Bilkort…

Såvidt jeg husker blev udtrykket “Bilkort” introduceret til mig af Lars Kjær tilbage til Khypris IV i 2005. Det var i al fald der jeg hørte den første rant fra ham over hvor forfærdelige de er. Men måske skal jeg lige forklare begrebet først.

Et bilkort er, i sin simpleste form, at en rolle har et stykke papir der giver rollen en eller anden form for magt i spillet som folk forventer ikke kan demonstreres i spillet (hvilket som ofte er sandt). Skolebogseksemplet er diplomaten der truer kongen med hans 1000-mands hær der står 2 dagsmarcher herfra og når som helst kan angribe. Navnet bilkort kommer af, at man for det meste ikke kan besvare et bilkort med ingame magt fordi man ved at styrkeprøven aldrig kan komme til at stå (de 20 våbenføre soldater kongen har kan aldrig komme til at slås med de 1000 fiktive soldater 2 dage herfra primært fordi de 1000 soldater er – nå ja – fiktive). Således kan de typisk kun besvares med andre bilkort (andre fiktive hære der står et stykke herfra) og så koger hele konflikten ned til at sammenligne nogle tal på nogle stykker papir – som når man spiller med bilkort.

Andre eksempler på bilkort kan være handelsaftaler, beskyttelses/magtpapirer udstedt af grupperinger der ikke har direkte magt i spillet og næsten alt andet hvor en magtfaktor der ikke findes i den del af spillet som spillerne kan interagere med forsøger at influere magtbalancen i spillet.

Selvom navnet ikke lyder særligt positivt – og en del folk er imod dem – så mener jeg dog at bilkort har deres plads som værktøj. De skal bare bruges rigtigt. For at finde ud af hvad det vil sige vil jeg kigge lidt på problematikkerne omkring bilkort.

Jeg mener at problemerne omkring bilkort typisk opstår omkring en eller flere af de nedenstående beskrevne situationer.

Ude af proportioner

Ofte ser man, at bilkort er størrelsesmæssigt ude af proportioner med resten af spillet. Når man nu alligevel opdigter en fiktiv hær, så er forskellen på 10 mand og 1000 mand jo kun to nuller – og ikke forskellen mellem en styrke man måske kan samle i sin lokale omgangskreds til et givent scenarie og alle Danmarks kampinteresserede, voksne rollespillere.

Det betyder at man tit ser, at bilkort har så overvældende en magt, at hvis man skulle respektere dem for hvad de var, ville alle konflikter blive dræbt på stedet. Selv som general for en Krigslive hær er 1000 mand en overmagt man ikke kan kæmpe imod – hvordan skal jeg så som Konge af Dalen med min hird på 20 mand kunne gøre andet end at bukke mig i støvet overfor diplomaten?

“Letkøbt” magt

At samle en gruppe rollespillere på 20 mand til at spille hird kan være en hård opgave. At skaffe et bilkort på 1000 mand kræver blot at man snakker med arrangørerne og laver et stykke papir.

Selvom det måske spilmæssigt giver god mening så kan det – forståeligt nok – være svært for en spiller der med møje og besvær har skaffet 20 folk til at spille sin hird at acceptere, at han er en lille spiller i de forhandlinger hvor alle de øvrige deltagere har bilkort på 1000 fiktive soldater som de ikke har gjort noget for udover at møde op til scenariet.

Denne holdning er en variant af den gængse opfattelse, at hvis man vil “være noget” i spillet så skal man også arbejde for det, og jo mere man knokler, jo mere har man ret til at være. Hvis man vil være konge, så er man nødt til at gøre arbejdet – f.eks. ved at skaffe nogle til at spille sin hird. Belønningen er så, at man får lov at vælge den rolle man gerne vil spille.

Om det er en god holdning er vel en lang diskussion men den er i al fald udbredt. Resultatet er, at det er frustrerende at knokle for fællesskabet (skaffe en stor gruppe spillere) og så blive “belønnet” med at de, som var for dovne til at samle en flok men i stedet bare har lavet et stykke papir er mere magtfulde.

Bilkort kan ikke granskes eller påvirkes

Enhver magtfaktor der kan findes blandt spillerne selv kan granskes og påvirkes. 10 våbenføre mand kan være alt fra tungt pansrede zweihänders til en flok tilfældige mennesker med spyd og knive, og det er en markant forskel. Man kan også forsøge at påvirke den – f.eks. undergrave den eller købe nogle folks loyalitet – eller man kan i det mindste få en ide om præcist hvad den er i stand til, og hvilke begrænsninger den har, så længe den er til stedet i spillet

Et bilkort bliver som regel kun præsenteret fra en side (den der besidder bilkortet) og dermed typisk uden nogen synlige svagheder. Man kan som oftest ikke interagere med kortet andet end gennem besidderen, og denne vil naturligvis forsøge at forhindre at man rokker ved det.

De forsøger at skabe konflikt og forrykke magtbalancen i spillet

Så længe bilkort understøtter den magtstruktur som er defineret i spillet gennem den magt der er til stede (f.eks. at den lokale konge bakkes op af diplomaten fra den lokale, mere magtfulde, kejser) så går det fint. Tilsvarende at den lokale præst bakkes op af de fjerne bisper er fint så længe folk primært er tilhængere af den pågældende tro. Der skabes således ikke nogle konflikter omkring bilkortet, og der er aldrig nogen der har behov for at teste bilkortets styrke – det er med til at forstærke den struktur vi allerede ved spillets start blev enige om at vi skal have.

I det øjeblik at de sættes imod den etablerede struktur – og der opstår konflikter – kommer problemet. Nu bliver bilkortets styrke pludselig relevant, og man er nødt til at forholde sig til den her magt man ikke rigtig kan komme til at føle i spillet. Hvordan forhandler man på baggrund af en hær man ved man alligevel aldrig kommer til at slås med/imod? Det hænger lidt sammen med det næste punkt som er…

Bilkort kan ikke sammenholdes med magtelementer i spillet

Det er nok kernen i problematikken omkring bilkort. Vi kan ikke sammenligne 1000 fiktive soldater med 20 folk der spiller soldater – de kan aldrig komme til at slås, og vi ved det (omend kun offgame).

Men dette åbner også døren til svaret – nemlig at bilkort skal konflikte med andre bilkort (som navnet jo også antyder). Så eventuelle konflikter på baggrund af bilkort skal vi sikre os udelukkende holdes på bilkortplanet. Den fiktive hær på 1000 mand skal således kæmpe mod din fiktive hær på 800 mand og derfor har du brug for at den magtfulde kejser vil låne dig 300 andre fiktive folk. Fordi magtkampen nu udelukkende forgår på bilkort er det lettere at forhold sig til den.

Hvad skal man så gøre?

Bilkort kan sagtens bruges man skal bare have nogle ting i mente:

  • De skal ikke være ude af proportioner i forhold til resten af scenariet. Så længe de primært kæmper med andre bilkort er dette dog mindre vigtigt så længe disse bilkort så er fornuftigt proportioneret i forhold til hinanden.
  • Lad være med at bruge dem til at skabe en magtstruktur der ikke fungerer i spillet. Hvis baronens eneste magtmiddel er at han er udnævnt af kongen der ikke er til stedet i scenariet, så holder hans magt ikke længe. De kan fint bruges til at understøtte den eksisterende magt, men de kan ikke rigtig bruges som det eneste magtmiddel for en person eller gruppe.
  • Sørg for, at magt til stede i scenariet ikke er værdiløs sammenholdt med bilkort. Eventuelt kan magt til stede i scenariet og magt i bilkort følges ad.
  • Så vidt muligt skal det sikres, at bilkort kun skal sammenholdes med andre bilkort og ikke magt til stede i scenariet. Det betyder, at i en konflikt skal begge sider have adgang til bilkort. Der er ingenting i vejen med at have et formaliseret sæt regler for hvordan dette gøres – så man nærmest laver en slags brætspil omfavnet af liverollespillet.
  • Brug kun bilkort hvor det er nødvendigt. 5 våbenføre mænd i scenariet er mere virkningsfulde rent oplevelsesmæssigt end et ark papir hvor der står 5000.
  • Alternativt kan du også åbne op for at bilkort kan have gennemslagskraft i spillet gennem NPCer – så når man truer med sin hær, så kan der f.eks. rent faktisk kommer 100 NPCer udklædt som soldater der kan hærge byen. Det betyder dog at man skal have lidt omtanke i valget af sine bilkort, men det vil afhjælpe mange af problemerne med dem og de kan lettere sammenholdes med de magtelementer der er til stede i spillet.

Der er mange scenarier der kan have stor gavn af bilkort så længe de bruges fornuftigt – men det er ikke alle scenarier hvor det er relevant.

Hvis vi en kort overgang kigger på sommerens arrangementer så ser vi et par pudsige scenarier i forhold til bilkort. Både Udskud og Todwald udmærker sig ved at være nærmest helt fri for bilkort – den omverden der findes er irrelevant for scenariet. Til modsætning ses forhandlingsscenariet Mellem Kansler og Krone hvor bilkort (antageligvis – jeg har ikke læst siden helt igennem) må være en vigtig del af spillet. Til Udskud har vi valgt bilkortene fra fordi vi gerne vil skabe en stemning af lovløshed. Det kræver, at al magt er til stede i spillet. Til forhandlingsscenarier bygger en stor del af spillet i høj grad på bilkort, så her bliver de overordentligt relevante.

Dette er en del i min serie af miniværktøjer til spildesign. De er tænkt og beskrevet til brug for klassiske sommerscenarier, men de fleste kan finde anvendelse til mange typer scenarier (måske også bordrollespil?). Jeg påstår på ingen måde at have opfundet dem eller at de udtryk og navne jeg bruger er “korrekte”, det er blot et simpelt forsøg på at dokumentere de værktøjer jeg har oplevet blevet brugt i håbet om, at det kan komme andre til gode.

5 kommentarer til Bilkort…

  • Claus Raasted skriver:

    Udemærkede betragtninger. Jeg kan huske første gange vi indførte bil-kort til DEF42 i ’98 (dengang hvor alting jo var bedre)… vi kaldte dem for off-map ressourcer (nuppet fra brætspillet World in Flames’ terminologi).

    Dengang var det landområder, skibe og andele i organisationer man kontrollerede. Hver var repræsenteret af et skøde/papir, som kunne handles mellem spillerne – men kun “frivilligt”.
    Det virkede fænomenalt på nogle punkter.
    a) Når det gav ting som kunne bruges direkte i spillet (f.eks. et skib, som hver spilgang gav et afkast)
    b) Når det gav anledning til NPC-opdukken (f.eks. når ens landområdebestyrer sendte sin søn til byen, hvor spillerne var)
    c) Når det blev brugt til at måle status blandt spillerne (f.eks. når nogle adelige brystede sig af, at have 4 landområder, mens andre kun havde 1)

    Som generel (omend low-key) kommentar vil jeg sige, at forhandlingsscenarier hvor omverdenen skal opfattes realistisk (f.eks. moderne forhandlingsscenarier) er næsten umulige at gøre rigtigt spændende uden bilkort/off-map ressourcer, da det ellers meget nemt bliver til “Nå, men vi har også 100 ubåde i det Baltiske Hav” diskussioner.

    Anyway – spændende læsning, som altid.

  • Thais Munk skriver:

    Det var spændende og god læsning 🙂 Dejligt struktureret og brugbart. Jeg har også haft mindre sjove oplevelser med det (selvom jeg ikke kan huske hvornår eller hvor lige pt).

  • Claus;

    Som jeg skriver så er bilkort ganske udmærkede til en bestemt slags scenarier. Min pointe er ikke at de er problematiske (det er som oftest resultatet af dårligt spildesign mere end noget andet) men at man skal være opmærksom på hvordan de skal bruges.

  • Pingback: [Gæsteindlæg] Hvordan gør vi Vores Træhytter til Paladser…

  • Pingback: Ting Livere ikke fatter V: Omverdenen « Frygt og lede i Odense

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier