{"id":1448,"date":"2012-02-08T20:00:40","date_gmt":"2012-02-08T19:00:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=1448"},"modified":"2012-01-31T23:25:38","modified_gmt":"2012-01-31T22:25:38","slug":"estimering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=1448","title":{"rendered":"Estimering&#8230;"},"content":{"rendered":"<p>Som oftest n\u00e5r man vurderer en opgave, er man tilb\u00f8jelig til at undervurderer den. Det er der en lang r\u00e6kke ting der influerer p\u00e5, af de mest fremtr\u00e6dende kan n\u00e6vnes:<\/p>\n<ul>\n<li>Overvurdering af egne evner til at l\u00f8se opgaven.<\/li>\n<li>Man kender ikke opgavens fulde omfang n\u00e5r man starter p\u00e5 den.<\/li>\n<li>Opgaven vokser undervejs, fordi der kommer nye ideer.<\/li>\n<li>Der sker uventede h\u00e6ndelser der komplicerer opgaven.<\/li>\n<li>Man har ofte et tidspres til at l\u00f8se opgaven indenfor en bestemt tidsramme der kan bidrage til, at man nedjusterer ens estimat for at f\u00e5 planen til at h\u00e6nge sammen.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Men heldigvis har man indenfor projektledelse en r\u00e6kke forskellige v\u00e6rkt\u00f8jer til at g\u00f8re estimater mere pr\u00e6cise. Jeg vil se p\u00e5 et par af dem her.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>F\u00f8rst og fremmest skal man g\u00f8re sig bevidst omkring hvor meget det kan svare sig at bruge p\u00e5 estimering. Som scenariearrang\u00f8r er der en lang fase hvor man har rigeligt tid til at l\u00f8se sine opgaver <a title=\"Det sker sjovt nok ikke altid...\" href=\"http:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/?p=439\">hvis man udnytter tiden ordentligt<\/a>, og her kan det ikke svare sig at bruge for meget tid p\u00e5 at estimere. Men i perioder hvor man har tidspres &#8211; f.eks. under selve afviklingen og forberedelsen op til &#8211; vil det v\u00e6re stor gevinst i at estimere og bruge det i sin planl\u00e6gning.<\/p>\n<p>De fleste estimeringsmetoder kr\u00e6ver at du opbryder en opgave i delopgaver. At sige &#8220;afvikling af scenariet&#8221; som en opgave er alt for stort. Nogle &#8211; typiske de meget matematiske &#8211; estimeringsmetoder giver en v\u00e6rkt\u00f8jer til at vurdere det, men i sidste ende afh\u00e6nger det i h\u00f8j grad af hvordan man er organiseret. For de fleste mennesker vil \u00a0jeg tro det kommer relativt naturligt &#8211; for det der f\u00f8les rigtigt passer ofte til den m\u00e5de man arbejder p\u00e5.<\/p>\n<p>Man kan opdele estimeringsmetoder p\u00e5 flere forskellige m\u00e5de. Jeg vil udelukkende kigge p\u00e5 dem der betegnes som &#8220;erfaringsbaserede&#8221; da jeg vurderer at de \u00f8vrige ikke er velegnede til liverollespil. F\u00e6lles for dem er at de i h\u00f8j grad bygger p\u00e5 erfaring fra lignende projekter eller konkret viden fra disse.<\/p>\n<h3>Analogi<\/h3>\n<p>Analogi d\u00e6kker over, at man finder lignende opgaver og kigger p\u00e5 hvor lang tid de har taget at udf\u00f8re. Derefter sammenholder man disse opgaver med den man st\u00e5r med og identificerer forskelle og deres indflydelse p\u00e5 hvor lang tid l\u00f8sning af opgaven tager, dette giver et estimat.<\/p>\n<p>Dette kr\u00e6ver at man har lignende opgaver at sammenligne med, hvor man har en god ide om varigheden, s\u00e6rligt det sidste kan v\u00e6re lidt sv\u00e6rt.<\/p>\n<h3>Delfi-teknikken<\/h3>\n<p>Man samler et antal &#8220;eksperter&#8221; &#8211; helst 3 eller flere. Opgaven beskrives, og hver ekspert vurderer (skjult) hvor lang tid det tager. Herefter afsl\u00f8rer alle deres estimater. Den der har det h\u00f8jeste estimat argumenterer hvorfor det tager lang tid, den med det mindste hvorfor det kan g\u00f8res hurtigere. Er man mange kan man lade flere af de h\u00f8jeste og laveste estimater komme til orde. Herefter estimerer alle igen og processen gentager sig, men nu skulle estimaterne gerne v\u00e6re t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. Det forts\u00e6tter indtil enighed n\u00e5es.<\/p>\n<p>Dette kr\u00e6ver 3 eller flere folk med erfaringer med lignende opgaver eller en god ide om hvordan de kan udf\u00f8res. Den kan v\u00e6re lidt tidskr\u00e6vende, men giver som regel rimeligt gode estimater &#8211; s\u00e6rligt hvis dem der skal udf\u00f8re opgaverne er med til at estimere.<\/p>\n<h3>3-punkts estimering<\/h3>\n<p>Er den mest matematiske af modellerne. Jeg vil undlade at pr\u00e6sentere matematikken bag, men blot helt lavpraktisk hvordan redskabet fungerer.<\/p>\n<p>Man laver tre estimater; et optimistisk (&#8220;Hvis alt g\u00e5r som planlagt tager det 5 timer&#8221;), et sandsynligt (&#8220;Sandsynligvis tager det 8 timer&#8221;) og et pessimistisk (&#8220;N\u00e5r tingene g\u00e5r helt til rotterne tager det 20 timer&#8221;).<\/p>\n<p>S\u00e5 beregner man to v\u00e6rdier; Middelv\u00e6rdien og standardafvigelsen.<\/p>\n<ul>\n<li>Middelv\u00e6rdi = (Optimstisk + 3 * Sandsynlig + Pessimistisk) \/ 5<\/li>\n<li>Standardafvigelse = (Pessimistisk &#8211; Optimistisk) \/ 5<\/li>\n<\/ul>\n<p>S\u00e5 kan man beregne sandsynligheden for at man l\u00f8ser opgaven indenfor forskellige givne tidsintervaller. Normalvis vil jeg anbefale at sigte efter 97,5% sandsynlighed for udf\u00f8rt opgave &#8211; og m\u00e5ske 99,5% for kritiske opgaver.<\/p>\n<ul>\n<li>Middelv\u00e6rdi + 1 * standardafvigelse: 84 % sandsynlighed for at opgaven er afsluttet<\/li>\n<li>Middelv\u00e6rdi + 2 * standardafvigelse: 97,5 % sandsynlighed for at opgaven er afsluttet<\/li>\n<li>Middelv\u00e6rdi + 3 * standardafvigelse: 99,5 % sandsynlighed for at opgaven er afsluttet<\/li>\n<\/ul>\n<p>S\u00e5 for at tage fat i mit ovenst\u00e5ende eksempel s\u00e5 f\u00e5r vi:<\/p>\n<ul>\n<li>Middelv\u00e6rdi = (5 +3 * 8 + 20) \/ 5 = 9,8 timer\u00a0\u2248 \u00a010 timer<\/li>\n<li>Standardafvigelse = 3 timer<\/li>\n<li>84 % sandsynlighed for at opgaven er afsluttet efter 13 timer<\/li>\n<li>97,5% sandsynlighed for at opgaven er afsluttet efter 16 timer<\/li>\n<li>99,5% sandsynlighed for at opgaven er afsluttet efter 19 timer<\/li>\n<\/ul>\n<p>Men pas p\u00e5 &#8211; selvom det (som ingeni\u00f8r) er dejligt at bruge matematiske modeller er verdenen mere kompliceret end s\u00e5danne modeller leder en til at tro. N\u00e5r man har beregnet noget s\u00e5 tag lige et reality-check &#8211; virker det fornuftigt? Hvis svaret er nej kan der v\u00e6re tale om at de initierende estimater m\u00e5ske er misvisende, og det kan v\u00e6re sundt at modificere det beregnede ud fra ens gut-feeling.<\/p>\n<h3>Husk!<\/h3>\n<p>Det var nogle estimeringsteknikker, kort beskrevet. Flere af dem giver m\u00e5ske h\u00f8jere estimater end du f\u00f8rste omgange regnede med &#8211; s\u00e6rligt 3-punkts estimering dikterer jo n\u00e6rmest, at hvis du vil v\u00e6re &#8220;rimeligt sikker&#8221; p\u00e5 at l\u00f8se opgaven er du markant t\u00e6ttere p\u00e5 dit pessimistiske estimat end dit sandsynlige estimat. Det belyser meget fint det faktum, at vi, medmindre vi er meget dygtige og\/eller bevidste omkring vores estimater &#8211; har en tendens til at underestimere opgaver. Vi antager at tingene g\u00e5r uden uforudsete begivenheder, at vi forst\u00e5r opgaven, at vi er kompetente nok til at l\u00f8se den i dens helhed og i stand til at dedikere vores fulde opm\u00e6rksomhed til opgaven. Desv\u00e6rre sker det n\u00e6sten aldrig at alle disse antagelser er sande, og s\u00e5 falder vores estimater. Derfor er estimeringsteknikker nyttige for de hj\u00e6lper en til at tage h\u00f8jde for disse.<\/p>\n<p>Husk ogs\u00e5 at der er mange opgaver som ikke er lette at kvantificere og estimere som stadig skal l\u00f8ses. Projektledelse, manglende erfaring med opgaven, frivillig arbejdskraft kan v\u00e6re uforudsigelig (begge veje!), opgaver kan \u00e6ndre omfang og der kan ske ting man slet ikke forestillede sig &#8211; altsammen er noget man skal kunne h\u00e5ndtere. S\u00e5 hvis man beregner at alle ens opgaver til ops\u00e6tning tager tilsammen 160 timer er det nok n\u00e6ppe nok at m\u00f8de op med 5 mand i to d\u00f8gn og s\u00e5 regne med at de arbejder 16 timer i d\u00f8gnet i 2 dage i tr\u00e6k med 100% effektivitet.<\/p>\n<p>Det er dog ikke et argument for ikke at estimere. Selvom ting \u00e6ndrer sig og der er et element af uforudsigelighed vil man altid v\u00e6re bedre rustet til at h\u00e5ndtere dette hvis man har estimeret hvor mange ressourcer man skulle bruge p\u00e5 forh\u00e5nd. Det er bedre at have en plan at afvige fra end at g\u00e5 i blinde gennem hele projektet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Som oftest n\u00e5r man vurderer en opgave, er man tilb\u00f8jelig til at undervurderer den. Det er der en lang r\u00e6kke ting der influerer p\u00e5, af de mest fremtr\u00e6dende kan n\u00e6vnes: Overvurdering af egne evner til at l\u00f8se opgaven. Man kender ikke opgavens fulde omfang n\u00e5r man starter p\u00e5 den. Opgaven vokser undervejs, fordi der kommer [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":675,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-1448","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-toolbox"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9A51m-nm","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1448","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/675"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1448"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1448\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1506,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1448\/revisions\/1506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1448"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1448"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1448"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}