Arrangører bør ikke spille…

De fleste arrangerer det scenarie de selv har lyst til at spille. Det er som sådan meget fornuftigt fordi det betyder som regel man har en god ide om hvad der kunne være fedt, hvad scenariet skal handle om og sådan nogle ting. Men det er også kilden til den mest udbredte fejl blandt arrangører.

Arrangører der spiller en rolle i deres eget scenarie.

Hvorvidt arrangørerne selv har roller til deres eget scenarie – og i fald hvad de skal spille – er en af mine primære kvalitetskontroller på arrangører. Arrangører som vælger ikke selv at spille, har en høj stjerne i min bog. Arrangører som vælger at stå til rådighed for småroller i det omfang der er tid, kan være OK. Arrangører der giver sig selv en fast rolle i spillet er som udgangspunkt ude på et skråplan. Arrangører der giver sig selv en fremtrædende rolle i spillet er helt ude i hampen.

Det er ikke fordi det ikke er arrangørerne velundt at spille med i det scenarie de brænder så meget for. Problemet er bare, at de er behøvet andetsteds undervejs.

Uanset hvor godt man planlægger og hvor mange hjælpere man har, så er der ting der går galt og arrangørerne er nøglepersoner på at løse de problemer der opstår undervejs. Jo mere optagede arrangørerne er i spillet, jo sværere er det for dem at tage hånd om disse problemer undervejs – eller jo mindre kan de spille deres rolle, hvilket er problematisk hvis den er vigtig for spillet.

Jeg lærte min lektie første gang jeg lavede et større fantasylive – Khypris I. Her havde alle arrangører også roller. Det var ret upraktisk. Til Khypris II havde jeg ingen rolle, og jeg var fuldtidsbeskæftiget under scenariet med at løse opgaver der opstod undervejs. Jeg ved ikke hvordan det var gået hvis jeg havde forsøgt at spille en rolle undervejs. Et hurtigt spring frem til Krigslive V – her spillede alle arrangører en rolle. Set i retrospekt var de to stabschefer som arrangører fint nok (fordi de kunne være med til at styre spillets gang) men kunne godt have været erstattet med to spillere med arrangørkontakt. Og de to forsyningskaptajner havde fungeret bedre som spillere med kontakt med arrangørerne – og to fuldblodsarrangører i kulissen.

Det skal siges at der naturligvis findes scenarier hvor det godt kan gå an, at arrangørerne også spiller. Men det kræver at de logistiske opgaver kan holdes på minimum under scenariet og at der er andre til at tage sig af uforudsete hændelser. Kort fortalt – det er meget få scenarier hvor det i praksis kan lade sig gøre med succes.

11 kommentarer til Arrangører bør ikke spille…

  • Tommy Schouw Rasmussen skriver:

    Jeg kan sagtens se logikken til enkelt-scenarier, og er i øvrigt dybt enig i den holdning.

    Men hvordan forholder man sig til en kampagne?
    En af de ting jeg oftest hører som brok er faktisk at arrangørerne af kampagner ofte mister “følingen” med kampagnen, netop fordi de ikke spiller i den længere, eller at fordi de har spillet i den så længe, så er de nøglespillere.

  • Det er et godt spørgsmål.

    Typisk er der jo færre logistiske opgaver under en kampagne, så derfor mener jeg som udgangspunkt godt at (nogle) af arrangørerne kan spille.

    Derudover synes jeg det er svært at udtale sig skråsikkert om noget. Til nogle kampagner er der brug for nogle aktive, dygtige, udadvendte spillere til at sætte ting i gang – og så er arrangørerne nødt til at tage nøgleroller for at sikre disse spillere er til stede, hvis der ikke er andre til det. Til andre kampagner er det fint de holder sig i baggrunden med mindre vigtige roller. Under alle omstændigheder tror jeg det er vigtigt de befinder sig i spillet og har en føling med hvad der foregår, for at undgå at miste “følingen” som du selv skriver.

    Men det er en noget mere kompliceret sag med kampagner end enkeltscenarier, det vil jeg give dig ret i.

