u00e5benlyst. Ingen opm\u00e6rksomhed betyder, at ingen angriber dig. Lav profil er en slags sikkerhed. Det er ogs\u00e5 rigtigt – hvis man vil vinde. Hvis man vil spille spektakul\u00e6re konflikter er det den helt forkerte vej at g\u00e5!<\/p>\n

En tredje problematik er, at folk venter konflikten kommer til dem. Jeg har h\u00f8rt utroligt mange der beskrev hvordan de gjorde et eller andet som jo var en tydelig h\u00e5n overfor en eller anden gruppe, og n\u00e5r de ikke reagerede, s\u00e5 var det det. Her er min holdning at hvis de ikke reagerer s\u00e5 m\u00e5 man jo skrue op – man vil jo have en reaktion ud af dem. Folk vil – som sagt – naturligt undg\u00e5 konflikter. Hvis du har ramt dem p\u00e5 et “d\u00e5rligt tidspunkt” er de m\u00e5ske optaget af noget andet. M\u00e5ske forstod de det ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som dig. G\u00f8r det igen – bare 100% vildere.<\/p>\n

Dern\u00e6st fandt jeg ogs\u00e5 flere der sagde noget i stil med “Jeg skulle lige til at g\u00f8re noget fedt, men s\u00e5 skete en eller anden ligegyldig hverdagsdetalje og s\u00e5 fik jeg det ikke gjort” (inds\u00e6t passende fed handling og passende ligegyldig hverdagsdetalje). Ja okay, det kan ske, at man bliver distraheret, men forklaringen for hvorfor man ikke laver noget fedt under hele scenariet er n\u00e6ppe, at man skulle tage opvasken ved den der ene lejlighed man havde til en fed konflikt. Fede konflikter kan skabes hele tiden og hvis du er s\u00e5 optaget af hverdagsdetaljer, s\u00e5 har du bygget din rolle forkert op.<\/p>\n

Den sidste faktor jeg fandt tror jeg faktisk er den tungest vejende. Nogle gange er det bare sv\u00e6rt at finde p\u00e5 noget. Man vil gerne lave noget fedt konfliktfyldt, men man kan sgu’ ikke lige finde p\u00e5 andet end at stikke en anden person ned, og det synes man i bund og grund er lidt nederen. Af alle ovenst\u00e5ende \u00e5rsager er det den jeg finder som v\u00e6rende den mest reelle og den, som var sv\u00e6rest at tage h\u00e5nd om. Vi gjorde det at vi planlagde nogle konkrete handlinger vi ville g\u00f8re, skrev dem ned og havde dem med p\u00e5 et cheat-sheet under scenariet. S\u00e5 hvis vi ville skabe r\u00f8re i andedammen s\u00e5 beh\u00f8vede vi ikke v\u00e6re kreative p\u00e5 stedet – vi havde (ideelt set) et helt \u00e5rs dokumenteret kreativitet at tr\u00e6kke p\u00e5.<\/p>\n

Hvis jeg skal kritisere arrang\u00f8rerne en smule s\u00e5 tror jeg faktisk det kommer her p\u00e5 konfliktsiden. Arrang\u00f8rerne har gjort utroligt meget for at opfordre folk til at spille fede konflikter, men gjort meget lidt for at hj\u00e6lpe spillerne – helt lavpraktisk – til at bygge fede konflikter. Jeg kan sgu’ godt forst\u00e5 hvis folk nogle gange f\u00f8lte de stod p\u00e5 bar bund. Det er lidt ligesom n\u00e5r man st\u00e5r med kurven i h\u00e5nden i F\u00f8tex og skal finde p\u00e5 aftensmad – det er sj\u00e6ldent der den mest nyskabende aftensmad bliver skabt. Det ender sgu’ med spaghetti med k\u00f8dsovs lidt for tit.<\/p>\n

Jeg tror vi havde v\u00e6ret meget l\u00e6ngere med at skabe flere konflikter hvis arrang\u00f8rerne havde gjort en indsats for – helt konkret – at p\u00e5pege hvilke f\u00e6lder man kan falde i n\u00e5r man laver fede konflikter og give dem nogle redskaber til at udt\u00e6nke nogle fede konflikter. Uden det ender det med at det er de samme 5-10% af spillerne der laver fede konflikter hver gang og de andre er bange for at \u00f8del\u00e6gge det fede de laver og forholder sig derfor (for) passive.<\/p>\n

Man kan naturligvis diskutere om det er arrang\u00f8rernes ansvar og opgave. Grunden til at jeg i det hele taget kan finde p\u00e5 at sige arrang\u00f8rerne kunne have gjort noget anderledes her var, at niveauet p\u00e5 arrangementet ellers var s\u00e5 h\u00f8jt. Hvis man skal finde et forbedringsomr\u00e5de m\u00e5 det v\u00e6re at give spillerne bedre v\u00e6rkt\u00f8jer til rent faktisk at lave fedt status- og konfliktspil – og ikke bare sige at de skal g\u00f8re det og komme med nogle f\u00e5 do’s and dont’s.<\/p>\n

Min egen interne regel omkring konflikter er blevet, at hvis jeg er i tvivl om hvorvidt jeg har givet den nok gas, s\u00e5 har jeg ikke givet den nok gas. Det er sj\u00e6ldent der kommer folk efter scenariet og siger “Den der konflikt – den var alt for voldsom” og relativt tit folk kommer og siger “Den der konflikt – den var der ikke nok gang i”. G\u00f8r noget – g\u00f8r mere!<\/p>\n

Statusspil<\/h3>\n

En vigtig detalje omkring Khypris \u00c5r 1 var at det i h\u00f8jere grad var et statusspil end et intrige spil. Det var vigtigt at vise status hvilket ogs\u00e5 var \u00e5rsagen til, at konflikterne skulle tr\u00e6kkes ud i lyset.<\/p>\n

Det tror jeg gik lidt hen over hovedet p\u00e5 folk. Selvom folk generelt var nogenlunde flinke til at g\u00f8re ting offentligt, s\u00e5 var der i al fald flere der glemte, at det der talte var status og respekt – ikke om man hemmeligt kunne f\u00e5 nogen myrdet eller udman\u00f8vreret. Der sket en masse offentligt, men der var ogs\u00e5 en del ting, der aldrig kom frem i offentlighed.<\/p>\n

En af de ting jeg bem\u00e6rkede der var stort set ikke-eksisterende var gener\u00f8se handlinger for at vise status. Hvorfor var der ingen der ordnede gadelys? Eller h\u00e6ngte selvpromoverende plakater op? Eller offentlige donerede penge til kulterne? Eller gav gaver til andre, for at vise deres rigdom? Det var som om at de eneste handlinger folk kun komme p\u00e5 de kunne vise status med, var ved at tryne andre.<\/p>\n

Tileanerne<\/h3>\n

Efter al konfliktsnakken skylder jeg at n\u00e6vne den generelle mangel p\u00e5 konflikt jeg s\u00e5 fra Tileanernes side. Der er flere forklaringer p\u00e5 hvorfor konflikter mellem donfamilier og konflikter mellem klienter og donner aldrig blev vildt synlige, men uanset \u00e5rsagen var faktum, at man n\u00e6rmest ikke s\u00e5 deres konflikter i det offentlige rum (s\u00e6rligt i starten) og det synes jeg var synd.<\/p>\n

Jeg vil ikke pege fingre for jeg ved ikke nok om hvad der skete. Men jeg tror de fleste tileanere ville g\u00f8re klogt i fremadrettet at t\u00e6nke, om der var noget de i en anden, lignende situation kunne have gjort for at de skabte flere konflikter.<\/p>\n

At v\u00e6re et magtfuldt svin…<\/h3>\n

Den store udfordring til det her scenarie var for mig at vi skulle v\u00e6re nogle svin samtidig med at vi ikke m\u00e5tte p\u00e5tage os for mange direkte konflikter, fordi magtfordelingen var klart i vores fav\u00f8r, og det ville v\u00e6re skadeligt for vores “image” ikke at sl\u00e5 h\u00e5rdt ned p\u00e5 eventuelle konflikter. Jeg s\u00e5 vores roller – s\u00e6rligt den fraktion som var for et bretonsk styre – lidt som nogle bandemedlemmer man betaler beskyttelsespenge til. S\u00e5 l\u00e6nge man behandler dem som de vil have og opfylder sine forpligtelser, s\u00e5 lader de en v\u00e6re, men hvis man g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv uheldigt eller n\u00e6gter at g\u00f8re som der bliver sagt, s\u00e5 falder der br\u00e6nde ned.<\/p>\n

Jeg var bange for at vi ville havne i en situation hvor nogle spillere troede de skulle spille deres konflikter mod os. Derfor havde vi aftalt at vi var n\u00f8dt til at statuere h\u00e5rde eksempler for at folk havde den n\u00f8dvendige respekt. For det f\u00f8rste havde vi – og s\u00e6rdeleshed jeg og De La Fontaine – nultolerance overfor disrespekt, og vi accelerede konflikter meget hurtigt. R\u00e5ben og t\u00e6sk med k\u00e6ppen blev hurtigt opgraderet til at trukket sv\u00e6rd og en d\u00f8dstrussel hvis folk ikke forstod budskabet – hvilket de fleste gjorde p\u00e5 det tidspunkt. Det virkede bedre end vi havde troet og relativt kort inde i spillet vidste folk hvem vi var, vidste hvad vi forventede i opf\u00f8rsel, og vidste at det bedste var at undg\u00e5 os.<\/p>\n

En problematik vi m\u00e5tte forhold os til var, at vi i princippet kunne \u00f8del\u00e6gge alt spil for andre, fordi vi i princippet kunne g\u00f8re hvad som helst, og folk ville have sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte sig imod os (i al fald som enkeltpersoner). S\u00e5 her var vores tilgang at fors\u00f8ge at undg\u00e5 at ops\u00f8ge konflikter. Vi kr\u00e6vede vores respekt i de sm\u00e5, synlige ting – folk tr\u00e5dte til side for os p\u00e5 stien, folk der ville tale til os n\u00e5r vi sad m\u00e5tte kn\u00e6le, osv. – men i de store tr\u00e6k holdt vi os udenfor ting vi kunne retf\u00e6rdigg\u00f8re at holde os udenfor. S\u00e5 hvis man ikke ville spille med os, var det let at undg\u00e5 os og s\u00e5 kunne man spille sit konfliktspil med de andre spillere og ikke med semi-NPC’erne, mens semi-NPC’erne kan stadig opretholde illusionen omkring at de er toppen af f\u00f8dek\u00e6den.<\/p>\n

N\u00e5r vi s\u00e5 havnede i konflikter gav vi altid folk muligheden for at bakke ud og sige undskyld. Hvis de ikke gjorde det gjorde vi det hurtigt klart, at vi ville bruge fysisk magt overfor dem – og gjorde det klart, at vi var villige til at sl\u00e5 folk ihjel. Det virkede gavnligt til at s\u00e6tte os i respekt, men ville naturligvis ikke have fungeret, hvis det var konflikttilgangen for samtlige spillere – det var heller ikke hensigten.<\/p>\n

Vi fors\u00f8gte os at undg\u00e5 at g\u00f8re ting vi kunne se ville v\u00e6re spil\u00f8del\u00e6ggende for folk. Vi holdt os f.eks. v\u00e6k fra Zarens Hof efter den f\u00f8rste aften, da vi blev klar over, at vi jog de andre g\u00e6ster v\u00e6k. Vi fors\u00f8gte ogs\u00e5 at undg\u00e5 at g\u00f8re ting der bragte os ind i andres konflikter hvor det ville give mening at blande os, hvis vi havde v\u00e6ret til stede. Det vigtigste v\u00e6rkt\u00f8j vi brugte var dog simpelthen at sige at “det interesserer mig ikke” eller “det er ikke godt nok til mig”. P\u00e5 den m\u00e5de kunne vi undg\u00e5 at spise al den gode mad eller h\u00f8re om ting, hvor det ville v\u00e6re naturligt at blande os, havde vi kendt til det.<\/p>\n

I forhold til min egen rolle k\u00e6mpede jeg lidt med at lave en rolle der p\u00e5 en gang virkede ubehagelig men som internt var konsistent. Han var ikke ond for at v\u00e6re ond. S\u00e5ledes s\u00e5 han b\u00f8nder (dvs. alle ikke-adelige) som uduelige skvat der skulle beskyttes og hj\u00e6lpes gennem livet og s\u00e5 det som hans h\u00e5rde pligt at g\u00f8re netop dette. Han mente at han (og hans v\u00e5benbr\u00f8dre) havde skabt byen og dem der boede der skyldte dem alt, for uden dem, var de d\u00f8de i vildmarken. Han mente ogs\u00e5 at f\u00e5 disse h\u00e5rde byrder der var ham p\u00e5lagt var det klart, at han kunne forvente respekt og underdanighed fra alle i byen – han var jo deres beskytter og deres guide gennem livet.<\/p>\n

Dette fungerede for mig over al forventning. Jeg havde en rolle som i sit eget livssyn ikke var ond, men p\u00e5 mere eller mindre alle andre blev set som s\u00e5dan.<\/p>\n

S\u00e5 i korte tr\u00e6k fungerede det at v\u00e6re de magtfulde svin uden at \u00f8del\u00e6gge spillet for andre gennem:<\/p>\n