Om idenmoerkeskov.dk

For jeg spiller rollespil i den mørke skov
Du må ikke være med før du får lov…

Navnet på bloggen stammer fra Svedbankens populære sang om rollespil som tog det ganske land med storm tilbage i 2003 – og som rollespillerne også tog til sig. Vi kan godt lide at gøre lidt grin med os selv, og al PR er god PR og sådan noget…

Idenmoerkeskov.dk er en blog omkring liverollespil på alle mulige måder. Rygter, tanker, ideer, overvejelser, meninger, anmeldelser – alt, hvad jeg tænker, gør og hører i relation til liverollespil. Noget af det er velovervejet, noget af det ved jeg noget om, resten er bare noget jeg lukker ud fordi man (læs: jeg) tænker bedre gennem sine fingre.

Indlæg kommer periodevis i klumper. Typisk 2-5 indlæg med en 2-4 dages mellemrum mellem hvert hvorefter der kan gå uger inden indlæg igen. Det skyldes at bloggen ikke er førsteprioritet i min fritid, netop fordi den “kan vente”. Så inaktivitet i en måned eller to betyder ikke bloggen er død – det betyder, at jeg har haft travlt med andre ting. Derudover kommer der nogle gæsteindlæg indimellem, men disse har ingen fast rytme.

Hvis du undrer dig over overskrifterne; “temaet” er at de allesammen skal afsluttes med “… i den mørke skov.”. Så er der måske nogle af de mere kryptiske der giver bare lidt mening.

Jeg håber at du finder noget på disse sider der har din interesse – hvis ikke står det dig frit for at surfe videre eller bare begive dig ud i den mørke skov og slå nogle orker ihjel… det er jo trods alt det det drejer sig om (altså at spille rollespil, ikke dræbe orker. Vi er jo ikke ork-racister).

Login

Login med Facebook, Google, Yahoo eller Twitter.

Abonner

Arkiver

Kategorier