[Gæsteindlæg] Nemefrego og Warhammer: Brætspil og bordrollespil…

Dette er et gæsteindlæg af Lars Kjær.

Liverollespil har altid fundet inspiration i bordrollespil. Men først for nylig er arrangører i stor stil (uden for Vampire) begyndt at bruge en verden designet hertil som baggrundsverden i kampagner og scenarier. Games Workshops Warhammer verden har imidlertid været en blandet velsignelse for dansk live. Der er blevet arrangeret rigtig gode scenarier i Warhammer (Aalborgs sommerscenarier, Krigslive, Dengang I Warharmmer, Den Fortabte Stad) og der er endnu flere på vej. Men bruger vi Warhammer på den rette måde, eller er den blevet en kreativ hæmsko?

I scenarie-serien Nemefrego fra Einherjerne undersøgte man over en årrække hvilke elementer af de klassiske fantasy verdener der virkede i rollespil og hvilke der ikke duede. Bl.a. konkluderede man at de klassiske panteoner med 10+ guder ikke fungerede, spillerne kunne simpelthen ikke huske dem uden at havde spillebøgerne ved hånden. At beskrive store kejserriger uden for spilleområdet og havde deres diplomater/hære dukke op under scenarierne viste sig også tit at være spild af tid. I stedet lavede de en simpel religion: 2 guder, manden og kvinden, og et uendeligt antal onde ånder som havde navn efter de problemer de bragte: strid, svig, hunger osv. (som man selvfølgelig ikke havde brug for at huske.) Og et uafhængigt kongerige der lå nord for det ellers fuldstændigt udefinerede kristne kejserrige.

Når vi bruger Warhammer hænger vi imidlertid tit alt for fast i Games Workshops oplæg, i stedet for at skrive det om så det passer til liverollespillets særlige rammer. I parentes kan det lige bemærkes, at Games Workshop ivrigt tilpasser baggrundsverdenen til spillet. Deres brætspil (Warhammer Fantasy Battle) er fyldt med episke heltekejsere og gigantiske rottemandshære der gør sig godt på bordet. Men deres rollespilsverden (Warhammer Fantasy Roleplay) er regeret af korrupte adelsherrer og fyldt med hemmelige rottemandskulter som vores karakterer kan optrævle, men som det officielle kejserrige ikke vil anerkende eksisterer.

En ting der fungerer rigtig dårligt i liverollespil er Warhammers mange guder: Der er guder for alt mellem hindbær, hajer, healing, snigmord, ulve, kejserriget, hajer (true story! Han hedder åbenbart Stormfallos), riddere, strategi, held, døden, havet osv. Og de opremses igen og igen i baggrundsmaterialet til scenarierne. Når man er heldig har det bare ingen effekt: et fåtal af spillerne læser det, færre kan huske det og ingen ved hvad de skal bruge det til. Hvorfor skulle vikingehæren fra Norsca fx lære navnet på hajguden og havguden til et krigslive der foregik langt inde på land? I praksis blev de guder selvfølgelig aldrig nævnt så meget som én gang til scenariet. Men listen havde stadigvæk den uheldige konsekvens, at de gode spillere koncentrerede sig om at lære de her enormt mange ligegyldige navne, i stedet for at tænke over hvordan man spillede en vikingereligion. Så da de marcherede rundt til krigslive, råbte de ’Hil Ulvor’ (ulveguden), på præcis samme måde som de havde råbt ’Hil Sigmar’ til andre scenarier. (Sigmar er statsguden i kejserriget). Ja de sang endda den samme sang som de plejede at synge for Sigmar med bl.a. Linjerne ’Ingen anden end Sigmar [Ulvor] vil jeg tjene og i hans navn jeg gør min fjende træl’ … Sangen er oprindelig lavet til den monoteistiske Izyx religion fra Legendernes Tid og er temmelig uegnet for en polyteistisk vikingekultur, hvor man ikke bekæmper fjenden af religiøse årsager men for hæder, plyndring og ære (ergo ikke i gudens navn).

Men det kan være langt værre: Særligt Shallaya, gudinden for healing, fred og kærlighed har forplumret utroligt mange scenarier. Warhammer verdenen (og de fleste livescenarier i den) har tematiseret fortabelsen og menneskelig forråelse. Et eksempel var Khypris 4. Her måtte tyrannen, som arrangørerne havde sat til at styre et scenarie der skulle forestilles at være mørkt og uden håb, pludselig se sit styre omvæltet af et oprør ledet af kærlighedsgudindens præstinde og hendes ridder … Forinden havde retfærdighedsgudens præst forhindret fyrstens onde rådgivere i at true et vidne under et forhør. I øvrigt er Shallaya aldrig nævnt i brætspillets baggrundsmateriale, skal hun partout være med til alle liverollspilsscenarier?

Pointen er, at de her guder måske virker i et bordrollespil, hvor arrangøren kontrollerer alle andre end spillerne, og kan sørge for de er passende korrupte eller et helt særligt lys i det tiltagende mørke. Men til liverollespil har arrangører har langt mindre kontol med spillerne, risikerer man let at de kommer til at dominere scenarieoplevelsen på en måde der ikke stemmer ganske overens med visionen. I Krigslive er det ikke længere god tone at argumentere for at tingene, skal være som ’dengang i Warhammer.’ Det vil være fedt, hvis det samme fokus på rollespilsmediets særlige karakter også kommer til at dominere måden vi laver sommerscenarier på. ’Warhammer Liveroleplay’ må nødvendigvis blive meget anderledes end både Battle og Roleplay. Lektien, om man vil, fra Nemefrego og Krigslive.

Heldigvis ser det ud til, at arrangører bliver stadig bedre til at bruge Warhammer. Einherjernes nye sommerscenarier Totwald har fx en rigtig kort beskrivelse af verdenen og har klogelig skåret religionen ind til de 3 guder, der er relevante for scenariet. Og har så oven i købet (ligesom Troas Udskud) været frække nok til at skrive Warhammer om til en western setting. Begge scenarier lyder knaldseje, lad os håbe at der kommer mere af den slags frækhed fra vores kreative arrangører fremover!

10 kommentarer til [Gæsteindlæg] Nemefrego og Warhammer: Brætspil og bordrollespil…

  • Migal skriver:

    Hørt hørt! Warhammer settingen skal bare rette ind efter vores ønsker!

    Jeg synes man skulle ta’ og lade være med al det warhammer istedet for bare at skrive det om.

    Det der virker ved warhammer:
    -Mørkt
    -Komiskt
    -Mange lande er plagiater af virkeligheden
    -Mange tidsperioder er repræsenteret
    -velbeskrevet (Men folk læser alligevel aldrig op på baggrunden)

    Så lav en setting der virker under de forhold!

  • Man kan sagtens lave det om. Men arbejdsmæssigt tror jeg ikke man vinder noget medmindre man kan få den omskrevne setting til at rodfæstes; jeg tror på mange måder med de ændringer vi har behov for at det er lettere at modificere og så arbejde ud fra det end det er at lave noget helt nyt. Det har jeg faktisk tænkt mig at kloge mig på sådan mere generelt indenfor de nærmeste dage…

  • Morten Greis skriver:

    Fra tiden efter korstogene har vi flere krøniker om de vantro, som korsfarerne bekæmpede. I dem kan vi se, at de kristne ikke havde styr på muslimernes navne for deres guder. Når det gælder kristnes møder med nordboerne kan vi fra 1000 og 1100-tallets krøniker se, at de typisk kun har styr på tre navne, og selv dem roder de rundt i, og for de slaviske folks guder er det endnu værre.

    Ofte var det nok at beskrive andre religioner ud fra stereotyper hentet Biblen, og for mange skolastikere var kendskabet til de romerske og græske guder langt større end til deres samtids andre religioner, selvom de romerske og græske ikke havde været dyrket i 600-1000 år.

    Min pointe er, at i virkelighedens verden kan det være meget svært at lære folk om andre folks religioner om de har få eller mange guder. Intet under at det også er vanskeligt i rollespil. En løsning vil være, at spillerne kun skal kende til deres egne foretrukne 1-3 stykker og lade de andre være noget, som de andre spilleres karakterer dyrker.

    At spillerne så ikke vil spille et mørkt og dystert scenarie med en tyran, det er så en anden snak – men her kunne man evt. have en regel, der hedder, at “Magten korrumperer (på magisk vis)”, og uanset hvem, der sidder på tronen, så vil denne udvikle sig til en tyran hen over 4-5 timers spil, så folket kan forsøge sig med revolte efter revolte, men det er en stakket frist førend en ny tyran er på tronen.

  • johs skriver:

    Stormfallos er et sejt navn, men han hedder altså Stromfels.

  • Migal skriver:

    Generel: Her menes at omskrivning af setting har som hensigt at være alment brugbar for flere forskellige scenarier.
    Specifik: Her menes en omskrivning af setting med hensigt på at få setting til at være brugbart til et enkelt scenaries vision.

    Hvorfor lave en generel omskrivning hvis man kan lave en specifik omskrivning til hver scenarie så det passer med visionen?

    Det er da det som er gjort til de sidste 3-4 warhammer scenarier og jeg synes det virker fint.

    Du lavede jo også selv en specifik omskrivning af setting til bordrollespillet Skæbnens Tjenere. Her blev vi enige om at de andre racer næsten ikke skulle være en del af kampangen. Det gav den stil du ledte efter i situationen og var jo brand godt.

    Så hvorfor ikke bare lade den generelle setting være og lave specifikke ændringer? Man slipper for at have 3 kilder WHFB, WHFRP2 og WHFLRP (Warhammer Fantasy Live Roleplay). Og frem for alt slipper man for at skrive den store bog WHFLRP, som alligevel bliver modificeret til hvert scenarie.

  • Jacob Lund skriver:

    Det har vel også visse fordele, at man på forhånd kan samle en stor potentiel uhomogen gruppe om en setting, der ikke behøver flere hundreder siders læsning for at forstå ?

    Så må man jo som arrangører definere den setting nærmere, så man får skåret ting væk, man ikke anser, som relevante. At der så dukker total-geeks op, der bare ikke kan afvige fra, hvad de har læst er noget andet – min erfaring er, at de ikke kan undgåes og er bedst bare at ignorere eller mose 🙂

  • Migal;

    Jeg tror vi er enige, jeg formulerer mig bare ikke særlig klart kan jeg se.
    Min pointe er, at der er ingen grund til at lave en ny setting der passer ud fra samme krav, når man i stedet kan lave en specifik omskrivning af warhammer til de enkelte scenarier. Så kan man hade warhammer alt det man vil, men det er stadig bedre at bruge den som udgangspunkt og så tæmme den fra gang til gang end at lave noget helt nyt og så alligevel skulle ændre på det når man bliver klogere eller hvis man har specielle behov.

    Johs;

    Du er en warhammernørd. Du har også ret. Jeg lod det være da jeg læste det igennem fordi jeg var i tvivl om hvorvidt det var ment som en joke/provokation og under alle omstændigheder var det morsomt.

  • Lars Kjær skriver:

    Tak for velkomsten – beklager fejlen med gamle Stormy (min nye yndlingswarhammergud) hvis navn åbenbart i virkeligheden ikke er helt så sjovt 🙂

  • Pingback: Hvad gør Van Hellsing efter Dracula? (Vampire II) « Frygt og lede i Odense

  • søren thorup skriver:

    Jeg kan bestemt godt se problemet med de mange guder i warhammer verden, men jeg synes personligt at live warhammer kun har været godt for dansk live og at det er en super fed setting at spille i.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier