Hvad har mafiaen, en ridder fra en romantisk ballade, en samurai og et logemedlem til f\u00e6lles? De har alle et kodeks – et s\u00e6t regler omkring opf\u00f8rsel de lever efter i kraft af deres medlemsskab af en eksklusiv social gruppering.<\/p>\n
<\/p>\n
Kodekser er superfede. De definerer en bestemt opf\u00f8rsel som afviger fra normen og g\u00f8r derfor rollen til noget s\u00e6rligt. Vi kan allesammen godt lide at spille noget s\u00e6rligt<\/em>. Kodekser bygger ogs\u00e5 ofte p\u00e5 nogle f\u00e5, dogmatiske regler (eller kan tolkes s\u00e5dan) s\u00e5 det er let at spille som vi havde t\u00e6nkt dem – modsat almindelig mennesker som oftest har meget sammensatte holdninger og opf\u00f8rsel som kan v\u00e6re overordentligt situationsbestemt (“Man skal overholde loven. Men det er okay at bryde f\u00e6rdselsloven og k\u00f8re for st\u00e6rkt. Medmindre det er i n\u00e6rheden af vejarbejde, for det er pissefarligt for dem der arbejder. Men hvis jeg er ved at komme for sent til et vigtigt m\u00f8de, s\u00e5…” osv.). Vi kan ogs\u00e5 godt lide, n\u00e5r vi kan spille vores roller som vi t\u00e6nkte dem<\/em>.<\/p>\n Film – og rollespil – g\u00f8r ogs\u00e5 sit for at fort\u00e6lle os hvor seje folk med kodekser er. Det kan godt v\u00e6re D&D paladinen har en masse moralske regler han skal overholde, men til geng\u00e6ld er han b\u00e5de en god kriger og immun overfor sygdom, har en magisk ganger, kan anvende velsignelser, osv. Han er da megasej at spille! Tall\u00f8se rollespil med point-k\u00f8bs-system lader dig k\u00f8be en ulempe der d\u00e6kker over et \u00e6reskodeks som giver dig nogle ekstra point at k\u00f8be noget andet for. Har du et \u00e6reskodeks, er du ikke bare let at spille og noget s\u00e6rligt – du er typisk ogs\u00e5 sejere end dem der ikke har et. Vi kan allesammen ogs\u00e5 godt lide at v\u00e6re lidt seje<\/em>.<\/p>\n Ja, selv set fra et liverollespilsperspektiv er kodekser pisseseje. De er nemlig typisk konfliktskabende, fordi opf\u00f8rsel og norm afviger fra de \u00f8vrige roller, og derfor hele tiden bringer rollen p\u00e5 kollisionskurs med de \u00f8vrige roller. Yay – konflikter til alle – vi kan allesammen godt lide at v\u00e6re dem, der skaber alle de fede konflikter<\/em>.<\/p>\n Nej vent – nu kommer vi ud p\u00e5 tynd grund. Vi er naturligvis enige om at vi gerne vil have konflikter<\/a>. Men de skal ogs\u00e5 have en vis mening og her har jeg st\u00f8dt p\u00e5 to problemer omkring kodekser i liverollespil.<\/p>\n Jeg har set flere eksempler p\u00e5 kodekser, der ikke ville fungere ved status quo. Det klassiske eksempel kan let skabes i D&D – en paladin i gruppe med en chaotic evil tyv. Der ville ikke g\u00e5 mange \u00f8jeblikke inden paladinen ville opdage sagens sammenh\u00e6ng og ville tage livet af tyven. I bordrollespil er det relativt overskueligt at se den slags konflikter sammenlignet med liverollespil – der er kun en h\u00e5ndfuld spillere, s\u00e5 det er let at snakke alle rolleopl\u00e6g igennem og fors\u00f8ge at im\u00f8dekomme s\u00e5danne konflikter (og m\u00e5ske ligefrem designe spillet omkring denne problematik – se f.eks. Belkar og hans omgang med Miko<\/a>).<\/p>\n Men til et 200-personer sommerscenarie er det noget sv\u00e6rere. Hvis ham der spiller den feudale ridder g\u00f8r det efter et kodeks der siger, at han vil dr\u00e6be enhver bonde der ligger h\u00e5nd p\u00e5 ham og en gruppe b\u00f8nder laver en kultur der hedder, at de r\u00f8rer ved alle de snakker med? Det ville jo ikke have fungeret s\u00e6rligt l\u00e6nge i virkeligheden (b\u00f8nderne var enten d\u00f8de eller havde \u00e6ndret opf\u00f8rsel – eller ridderen havde modificeret sit kodeks), men i liverollespil kan man risikere at den slags problemer f\u00f8rst opdages ved spilstart. Det leder til det andet problem…<\/p>\n Noget af charmen ved kodekser er ogs\u00e5 problemet ved kodekser – at de er ekstremt dogmatiske. Hvis man spiller en rolle der er som mennesker er flest, kan man som regel finde en undskyldning for ikke at sl\u00e5 sin \u00e6rkefjende ihjel halvvejs inde i spillet, selvom man har den perfekte chance. Men hvis man er en hellig kriger der har fanget en k\u00e6tter og det kodeks man lever efter dikterer, at k\u00e6tteren skal d\u00f8, er det noget sv\u00e6rere.<\/p>\n Problemet her er, at fordi kodekser er dogmatiske, kan det v\u00e6ret n\u00e6sten umuligt at tilpasse dem til den spilsituation man befinder sig i. Hvis man g\u00f8r det, vil det typisk v\u00e6re meget synligt for de \u00f8vrige spillere at man har brudt\/b\u00f8jet sit kodeks, og et kodeks er jo netop interessant i kraft af dets kompromisl\u00f8shed. \u00a0Man kommer s\u00e5ledes utroligt let til at “spille sig selv ind i en krog” hvor man kan blive tvunget til at afslutte konflikter p\u00e5 en d\u00e5rlig m\u00e5de, g\u00e5 udenom konflikter eller p\u00e5 andre m\u00e5der tage handling, der er uoptimal i forhold til en sp\u00e6ndende spiloplevelse. Det er et tve\u00e6gget sv\u00e6rd.<\/p>\nF\u00f8rste problem: Kodekser der ikke ville fungere ved status quo<\/h3>\n
Andet problem: Kodekser er for dogmatiske<\/h3>\n
Hvad kan vi s\u00e5 g\u00f8re?<\/h3>\n