  • Principielt set er jeg enig i at arrangører bør holde sig ude af plottet, men jeg synes ikke de skal holde sig ude af spillet. Det er vigtigere at man som arrangør er i føling med selve spillet end at man sidder i sin bunker og laver logistik, den slags kan ordnes af medhjælpere eller andre praktiske tosser.

    Det er i min erfaring bedre at tage fat i en arrangør inde i selve spillet, end det er at forlade det for at gå i bunkeren. Den slags er træls for indlevelsen og man ender tit med en bunke offgame spillere omkring bunkeren.

    Jeg tror problemet mere er ingame ansvars-creep. Altså at arrangørernes roller får magt i spillet selv om de prøver at lade være. Det kommer af at arrangørerne er velkendte og resursepersoner, ansvaret driver automatisk imod dem og når de nu alligevel kan svare på alt…

    Anyways, jeg synes at arrangører bør have en naturlig gang i scenariet, eventuelt på skiftehold. I en ansvarsløs rolle eller i en funktion der alligevel har offgame kontakt (brødimportør). Det er den samme sag for kampagner, lange og korte scenarier egentlig.

  • Ja, naturligvis er det fint at arrangørerne kan gå ind i scenariet. Men hvis de har en rolle synes jeg ikke det skal være en fast rolle – mere eller mindre synes jeg grænsen går ved om rollen er defineret på papir eller ej, og defineret op mod de andre spillere eller ej. Groft sagt skal spille kunne fungere uafhængigt af om han kommer i spil eller ej.

    Jeg snakker ikke for at arrangørerne skal holde sig ude af spillet. Jeg snakker for at arrangørerne skal være deres praktiske opgaver bevidst. Ja, en del opgaver kan løses af “tilfældige hjælpere”. Men det går kun til en grænse, for de ved ikke alting, og de er sjældent så motiveret som arrangørerne er for at tingene bliver gjort.

  • Pingback: 6 tips for arrangører…

  • Anders Berner skriver:

    Hej Kåre

    Jeg er uenig 😉 Det må da være et mål at vi oparbejder erfaringer i rollespilsmiljøet så dele af eller alle arrangører kan deltage i deres eget rollespil som “spiller” i den grad de ønsker.

    Det handler om planlægning, arbejdsgange, ansvarsfordeling, erfaring til at se graden af ting der kan gå galt – og muligheden for at gennemskue hvordan det påvirker dit spil når showet løber af sporet (logistisk – som spilmekanisk). Og her er rollespil selvfølgelig et ungt medie, hvor der ikke er oparbejdet rutiner og overlevering i hvordan vi arrangere til succes.

    Så jeg synes det er et fornuftigt standpunkt at have arrangørerne skal planlægge og overveje hvad de gør når ting går galt (have man-power, biler og penge i reserve). Men meget forkert at stræbe efter at arrangører ikke deltagere i deres rollespil som spiller.

    Kh
    Anders

  • Hej Anders

    Hvis vi var knaldhamrende dygtige til de vi laver, så var det nok muligt. Men fakta er bare, at det er vi ikke. Det er det jeg forholder mig til – jeg har deltaget i mange scenarier hvor arrangørerne har deltaget relativt aktivt som spillere, og det har næsten altid vist sig at være en ret ringe ide. Det kan godt være vi udvikler os derhen hvor det er naturligt at arrangører er spillere, men vi er der bestemt ikke nu. Mit indlæg forholder sig til den situation vi befinder os i nu, ikke til en situation vi måske udvikler os hen til.

    Man kan godt have det som ambition at vi skal være dygtige nok til det – det synes jeg faktisk er en rigtig god og ambitiøs ambition. Indtil da forholder jeg mig til det faktum at vi ikke er. Og endnu vigtigere – at arrangører over en kam har en tendens til at undervurdere hvor godt de har styr på tingene. Derfor hellere sætte det lidt sort/hvidt op, end at forsøge at sætte for mange nuancer ind – for så 9/10 dele af arrangørerne straks, at de sikkert er gode nok til at styre det.

    Og selv hvis det var en ambition at gøre det sådan at arrangørerne kan deltage i egne scenarie – så mener jeg stadig det er uoptimalt. Det selvkørende scenarie findes ikke. Nogen skal løse de opgaver der opstår og skal løses under scenariet. Dem der vil have lettest ved det er dem der har skabt det. Vil man som arrangør ikke hellere sikre sig at scenariet forløber godt og bliver en god oplevelse for alle end at man selv kan få lov at deltage?

  • Hej Anders og Kåre

    Jeg synes det er en forenkling af tingene at påstå at høj nok dygtighed altid vil resultere i arrangørens deltagelse.
    Det hele afhænger af spildesign: Hvor aktiv en omverden man har eller om man har et metagame i sin kampagne man skal administrere.

    Den vampire kampagne jeg pt sidder sammen med 3 andre ikke-spillende gm’er i, har vi netop fordi vi har samme erfaring som Kåre med spillende gm’er overhovedet ikke sat som mål at spillet kunne køre uden os.

    En af os er tilmed hoppet ud af gm-staben, hvilket gav hende 3 måneders karantæne inden hun kunne spille med. Samtidigt har vi tvunget hende til at ha en lowprofile til mediumprofile rolle, der ikke kan misfortolkes som npc eller nepotistisk buffed rolle.

    Det handler også om at spillerene i tvivlssituationer kan stole på at deres arrangør er neutral i at løse problemerne – og ikke rule ud fra hvor i spillet deres egen rolle er. Dette kan man måske godt kalde for dygtighed – arrangørens evne til at forblive neutral.

    Min er erfaring er at neutralitet oftest ryger fløjten når arrangøren vælger side ingame: Bare det at vi fordelte rolle-tilretning på hver vores klaner gør allerede at vi internt personligt sidder og forfordeler “vores egne” roller lidt. Heldigvis tar vi hinanden i det til gm møderne.

    Man kan selvfølgelig tænke sig til en utopi hvor alle regler er administreret af spillerene selv, og der aldrig er tvivl fordi reglerne der er er “ironclad”. Ja der er nogen der ser det som de ultimative regler – de gm’løse regler. og det er nærliggende da live er uden storyteller i bordrollespilsforstand. Men mit bud er at det bliver regler der kan simulere meget lidt, og en verden der er en stor kedelig sandkasse. Altså ikke noget alle arrangører vælger fra af mangel på dygtighed.

    Men nu blir jeg nysgerrig Kåre- hvilke problemer var det du skulle tackle i de scenarier hvor du var 24/7 arrangør? Havde deres opståen virkelig alle noget med din dygtighed at gøre?

    og det var så min debut på Kåres udmærkede blog 😉

  • Hej Tue

    Først og fremmest – jeg vil mene at man (teoretisk) kan blive så dygtig som arrangør, at man kan få mulighed for at deltage. Men – som jeg skriver – mener jeg ikke det er en god ide. Om ikke andet fordi jeg tror ikke på at alle typer af scenarier – uanset design – kan spilles spillederløst. Der er nogle spildesigns der vil kræve spilleder. Så hvis arrangørerne spiller kræver det, at der er nogle andre der skal gøre arbejdet undervejs, og så har vi ikke vundet andet end en gulerod til arrangørerne.

    Om arrangører kan forholde sig neutrale i forhold til handlingen hvis de er deltagere er slet ikke en del af mine overvejelser. Det har aldrig været den slags problemer jeg har været ude for når jeg har oplevet problematikken på første række. Jeg kan godt se det kan være et problem for nogle – men jeg mener også det er et problem man kan komme udover.

    De problemer jeg har været ude for som arrangør kan vel karateriseres på 2 akser. Den første akse er opgavens natur – logistisk/praktisk eller spilrelateret og den anden akse er opgavens oprindelse – planlagt til at foregå under spillet eller uforudset.

    Så lad os kigge lidt på de fire kategorier det giver:

    Logistisk-planlagt: De er typisk relateret til mad i et velplanlagt scenarie, men der kan også være mange andre. Typisk vil jeg sige, at de kan uddelegeres til spillerne eller nogle helt udenfor scenariet med omhyggelig planlægning. Her kan dygtighed gøre meget.

    Logistisk-uforudset: Med planlægning kan vi gøre meget for at reducere dem. Men vi vil altid – særligt ved store arrangementer – have behov for at have nogle folk klar til at løse de har opgaver. Det betyder som minimum at der skal være nogle arrangører som er klar til at gå ud af spil for at løse dem hvis de spiller. De er mit primære ankepunkt mod arrangører som spillere; det bliver altid unvurderet hvor mange af de her der opstår, og hvor meget de kræver.

    Spilrelateret-planlagt: Det her er f.eks. hvis man vil lave et ritusl ude i skoven eller have en ork-hær til at angribe om natten. Mængden er meget afhængige af spildesign. De kan fjernes, men det kan kræve for drastiske ændringer i spildesign at gøre det, til at man ønsker det. Der er dog masser af scenarier der næsten helt er uden disse, så man kan godt lave scenarier uden hvis man vil. Men omvendt er der også scenarier der bygger på dem.

    Spilrelateret-uforudset: Det her er f.eks. regelspørgsmål, spørgsmål om hvorvidt spiller X kan tillade sig bestemte ting i spillet, interageren ed bilkort-omverdenen, kongen der pludselig bliver myrdet af en spiller der keder sig og sådan noget. Hvor ofte disse forekommer og deres natur er afgørende for hvordan de skal angribes. Hvis man har et komplekst regelsystem og mange spillere der ikke tænker på deres medspillere kan der være rigtig mange af disse. Jeg tror et simpelt og let-overskueligt regelsystem kombineret med ansvarsfulde spillere er måden at komme dem her til livs – men det er også svært at opnå. Igen kan man have et spildesign der giver en masse sådanne, uden det er en skidt ting.

    … her har jeg praktisk talt undladt det jeg kan kalde “de u-planlagte” opgaver som udmærker sig ved at være kendte på forhånd men hvor arrangørerne ikke formåede at nå dem før spillet og derfor bliver de udskudte til at foregå under spillet… de kan helt sikkert angribes med dygtighed og ses oftere jo mere uerfarne arrangørerne er, jo større arrangementet er og mere normalt ved enkeltarrangementer end gentagne arrangementer.

    Så til min konklusion; af de ovennævnte kategorier kan man angribe næsten alle med en kombinatin af dygtighed og ændringer i spildesign. Men man kan ikke fjerne alle – heller ikke med dygtighed – og der kan være ting i spildesign der genererer opgaver undervejs man ikke kan komme udenom.

    Så igen – jeg tror godt man kan lave et scenarie hvor alle arrangørerne spiller, men jeg tror der er nødt til at være nogle hjælpere der løser uforudsete opgaver, og der kan være nogle spildesignmæssige beslutninger der kræver mere arbejde under spillet end andre, uanset hvor dygtige man er.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Hvis arrangører der giver sig selv en fast rolle i spillet er ude på et skråplan, er arrangørerne af Ewensir – i krig & kærlighed så også ude på et skråplan?

    Under vision på deres nyoprettede hjemmeside har de skrevet:
    “Som det siges, så arrangerer de fleste arrangører det scenarie de selv drømmer om at være deltagere til, hvilket også er tilfældet her for os begge. I stedet for, som de fleste arrangører, ofte at gemme sig i en plotvagt, vil vi indgå som en del af spillet i form af kroens personale.”
    http://www.ewensir.dk/vision.php

  • Uden jeg har læst hele deres hjemmeside igennem kan man sige, at det er nok ikke de værste roller de kan sætte sig i.

    Det kommer meget an på hvordan de vil spille de roller. Vil de rent faktisk have relationer, være involveret i plots, osv.? Eller er det bare et skalkeskjul for at de kan levere en vigtig support-funktion (kroen) og have en fornemmelse for spillet? Hvis det er det sidste så er der jo ikke nogen is på koen – jo mere det er det første, jo mere problematisk er det.

    Personligt er mit gæt ud fra den smule jeg har skimmet hjemmesiden at det ikke er et problem – for mig virker det som om de bare gerne vil have føling med spillet og ikke vil være en central del af handlingen.

    Til Krigslive kommer vi også til at have mindst en arrangør der får en rolle i spillet – simpelthen fordi vi har brug for at have fingeren på pulsen med nogle bestemte ting. Det er også basalt set en undskyldning for at kunne holde styr på hvad der sker i spillet og sikre at planen følges og ikke en forventing om at kunne opleve hvad det vil sige at være spiller.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier