Økonomisk tabu…

Uanset hvad folk ellers prøver at sammenligne med, så er rollespil ikke en billig hobby. Jo, hvis du kun deltager i kampagner, så kan du nok holde udgifter til transport, kostumer og deltagergebyr nede på et fornuftigt niveau men hvis du – som en stor del af de voksne liverollespillere – deltager i 2 eller flere fler-dags scenarier om året rundt omkring i landet, så er liverollespil en hobby i mange-tusiner-kroners klassen for de fleste.

Jeg har som sådan ikke noget imod at scenarierne koster penge. Ærlig talt synes jeg at de fleste scenarier er for billige. Men at scenarierne bliver dyrere betyder også, at de bliver sværere tilgængelige for folk, der ikke har så meget økonomisk råderum. Af de “klassiske” grupper af aktive rollespillere er dette studerende og arbejdsløse, men det kan også bare være folk der af andre årsager, har en stram økonomi.

Selvfølgelig drejer sådan noget sig i høj grad om prioritering. Men hvis valget står mellem studiebøger, ordentlig mad eller nyt tøj og scenarie, så burde det oplagte valg ikke være scenariet.

Alligevel er det som om, at det er en smule tabubelagt ikke at have råd til at deltage i et scenarie. Det er som om, at man bare bør have råd til at deltage i alle de scenarier man har lyst til uden tanke på pengene. Som om at man hvis man ikke kommer i det lækreste grej og ikke deltager i alle de scenarier der er hotte, så er det lidt kritisabelt, man ikke ikke rigtig en af flokken. Og hvis man skal vælge noget fra, så kan det i al fald ikke være grundet økonomi men fordi man ikke synes om det, ikke har tid eller noget i den stil. Hvis det er fedt, så har man da råd.

De to holdninger – som måske ved første øjekast virker til at være ikke-sammenhængende – har faktisk ret meget med hinanden at gøre. Nemlig vores scenariekultur og hvordan jeg synes den hænger sammen (eller snarere – ikke rigtig hænger sammen).

Jeg tror det ville være hensigtsmæssigt, om vores scenariekultur opfordrede til tre slags scenarier;

  • Intro; Det er kampagner og lignende. Det er arrangementer der primært trækker folk fra lokalområdet, ikke er særligt udstyrskrævende og dyre, og er lette at gå til for nybegyndere. De erfarne folk kan bruge dem som rekruttering og lidt “casual” rollespil.
  • Eksperiment; Det er scenarier hvor der i høj grad eksperimenteres med rammerne og værktøjerne og hvor vores “medie” udforskes. Man kan godt trække folk fra lidt lang afstand, men ellers er fokus på at holde udgifterne nede og gøre det let tilgængeligt at deltage rent praktisk, så hvis man har lyst til at eksperimentere så er det ikke de praktiske rammer der holder en tilbage. På den måde er der også de optimale rammer for at eksperimentere og få inkluderet den nye viden i den faste værktøjskasse, som kan bruges til de andre typer arrangementer.
  • Flagskibene; Det er scenarier der kræver ekstremt meget forberedelse, både praktisk og udstyrsmæssigt. Her satser man på lidt mere “sikker” underholdning; man kan godt eksperimentere lidt, men fokus er på at lave et gedigent resultat således at folk med sindsro kan lægge en masse ressourcer i at forberede sig, for man ved det bliver arbejdet værd. Her trækker man folk fra hele landet og folk kommer til at bruge betragtelige ressourcer på at deltage, både til transport og grej – for slet ikke at tale om tid.

Nu om dage synes jeg intro-scenarierne bestemt er til stede, men de øvrige scenarier placerer sig ofte et udefinerbart sted mellem eksperiment og flagskib. Der er nogle få der klart ligger i den ene eller den anden kasse, men de fleste vil både eksperimentere med alt muligt samtidig med at de forventer at alle smider store summer og masser af tid i forberedelse. Resultatet bliver et stort sats, hvor ressourcerne investeret er meget høje sammenlignet med den risiko der er for, at noget af det man laver ikke bliver godt.

Hvis vores scenariekultur i stedet opfordrede til ovenstående opdeling ville man deltage til 1 – måske 2 eller 3 hvis man havde en del penge – af Flagskibene om året, så mange af Eksperimenterne som man havde lyst til ellers fylde et eventuelt tomrum ud med ens lokale Intro.

Det er ikke fordi jeg ikke godt kan forstå, at når man laver noget nyt og spændende, har man lyst til at spillerne skal smide maksimale ressourcer i det, for naturligvis vil man gerne det. Man tror naturligvis så meget på ens ideer – eller har ganske simpelt ikke lyst til at gentage dem – så man er nødt til at lave sit hjertebarn til både et Eksperiment og et Flagskib. Men konsekvensen tror jeg er den, at det er enormt dyrt at være liverollespiller, hvis man vil deltage i alle de fede ting og at man mister en masse dygtige folk fordi de simpelthen ikke har økonomi til alle de fede ting der sker rundt omkring.

9 kommentarer til Økonomisk tabu…

  • Jeg kan ikke helt se sammenhængen mellem den meget personlige problemstilling og dit løsningsforslag, men begge dele er spændende!

    Jeg mener at folk er nogen tåber hvis ikke de kan afveje deres økonomi og lave personlige budgetter, så det er ikke så meget et reelt problem. På samme måde synes jeg at forventningen om at deltage i alt er overdreven, det er også noget man selv må forventes at kunne administrere.

    Til gengæld er jeg enig i at der er brug for en bedre opdeling af scenarier end den nuværende model. Eller rettere, jeg savner et vækstlag af mindre scenarier for erfarne spillere. Der er rigeligt med intro og flagskibe, men jeg savner de gamle dage hvor man kunne spille en enkelt aftens live. Både eksperimenterende og konventionelle scenarier, dyre og billige. Men flere mindre oplevelser der ikke kræver et halvt års forarbejde.

  • Sammenhængen er måske ikke så stærk i teksten som den er i mit hoved; at det er flagskibene som der er forventning omkring at folk deltager i, men de kræver hundemange ressourcer.

    At folk ikke kan finde ud af at lægge et budget er ganske rigtigt deres problem, men jeg synes stadig det er ærgeligt at vi har en kombination og social pres og en scenariestruktur der gør, at der er en del (også en del blandt mine venner) som endte med at hænge fast i rollespilssumpen… fordi det var lettere og sjovere at bruge al sin tid på rollespil end på arbejde/studie.

  • Bo Karlsen skriver:

    Ens eget valg:
    Det er jo ens eget valg om man vil i sumpen eller ej, lige som det oftes er ens eget valgt om man vil sidde i så stramt et budget at man kan gå fra hus og hjem hvis man eks. mister jobbet. Men tit har vi mennesker det med og se tingene lidt fra den lyse side, med det går nok og bruge hele læseferien på og lave grej…
    Det samme gælder økonomi, det er de færreste erfaren rollespillere der ikke ved at der hvert år kommer kriglive, sommersceneirre eller andre scenarier, igen må man priviotere.
    Jeg tror man skal dreje det lidt rundt og sige at det danske live miljø er blevet mindre geografisk, hvilket betyder at det er ikke længere utænkeligt at 50 % af dine spiller kommer fra sjælland. I gamle dage var der generelt kun 2 scenarier for folk i Nordjylland (TRoAs & Einhjernes). Idag når jeg ser listen over sommerscenarier ønsker jeg og deltage i mange fordi jeg ikke ser den store forhindring ud over penge i en tur til sjælland, og det kan gøres ret billigt hvis man fylder en bil helt.

    Altså større MUST HAVE udvalg og lidt dyre priser gør at økonomi er vigtigere idag end dengang. Men jeg tror det er lige som så meget andet vi må lære og vælge selv om det er svært:)…

  • Peter Munthe-Kaas skriver:

    Jeg synes at din opdeling og klassificering af scenarier er lidt mærkelig ift. det økonomiske problem. I mine øjne er der 3 overordnede udgifter i forbindelse med rollespil (fra deltagersiden). Deltagerbetaling, transport og kostume/grej. Dertil kommer selvfølgelig forbrug før, under og efter spillet, som også kan være en betydelig udgift, men den tager jeg ikke med her.

    Deltagerbetaling
    Som ligger et sted imellem 20kr for en spildag til kampagnen i hareskoven og 1500kr for delirium. Det er en meget varierende faktor og har ikke det store at gøre med andre udgivter. I højere grad har det at gøre med arrangørernes evne til at fundraise samt omfanget af scenografi ift. antal spillere (som det f.eks. var tilfældet med delirium, der var ret dyrt at producere og kun havde 40 deltagere). På den anden side blev system danmarc tilbage i 2005 afholdt for 350 kr. pr. person og var et ret stor scenografistykke, men havde så også 350 spillere og solid funding.

    Transport
    Det kan let blive dyrt at rejse fra den ene ende af landet til den anden og ikke mindst da det er blevet populært med forberedende workshops kan rejseudgifterne hurtigt løbe op.

    Kostume og grej
    Kostumeudgifterne er det, der har tendens til at løbe op i virkelig store summer, som jeg ser det. Topeksemplet er krigslive, hvor du selv har beskrevet hvordan der kan bruges mange tusinde kroner pr. mand i en enhed, men det kan også være til første søndag i hareskoven hvor en gruppe beslutter sig for at alle altså skal have fuldt panser på.

    Jeg ville synes at det var hensigtsmæssig hvis vores kultur
    1) fokuserede på mindre grejkrævende scenarier eller at man i forbindelse med disse forsøgte at etablere muligheder for at spillerne kunne låne af hinanden.
    2) fandt nogen gode/bedre muligheder for at få transportstøtte, når scenarier har mange spillere, der rejser langt.

  • Peter; du skriver min opdeling er underlig, men jeg forstår ikke helt hvordan du mener den er det? Jeg er udmærket klar over inddelingen i forskellige udgiftstyper (vi brugte dem selv da vi analyserede udgifter efter Krigslive). Men jeg synes netop at de forskellige udgiftstyper har en tendens til at være knyttet sammen, også selvom de i princippet er uafhængige.

    Jeg er lidt ambivalent når det kommer til grej-scenarier. Jeg synes de er vigtige, fordi den illusion man kan skabe med grej – det værende sig middelaldertøj eller et komplet sæt scenelys – er noget af det der gør liverollespil unikt. Men det er også et af de steder hvor der bliver “spildt” flest penge og ressourcer – eller snarere, folk stiller for store krav til dem selv. Låneordninger kunne være lækkert, men jeg har svært ved at se hvordan det kan gøres i praksis sådan som folk har en tendens til at behandle deres eget udstyr (og andres). Jeg tror måske mere på at lave flere scenarier hvor man kan genbruge det gamle grej uden at skulle lave nyt – men det kræver også en holdningsændring. Til Udskud lagde vi jo op til at 9 ud af 10 folk havde det grej de skulle bruge hængende hjemme i skabet – alligevel var der folk der valgte ikke at deltage fordi de ikke mente de havde tid/råd til at lave nyt grej.

    At gøre noget for at nedbringe transportudgifterne er derimod anderledes interessant. Min første tanke var at det var meget svært, men hvis nu arrangørerne kan gøre det attraktivt for deltagerne at søge fællestransportordninger bliver det en anden sag – for jeg tror det er løsningen. Jeg tror generelt de biler der kører til/fra scenarier er næsten helt proppet med folk og grej (i al fald til de scenarier jeg deltager i) så noget i stil med http://www.gomore.dk/ har nok begrænset relevans, men hvis man nu kunne opfordre til fælles busser? Jeg tror vi skal den vej for at ramme transportudgifterne for alvor. Der er i al fald noget potentiale i sigte efter det.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Var Khypris År 0 et scenarie som lå klart i flagskib-kassen, eller placererede Khypris sig et udefinerbart sted mellem eksperiment og flagskib?

  • Jeg mener Khypris år 1 overvejende var i flagskib kategorien. Det betyder ikke at der ikke var nyskabende elementer, men det var en scenarietype som for det meste ville kræve en del forberedelse men hvor spildesignet ikke var så outrært, at folk ville fravælge det på den baggrund.

    Den Hvide Krig var derimod lidt mere en hybrid af den ikke helt så hensigtsmæssige type. Det sås også i deltagerantallet. Det var dog ikke helt slemt – de var opmærksom på de relativt høje krav til grej/forberedelse og gjorde meget for at imødekomme det problem, så det stadig var overkommeligt at deltage. Så her synes jeg arrangørerne var meget opmærksomme på problematikken. Men havde de forberedelsesmæssige krav været lavere, kunne de sagtens have lokket flere folk til – men så var det nok heller ikke blevet helt så godt.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Interessant, jeg havde slet ikke tænkt på Den Hvide Krig i den forbindelse. Men jeg mener nu ikke at der var særlig høje krav til grej for dem som spillede Pashuraer. Kort før selve scenariet var jeg til en grejworkshop både for tarsere og pashuraer, hvor der var en pashura som sagde “godt jeg ikke skal spille tarser, med alt det grej i skal have med!”. Og til en rolleworkshop tidligere på året hvor mit tarserhold skulle have nogle prøvescener med et pashura-hold, var der en af pashuraerne som fortalte mig at hun havde valgt at spille pashura fordi hun ikke havde råd til alt det grej som det krævede at spille tarser.

    Nu vi er ved emnet, hvad så med “under Danmark er jeg født”, “Krigslive 9” og “Jane Austen larp”? Det er alle scenarier som jeg overvejer at deltage i, så det er meget rart at høre en eksperts holdning 😉

  • Jeg ved ikke noget om “under danmark er jeg født” og “Jane austen larp” til at jeg vil forsøge at sætte nogle mærkater på. Jeg gætter på de for begges vedkommende er mere eksperiment end flagskib, men jeg er ikke sikker.

    Krigslive IX er for de kejserlige nok mest flagskib mens det for mørkegoblinerne nok er lidt mere eksperiment – men ikke voldsomt meget, og stadig med flagskibselementer (hvilket nok også er grunden til, at det er lidt svært at få dem til at tilmelde sig).

    Nu er det snart 2 år siden jeg har skrevet ovenstående; jeg ved ikke om det nødvendigvis er kategorier der giver mening at forsøge at passe alle scenarier ned i (eller mellem). Formålet var at belyse den problemstilling, at man gerne vil lave noget nyt og eksperimenterende men samtidig forventer, at selvom oplevelsens kvalitet er usikker, så skal folk smide utroligt mange kræfter i det, og det er ikke specielt hensigtsmæssigt. Jeg ved ikke om de er velegnede at bruge til at klassificere scenarier efter, og jeg regner dem ikke for udtømmende i deres beskrivelse af scenarier.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier