Jeg er stor fortaler for at man udfordrer sig selv. Her t\u00e6nker jeg ikke bare p\u00e5 rollespil, men s\u00e5dan i livet generelt. Hvis man aldrig udfordrer sig selv s\u00e5 bliver man kun langsomt bedre og opdager ikke nye evner, sider og muligheder ved sig selv.<\/p>\n
N\u00e5r det er sagt s\u00e5 mener jeg ogs\u00e5 man skal tage ved l\u00e6re af sine udfordringer, og acceptere de gr\u00e6nser man opdager man har. Og nu begynder jeg at blive meget rollespilsspecifik igen – for det synes jeg der er forbl\u00f8ffende mange (eller m\u00e5ske bare meget markante) rollespillere, der ikke er gode til.<\/p>\n
Mere specifikt t\u00e6nker jeg p\u00e5 de rollespillere som, gang p\u00e5 gang, kaster sig ud i at lave noget der er for ambiti\u00f8st eller spille en rolle som de ganske simpelt ikke magter.<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg vil starte med at sl\u00e5 fast, at jeg, om muligt, er endnu st\u00e6rkere modstander er det stik modsatte – at man altid spiller den samme rolle eller samme gruppe til alting (jeg har spillet andet end Niende Stirland<\/a> til Krigslive<\/a> – honest! :-)). Min erfaring er at mange af den slags grupper\/personer har en eller anden form for alter-ego ting k\u00f8rende med den rolle de altid spiller, og, hvis jeg skal v\u00e6re lidt grov, virker det for nogle personers vedkommmende som om de spiller den person de ville \u00f8nske de i virkeligheden var men ikke kan v\u00e6re n\u00e5r de er flaskedreng i netto. Jeg synes dog, heldigvis, der bliver markant l\u00e6ngere mellem den slags spillere – i al fald der hvor jeg spiller.<\/p>\n Det skal heller ikke forst\u00e5s s\u00e5dan, at jeg mener at folk ikke skal udfordre sig selv eller aldrig kaste sig ud p\u00e5 dybt vand – for det er jeg som sagt stor fortaler for. Ellers er det jo netop altid den samme der spiller konge \/ pr\u00e6st \/ kaptajn \/ whatever, og det bliver jo kedeligt i l\u00e6ngden for os allesammen, og man kommer aldrig til at udvikle sig p\u00e5 et personligt plan.<\/p>\n Nej, jeg snakker om den mellemgruppe af folk som den ene gang efter den anden fors\u00f8ger at samle en gruppe p\u00e5 50 mand \/ vil spille kalif \/ vil lave det vildeste udstyr og som, gang p\u00e5 gang, ikke har succes med deres projekt. Du kender helt sikkert et par stykker af slagsen.<\/p>\n Jeg har stor respekt for at disse folk gang p\u00e5 gang, p\u00e5 trods af manglende succes, ufortr\u00f8dent kaster sig ud i noget de tidligere har fejlet med – helt oprigtigt! Det er en kvalitet man kan komme langt med, for hvis man giver op bare fordi man har modgang, s\u00e5 kommer man jo ingen vegne. Det er ogs\u00e5 en kvalitet man kan br\u00e6kke nakken p\u00e5 – for nogle gange n\u00e5r man m\u00f8der modstand er det et tegn p\u00e5, at man skal stoppe. Der er jo ingen der gentagne gange g\u00e5r ind i en mur i h\u00e5bet om at den til sidst giver efter – de fleste begynder at lede efter en d\u00f8r p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n Det jeg egentlig gerne vil have er at disse personer – ja alle personer – efter der er noget der er mislykket, s\u00e6tter sig ned og evaluerer over hvorfor det ikke lykkedes. M\u00e5ske med en 1-2 folk der har fulgt processen udefra. Og lytter. Og t\u00e6nker. Og p\u00e5 baggrund af det s\u00e6tter sig nogle m\u00e5l, som er mere realistiske. Det kan v\u00e6re ved at lave noget der er mindre ambiti\u00f8st, men det kan ogs\u00e5 bare v\u00e6re ved at flytte fokus over p\u00e5 nogle elementer der virkede godt til n\u00e6ste gang.<\/p>\n Hvorfor er det at jeg gerne ser at folk g\u00f8r det? Det er der faktisk mange \u00e5rsager til…<\/p>\n For det f\u00f8rste er jeg bange for, at de folk som ikke finder deres begr\u00e6nsninger ender med at kn\u00e6kke nakken, miste modet og lade helt v\u00e6re med at lave noget. Og det vil v\u00e6re \u00e6rgeligt, for folk med engagement og g\u00e5-p\u00e5-mod kan man aldrig f\u00e5 for mange af.<\/p>\n For det andet kan de bidrage negativt til oplevelsen under arrangementet for de andre deltagere. Hvis en af dem f.eks. skal spille konge men spilm\u00e6ssigt ikke kan b\u00e6re rollen, s\u00e5 \u00f8del\u00e6gger det spillet for alle de folk, som er i kontakt med kongen. F\u00f8rste gang man spiller en rolle man ikke kan b\u00e6re er der ikke s\u00e5 meget at g\u00f8re ved – man er jo n\u00f8dt til at l\u00e6re det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, og s\u00e5 ved man det til en anden gang. Men hvis men 2-3-4 gange spiller en lignende rolle som man stadig ikke kan b\u00e6re virker det for mig respektl\u00f8s for de \u00f8vrige spillere. Situationen er meget den samme hvis man f.eks. har lovet at stille en bestemt gruppe og heller ikke lever op til det.<\/p>\n Slutteligt vil den slags folk med tiden, desv\u00e6rre, blive udsat for social stigmata fra de \u00f8vrige folk de omg\u00e5s i milj\u00f8et. De vil blive set som d\u00e5rlige rollespillere, fantaster eller folk som ikke kan f\u00e5 tingene til at ske. Ikke fordi det som s\u00e5dan er egenskaber de besidder, men fordi de v\u00e6lger deres projekter forkert.<\/p>\n S\u00e5, bottomline, l\u00e6r dine begr\u00e6nsninger at kende. V\u00e6lg roller, grupper, medspillere og scenarier efter hvad du kan og ikke kan spille. Du skal s\u00f8rge for at udfordre dig selv s\u00e5 du ikke gror fast, men du skal ogs\u00e5 acceptere de begr\u00e6nsninger du finder b\u00e5de for din egen og de andre spilleres skyld.<\/p>\n S\u00e5 bliver det sjovere for os allesammen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg er stor fortaler for at man udfordrer sig selv. Her t\u00e6nker jeg ikke bare p\u00e5 rollespil, men s\u00e5dan i livet generelt. Hvis man aldrig udfordrer sig selv s\u00e5 bliver man kun langsomt bedre og opdager ikke nye evner, sider og muligheder ved sig selv. N\u00e5r det er sagt s\u00e5 mener jeg ogs\u00e5 man skal […]<\/p>\n","protected":false},"author":675,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-128","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-liverollespilstanker"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9A51m-24","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/675"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=128"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":134,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128\/revisions\/134"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=128"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=128"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.idenmoerkeskov.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=128"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}