Pas på den frivillige arbejdskraft..

Frivillig arbejdskraft er en begrænset størrelse. Dem der yder den kan være motiveret af mange forskellige årsager men fælles for alle disse er, at de kan ikke tages for givet. Der er ingen personer som har behov for at udføre frivilligt arbejde i rollespilsregi på samme måde som man kan have behov for at udføre lønnet arbejde.

Når vi laver non-profit arrangementer som rollespil er det klart, at vi skaber meget værdi for de penge vi har fordi vi har ulønnet arbejdskraft. Det “produkt” vi leverer som arrangører kan kun frembringes til den pris det bliver frembragt til fordi en masse folk arbejder frivilligt. Foreningerne kan kun holdes i gang til de lave kontingenter fordi de drives af frivillige. Det har jeg stor respekt for, og vil jeg ikke forsøge at anfægte. Selvom der rundt omkring bliver plads til nogle få stillinger i rollespilsregi – typisk til en lav løn – så kommer vi aldrig dertil hvor rollespilsmiljøet bliver drevet på professionel arbejdskraft.

Så tilbage til overskriften – vi skal passe på den frivillige arbejdskraft.

Jamen gør vi ikke allerede det vil du måske sige? Nej, det synes jeg faktisk vi er ret dårlige til.

Vi er for dårlige til at påskønne dem der laver noget frivilligt arbejde. Vi tager det for givet at vores lokalforening kører ordentligt og at arbejdet som bestyrelsesmedlem må være løn nok i sig selv. Hvis et referat kommer for sent ud, eller hvis der mangler et bilag i årsregnskabet så skal bestyrelsen nok få at høre for det. Det er reelt nok – hvis vi samtidig husker at sige tak når de så udfører arbejdet som de skal. Men det sker ofte ikke – der går meget langt imellem at dem der knokler for at holde foreningerne igang får et ordentligt skulderklap af dem, som nyder godt af arbejdet. I stedet bliver der – som ofte også er måden folk forholder sig til politik – kritiseret når der er noget der ikke er godt, men aldrig rost når der er noget der er godt.

Værre endnu synes jeg faktisk det står til ved diverse arrangementer. Det er særligt forholdet mellem deltagernes forventninger og det arbejde det lægger på arrangørerne og arrangørernes reelle ressourcer, der står i misforhold til hinanden. Eller mere konkret; et scenarie må helst ikke koste særligt mange penge, men der skal naturligvis stadig være bolig, mad og fuld sanitet inkluderet. Selvom denne til tider lidt forkælede holdning måske godt kan forklares, så er en af mine kardinalpunkter når spillerne forventer at arrangørerne lægger et stort ekstra-arbejde for at spare nogle få penge.

Typisk kommer disse krav indirekte. Der er begrænsede penge i budgettet, så arrangørerne kæmper for at finde penge. De er nødt til at leje deres varevogn en dag kortere, og må derfor knokle igennem hele natten for at få gjort de ting de skal. Det maling der skal indkøbes må ikke koste mere end X kroner per liter, så de bruger 3 timer for at finde et sted, der vil sælge maling til den pris. De bruger 2 timer med budget og Godik katalog for at finde ud af at spare 300 kroner på toiletterne.

Man kunne komme langt i retning af at gøre arrangørerne mindre stressede og mere motiverede hvis de havde bare 20% flere penge at gøre godt med. Og vi ved jo godt, at det er ikke deltagergebyret der er hovedudgiften til et scenarie, så hvorfor ikke give dem lidt flere penge at arbejde med?

Tak din bestyrelsesmedlemmer og arrangører. Vær lidt mindre nærig når du deltager i diverse scenarier rundt omkring. Hvis pengene strammer så deltag i færre arrangementer – kvantitet i sig selv er ikke en kvalitet.

Så bliver der lidt mere overskud blandt dem der knokler for dig og når de har det sjovere laver de et bedre produkt. Mere kompliceret er det ikke.

8 kommentarer til Pas på den frivillige arbejdskraft..

  • Claus Raasted skriver:

    Bigger! Better! More! 😉
    (enig. enig. enig.)

    Og vi kan aldrig blive for mange der synger med på den melodi. For lidt efter lidt bliver mentaliteten ændret… and that’s a proven fact, for på lige præcis det her punkt, der var verden KUN dårligere i ’98.

  • Migal skriver:

    Preaching to the choir!

  • Pingback: Hvorfor er der aldrig kampvalg…

  • Grunker skriver:

    100% enig i, at vi passer for dårligt på vores arbejdskraft. 0% enig i, at det har særlig meget med penge at gøre.

    Tempus har højst sandsynligt det smalleste og strammest budget for et sommerscenarie i år i forhold til deltagerantallet i år. Jeg mærker det minus. Det jeg mærker er manglen på love.

    Der er masser af belæg for at sige, at arrangører forsvinder for hurtigt. Det virker dog som en tynd kop the at sige, at det er fordi scenarier koster for lidt.

  • Jeg tror ikke det er den eneste årsag, men jeg tror det er en af dem.

    Love er dejligt, men det føler jeg ikke en stor mangel på som sådan – jeg vil da gerne have mere, men jeg mangler det virkelig ikke. Derimod hader jeg at arbejde med så få midler, at jeg skal bruge en masse kræfter – og besvær – for at spare småpenge.

