Alfabetisk Retfærdighed…

Der er gennem tiden skrevet mange gode ting omkring navne i rollespil. Det der hænger bedst ved i min bevidsthed er et indlæg i ROLLE|SPIL nummer 1 hvor der var en nogenlunde underholdende artikel omkring hvordan man aldrig rigtig lærer hinandens ingame navne. Well, det er der så nogen der forsøger at gøre noget ved.

Dette tiltag er ikke som sådan en organiseret bevægelse, men snarere små klumper, typisk ikke større end en enkelt eller to personer, af uafhængige guerillagrupper rundt omkring i landet der på forunderlig vis opstår uafhængigt af hinanden med formål som at gøre navne unikke, spændende og fantasyagtige.

De har indset, ligesom kryptograferne, at det er sådan i de fleste sprog, at ikke alle bogstaver får den samme mængde rampelys i en sætning. Det er faktisk således, at hvis man tager to arbitrære, lange stykker tekst på samme sprog og analyserer på fordelingen af de enkelte bogstaver vil man finde, at et givent bogstaver har nogenlunde samme anvendelsesfrekvens i de to tekster.

Hvor kryptograferne – eller snarere, de som bryder det krypterede tekst – bruger dette til at finde klarteksten, bruger disse korstogsriddere i sprogbruget det i stedet til at vende opmærksomheden mod de mindre anvendte bogstaver. Filosofien kan meget kort beskrives ved, at hvis et bogstav kun anvendes i ringe grad må der således være noget unikt og eksotisk over det, og derfor vil man gennem anvendelse af dette bogstav være i stand til at tilføje noget unikt til navnet.

Tillige er der også visse mønstre i hvilke bogstaver der typisk forekommer omkring hverandre. Således vil et givet bogstav typisk være mere tilbøjlig til at være efterfulgte af bestemte andre bogstaver. Selvom dette er sprogafhængigt, bygger det også ofte på at der er visse konstellationer af bogstaver som tilsammen kan udtales på meningsfyldt måde og der er visse konstellationer der ikke umiddelbart tillader udtale eller hvis udtale er så lig en simplere måde at skrive den samme lyd, at det virker ganske meningsløst at hælde et stort antal bogstaver uden indflydelse på udtalen ind i ordet.

Det afholder dog ikke disse sprogets eventyrere fra gladeligt at forsøge sig med kombinationer af bogstaver som for det første aldrig har set dagens lys i et ord der startede med at blive skabt i munden og ikke på papir, og for det andet er ganske uden hold i den måde hvorpå vores tunger er i stand til at udtrykke lyde. De bevæger sig med andre ord sprogmæssigt i områder hvor intet sprog endnu har bevæget sig… med god grund.

Jeg kalder dette begreb Alfabetisk Retfærdighed.

Så jer der kæmper denne utrættelige kamp med fantasien som jeres sværd mod denne bogstavelige uretfærdighed, jer der bevidst eller ubevidst bekender jer til Alfabetisk Retfærdighed, jeg har et par ord til jer.

Et sprog har en kultur, en smag, nogle karakteristika. Der findes mange andre sprog udover det danske, som hver har deres karakteristika, uden man behøver at opfinde noget ud fra ovenstående principper. Hvis man synes det lyder plat at Anders rejser til Jernby for at besejre Stålbæstet, så behøver man ikke have Zyxxbobb rejse til Qwytttræ for at besejge Yxxligokktr. Man kan lade Wolfgang rejse til Eisenstadt for at besejre Stahltier, eller Jaap rejse til Ijzerstad for at besejre Staalbeest. Find selv på flere, du har sikkert større sprogkundskaber end jeg.

… eller sagt på anden måde… for helvede hvor er jeg træt af de navne der lyder som om de er blevet genereret med et alfabet og en 28-sidet terning!

5 kommentarer til Alfabetisk Retfærdighed…

  • Thais Munk skriver:

    Nøj! Det var en god rant, tak for den! 🙂

    Jeg tror at en af de ting, som jeg synes får navne til at fungere til rollespil er til dels de ting, som du selv nævner, men også at man smækker nogle minder på ens relation og spiller rollerne sammen inden livet. Så kan man f.eks. også øve sig på navne på rollerne, som man ikke nødvendigvis har relationer med (fyrsten, ærkebiskoppen, etc) og snakke om dem. Dermed får man nemmere ved at huske dem, forbi man kan smække noget op på dem (virker i hvert fald for mig)

  • Helt sikkert.

    Første sted at starte er at folk vælger navne tidligt i processen. Der hvor det ofte fejler i de grupper jeg deltager med er i og med at folk vælger navne for sent. Det hænger til dels sammen med at de gerne vil have “det perfekte navn” så de tænker i tusinde år over deres navn i stedet for bare at vælge et. Jeg tror nogle gange de folk glemmer at de selv kan føje betydning til et navn.

  • Thais Munk skriver:

    Derudover tror jeg slet og ret også at det bare kræver at folk gør en indsats for det. Jeg begyndte at have et mindre og mindre problem ved det efter Uskyldighedens Melodi, hvor jeg lige pludselig opdagede at jeg synes det var nemt. Nok forbi at jeg havde nogle konkrete minder at hænge folks navne op på forbi at vi havde talt om ting sammen, som jeg kunne forbinde dem med. “Ok, hende den rødehårede havde læste kommunikation hed Kirsten” eller “ham ejendomsmægleren hed Hans Jørgen”. Det gør det naturligvis også nemmere (igen for mig), hvis der er tale om virkelig navne, især danske (og ja, jeg kan af en eller anden grund huske navnene på Marie Holm-Andersens og Mads Bovbjergs roller).

  • Thais Munk skriver:

    Og nu kom jeg i tanken om at Maries rolle hed Kirstine. Jeg undskylder naturligvis til alle involverede.

  • Migal skriver:

    Yes, det er selvfølgelig smartest at lave sin fantasy med basis i den virkelige verden. Det giver den bedste refference ramme.

    Hvis man endelig danner sit eget sprogsystem og navngivning til en setting, så skal man gøre det fordi det er netop navnene som skal være fantasyfyldte.

    Her vil jeg så lobbyere for at man vælge noget med betydning i bedste indianerstil. Sortøje Øksehugger er jo et hurtigt lille navn, der siger en del om karakteren. Det er sådan fantasy navne bør være.

    Lige gyldigt hvilket som helst navn du skal have er følgende retningslinje ufattelig vigtig at have i hovedet:
    1: Kort er godt. Hvis folk skal huske dig, så sørg for at hav et enkelt navn, så det bliver nemt for alle parter at huske. f.eks. er mit efternavn til KL Sturm. Folk kan kun huske et navn om dig (hvis nogen), dette kan enten være din funktion eller en del af dit navn. Hvis jeg var kaptajn eller løjtnant er der en vis sandsynlighed at jeg ville blive kaldt kaptajn eller løjtnant og at ingen kendte mit navn.
    2: Sørg for at det skiller sig lidt ud. 10% af nordjyske rollespillere hedder rolf.
    3: Giv det en betydning der relatere til din karakter. Det gør det lidt nemmere at huske. F.eks. er Sturm passende, da jeg har tænkt mig at spille en karakter der stormer frem (jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at løbe frem, det er jo gay).
    4: Ingen kendte karaktere.

    Faktisk fjerner jeg mit fornavn (Gunnar) fra rollebeskrivelser nu, fordi jeg hellere vil kaldes Sturm (folk der så kender min karakter godt kan jo spørge til fornavnet).

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier