360\u00b0 illusion er den betegnelse der normalvis bruges om at fors\u00f8ge at lave de perfekte kulisser, kostumer og i det hele taget den perfekte illusion af at man er i midt i en krig p\u00e5 Kejserriget og st\u00e5r med en lang, spids stage i h\u00e6nderne p\u00e5 vej til at modtage et fjendtligt regiment med samme hensigter og ikke bare er en tilf\u00e6ldig n\u00f8rd kl\u00e6dt ud i sjovt t\u00f8j der st\u00e5r med en tr\u00e6-og-skum pind i en skov i vestjylland.<\/p>\n
360\u00b0 har i mange \u00e5r v\u00e6ret hyldet som det ultimative m\u00e5l, og mange scenarier – s\u00e6rligt fra Einherjernes h\u00e5nd selvom TRoA ikke har fors\u00f8gt at holde sig tilbage – har aspireret mod dette og g\u00f8r det stadig.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis vi et \u00f8jeblik ser bort fra, at 360\u00b0 i sig selv i praksis er uopn\u00e5eligt (selvom du naturligvis kan komme rigtig t\u00e6t p\u00e5 – s\u00e6rligt hvis det er en nutids-setting) s\u00e5 er det stadig utroligt meget arbejde at aspirere mod det. Afh\u00e6ngig af hvor h\u00f8je ens krav er kan man bruge hundrede eller tusinde af timer p\u00e5 at h\u00e5ndsy sine underbukser og garve sit l\u00e6der i autentiske v\u00e6sker – og mindst lige s\u00e5 meget tid p\u00e5 at diskutere, om det man s\u00e5 g\u00f8r er korrekt. Jeg har tidligere p\u00e5peget at historisk korrekthed er en relativ st\u00f8rrelse<\/a> baseret p\u00e5 at folks viden om historien er forskellig – for slet ikke at tale om, at vi hele tiden reviderer vores opfattelse af hvordan tingene fungerede dengang.<\/p>\n S\u00e5, hvorfor er vi villige til at bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5 det? Hvad bidrager det til rollespilsoplevelsen? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l kom op for nogle uger siden i selskab med Lars Kj\u00e6r<\/a> og svaret vi kom frem til var egentlig ret simpelt; at illusionen er god betyder kun rigtig noget, n\u00e5r vi keder os i spillet. S\u00e5 l\u00e6nge der sker noget i spillet og man er fokuseret p\u00e5 sin rolle og de ting der foreg\u00e5r omkring en, er det mindre vigtigt.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig er der ingen scenarier hvor der sker noget hele tiden hvor vi aldrig nogen sinde keder os. Selv 700%-scenarier der er designet med fokus p\u00e5 1-3 deltagere har deres kedelige perioder, fordi der i sagens natur ikke kan ske ting hele tiden. S\u00e5 de kedelige perioder opst\u00e5r, og det er jo rart at man s\u00e5 ikke falder helt ud af rollen hver gang det sker.<\/p>\n Med dette kunne man fristes til at tr\u00e6kke den sammenh\u00e6ng der hedder, at jo flere “kedelige” perioder der er i spillet, jo st\u00f8rre er behovet for at aspirere mod 360\u00b0. Og n\u00e5r jeg kigger p\u00e5 de scenarier jeg har deltaget i gennem tiden, jo mere virker det til at v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Dermed ikke sagt at action-packed scenarier ikke kan aspirere mod 360\u00b0, men de har mindre behov for det.<\/p>\n Men det g\u00e6lder ogs\u00e5 lidt den anden vej rundt synes jeg – hvis man bruger mange kr\u00e6fter p\u00e5 360\u00b0 ser det ud som om arrang\u00f8rerne i flere tilf\u00e6lde bruger f\u00e6rre kr\u00e6fter p\u00e5 at sikre, at alle spillerne har noget at give sig til (eller i al fald sikre, at de har mulighed for det). Der opst\u00e5r “stemningsspillere” der bare kommer for de 360\u00b0 og ikke for at spille en rolle og\u00a0som egentlig lige s\u00e5 godt kunne have taget p\u00e5 middelaldermarked som akt\u00f8rer – og mange g\u00f8r ogs\u00e5 lige pr\u00e6cis det.<\/p>\n Og jeg synes faktisk, at rent stemningsspil er lidt langt v\u00e6k fra hvad rollespil – efter min mening – burde v\u00e6re omkring; nemlig det at spille en rolle. Jeg \u00a0synes ofte jeg ser at 360\u00b0 bliver brugt som en sovepude s\u00e5 man smider alle sine kr\u00e6fter i at lave grej og kulisser og dermed glemmer – m\u00e5ske med vilje – at fokusere p\u00e5 at lave en rolle der kommer til at fungere. Man f\u00e5r “grejspil” – man laver et fedt kostume men man har ingen personlighedstr\u00e6k, relationer eller konflikter udover m\u00e5ske de mest basale.<\/p>\n S\u00e6rligt Krigslive er et eksempel p\u00e5 denne slags rollespil. Her s\u00e6tter arrang\u00f8rerne heller ikke noget krav om at man har en rolle, men folk har en tendens til \u00a0at drukne sig i grejproduktion – i en grad der g\u00f8r, at folk har sv\u00e6rt ved at finde tid og r\u00e5d til at deltage i andre scenarier. Jeg kan ogs\u00e5 godt nyde den slags oplevelser, men jeg ved ikke hvor meget det har med rollespil at g\u00f8re. Aagaard beskrev p\u00e5 et tidspunkt Krigslive som Warhammer-reenactment og det tror jeg nogle gange er end bedre beskrivelse.<\/p>\n Jeg kan godt lide et grejscenarie indimellem. Men nogle gange savner jeg scenarier i den gamle con-scenarie genre hvor kulisser budgettet var nogle f\u00e5 hundrede kroner og noget der blev lavet p\u00e5 en h\u00e5ndfuld timer mens der blev brugte bunkevis af timer p\u00e5 at lave roller og sp\u00e6ndende spildesign. Oplevelsen bestod ikke i at kigge p\u00e5 kulisserne – for det var for meste en skole med nogle f\u00e5 kulisseelementer – men at tolke og spille den rolle man havde f\u00e5et eller lavet og udforske spillets handling. Og jeg tror det giver en rollespiloplevelse med mere fokus p\u00e5 at spille en rolle – og mindre fokus p\u00e5 at ligne en.<\/p>\n