    Da vi indså til Udskud at vi ikke ville få de 150 deltagere lavede vi et revideret budget. Der pillede vi al fleksibilitet, alle sjove indslag og al det luksus vi følte vi kunne tillade os ud af budgettet. Vi introducerede en lang række ekstraopgaver til os selv, som arbejdsmæssigt var meget disproportionale med den økonomiske gevinst. Den slags ting koster helt vildt meget på min motivation.

    Et godt eksempel var lejebilen. Vi sparede nogle få tusinde kroner på at finde en billigere bil og skære ned på antallet af dage. Men samtidig introducerede vi en ekstremt stram tidsplan under oprydning som sandsynligvis ville betyde en masse natarbejde den sidste nat – noget vi ellers har forsvoret vi ville undgå. Vi stod også pludselig med bilen en dag senere, hvilket ville betyde, at vi skulle foretage en masse indkøb i en privat bil, køre det et midlertidigt sted hen, læsse det af og så hente det igen når vi kom til området. Måske lyder det som bagateller for andre folk, men det er den slags ting jeg ved der koster helt vildt tosset på min moral – når jeg ved at nogle få ekstra penge kunne have gjort det meget lettere.

    Det er derfor jeg tror penge er en stor faktor i at gøre det sjovere at arrangere. Det er det i al fald for mig.

    Når det sagt skal jeg naturligvis være den første til at anerkende, at andre kan have det anderledes, og det er helt fint. Jeg ved jeg ikke er den eneste der har det sådan som jeg har beskrevet ovenover, og jeg synes det måske er en overset vinkel på problematikken.

    … og kom så for helvede med flere kritiske indlæg, det er jo sjovere med kritik og diskussion end folk der nikker og giver mig ret!

  • Grunker skriver:

    Hey Kåre – det lyder for mig mere som et scenariespecifikt problem end et generelt problem.

    Lige en disclaimer: Jeg er the new guy, aka, mit første scenarie er denne sommer, så jeg taler ikke ligefrem med erfaringens visdom 😉

    Men altså, det du beskriver er i mine øjne ikke bevis på at scenarier koster for lidt. ALLE foretagender vil have problemer med budgetnedskæringer. Hvis i fra starten af havde haft et mindre budget ville i jo ikke have mærket det på samme måde.

    Og således bliver diskussionen snarere drejet over i et: “Hvor dyre skal vores scenarier være/hvor luksuriøse skal vores scenarier være?”

    Altså: Din pointe om, at den frivillige arbejdskraft dør, hvis vi ikke er villige til at betale prisen, holder kun, hvis vi på forhånd har accepteret grundlaget for det argument: At vi ønsker den pris (og kvalitet) som dyre scenarier tilbyder. Og det er jeg ikke nødvendigvis enig i.

    Min bekymring er sådan set rimelig simpel: Børn med forældre på kontanthjælp har det i forvejen (og især i disse tider) besværligt med at finde nogen som helst aktiviteter i sommerferien. Det hjælper ikke hvis scenarierne bliver dyrere. Og jeg tror desværre ikke man kan adskille det og sige: “Nå, jamen så nøjedes vi bare med at hæve priserne på voksen-scenarier!” Inflation sker over hele linjen, medmindre der er et regulerende element, og rollespil som bevægelse har og bør ikke have en sådan “regeringsagtig” overlord.

    Det var mange ord for at sige:

    1) Din pointe duer kun, hvis man er villig til at acceptere høje priser for scenarier.

    2) Jeg er bange for høje priser for scenarier i længden.

  • Hej Grunker;

    Så er det et scenariespecifikt problem til alting hvor jeg har haft kendskab til økonomien bagved. Eller sagt med andre ord – jeg tror ikke på det er scenariespecifikt.

    Jeg tror du misser min pointe lidt. Jeg siger ikke scenarier skal være dyre fordi de ikke kan køre rundt på anden vis, jeg siger de skal være dyre for at gøre det sjovere at arrangere.

    Så hvis man skal grave ind til kernen tror jeg snarere diskussionen drejer sig om at man får hvad man betaler for og at jeg synes vi skal have plads til flere dyre (og gode) scenarier, og lige nu er det meget svært at sælge sådanne scenarier, fordi folk vurderer scenarier på længden og arrangørernes løfter i stedet for at kigge spildesign og arrangørernes arbejdsbetingelser efter i sømmene.

    Jeg forstår godt perspektivet set fra dem der er økonomiske svages side, men jeg tror altid der vil være billige scenarier, for der vil altid være et marked. Hvis alle sommerscenarier pludselig kostede 1000 DKK så ville der automatisk – som en modreaktion om ikke andet – være nogen der lavede billigere scenarier. Det kan også godt lade sig gøre. Jeg tror bare det er mindre sjovt for arrangørerne (i al fald at blive ved med år efter år) og dermed er det ikke holdbart i længden som det eneste prissegment.

    Jeg vil også gerne have at der var et marked for dyrere scenarier.

  • Claus Raasted skriver:

    Og jeg vil lige linke til min artikel fra KP-bogen “Lifelike” (2007), hvor jeg snakker om lige præcis denne her problematik. 😉

    http://www.liveforum.dk/kp07book/lifelike_web.pdf

    Mine ideer er selvfølgelig endnu mere reaktionære end Kåres, men grundpræmissen er den samme.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier