Hvad får vi for pengene…

Der har været en del diskussioner omkring hvad man egentlig får for pengene når man betaler for at deltage i et scenarie, og hvilke rettigheder man har. Hvad er et rollespilsscenarie for en ydelse?

Der er egentlig to diskussioner her. Den ene er diskussionen om hvad det er for et produkt. Har man 14 dages returret? Kan man få pengene igen hvis scenariet var dårligt? Hvis det bliver aflyst grundet inkompetence? Hvis det bliver aflyst grundet Force Majeure? Den anden diskussion er hvilke ydelser man kan forvente som deltager og hvad de bør/kan koste. Skal arrangørerne forsøge at spare alle de penge de kan og knokle røven ud af bukserne for at gøre det så billigt som muligt – måske endda nærmest betale for retten til at lave et scenarie? Eller skal man i stedet indstille sig på at dygtige arrangører er timelønnede til en 150-200 DKK i timen gennem hele projektet?

Den første diskussion vil jeg lidt gå udenom her; primært fordi jeg ikke selv er helt afklaret med hvad jeg mener, for jeg synes begge sider har valide argumenter. Men den anden diskussion vil jeg gerne kigge lidt mere på.

I forhold til de konkrete, håndgribelige ydelser er der ret stor forskel i år. Vi snakker altså om hvilke logistiske ydelser / fysiske produkter / synlige services man som deltager får. For at lette den videre snak kalder jeg dem for synlige services. Alle de andre ting man får for sine penge kalder jeg usynlige services.

I den ene ende af skalaen ligger City of Cities. Her betaler du så meget som 600 DKK og de synlige services du får er festivaltoiletter. Området er semi-offentligt (de kan ikke forbyde folk at komme ind på området), der er ikke mad eller indkvartering inkluderet i prisen og de ting der laves (f.eks. en Jugger-arena) har ikke nødvendigvis relevans for alle deltagernes spil.

I den anden ende af skalaen ligger det (evigt-billige) Krigslive VI. Her fik du Godik-toiletter, fuld forplejning i næsten 3 dage, og indkvartering (indflytningsklart) for så lidt som 550 DKK (500 DKK hvis du var medlem af Einherjerne). Du får rigtig mange synlige services for dine penge.

Er City of Cities dyrt og Krigslive billigt? Der er ikke tvivl om at Krigslive er billigere end City of Cities (og her glemmer jeg lige at folk kan have betragtelige udgifter til et scenarie udover deltagergebyret), men at sige nogle af delene er dyre vil jeg kraftigt modsætte mig.

Hvis jeg skulle finde noget at sammenligne et scenarie med så skulle det nok være en musikfestival – og så ser begge priser ret rimelige ud lige pludselig. Til en musikfestival betaler du rask væk 1000 DKK eller mere for en lille uge hvor din eneste synlige service er toiletter! Og selv den sammenligning er ikke engang helt fair overfor liverollespillene for en festival har tusinder af deltagere om at dele de usynlige services. Et stort scenarie har 450. Så med den sammenligning i mente er City og Cities pludselig ret billigt.

Men hvorfor koster City of Cities 600 DKK når de nu “bare” skal hente nogle skide toiletter? Svaret ligger i de usynlige services. Der er nemlig langt flere udgifter til City of Cities end nogle skide toiletter men for den der ikke har arrangeret et scenarie kan den slags udgifter være svære at se. Det er derfor at vi til Udskud har valgt at have et offentligt budget. Det giver ikke et billede af alle detaljerne, men det giver en smule overblik.

En stor post spillerne sjældent ser er transport. Typisk skal der lejes en varevogn og den skal forsynes med brændstof. Til Krigslive V kørte vi over 2000 km alt i alt – og der var ingen spildte ture, alle ture blev kørt med omtanke. Den slags koster penge. Derudover kan der være transport til møder og workshops inden, som heller ikke er gratis.

PR er en anden post der også sjældent er helt gratis. Man kan godt forsøge at nøjes med forum-indlæg og mund-til-mund men et par plakater og flyers – og måske ligefrem en folder – kan gøre underværker og sprede viden om scenariet til områder hvor arrangørerne ikke selv kommer. En hjemmeside er sjældent helt gratis heller – om ikke andet skal der betales for hosting. Og så har jeg slet ikke kigget på dem der bruger penge på bannerreklamer, T-shirts eller andet ekstra lir…

Props er en anden post der ofte også trækker nogle penge. Der er nogle genstande som arrangørerne er nødt til at stå for. Det kan være rent praktisk – borde, bænke og måske bestik og krus – men det kan også være spilrelaterede genstande, f.eks. at bygge en Juggerarena. Det er ikke gratis at lave den slags selv hvis man laver det selv.

Der skal også ofte bruges noget værktøj og materialer til at få arbejdet til at glide. Selv hvis man ikke skal bygge indkvartering til spillerne så skal arrangørerne stadig have indkvartering et sted og der skal måske sørges for strøm, internet, førstehjælpsudstyr, fjerne affald efter scenariet, ting til efterfest, osv. Der kan hurtigt ryge nogle tusinde kroner på at få en location til at fungere til et scenarie, specielt hvis det ikke er faste bygninger til rådighed i området (og hvis der er det koster de typisk hundreder eller tusinder af kroner at leje).

Alt det her – og en masse andre ting som jeg sikkert har glemt – koster penge. Spillerne ser det ikke – og har de aldrig arrangeret tænker de måske ikke på at det koster penge. Mange af disse udgifter er ikke direkte (eller kun ganske lidt) afhængige af antallet af deltagere så færre deltagere medfører at hver enkelt skal bidrage med et større beløb til de usynlige udgifter. Derfor kan et stort scenarie som Krigslive gøres relativt billigt selvom der er en masse synlige services for spillerne, mens et mindre scenarie let kan blive dyrere for den enkelte spiller.

Jeg ville gerne at spillerne accepterer og indser at de fleste scenarier nu om dage er latterligt billige, og at de – sammenlignet med sammenlignelige arrangementer – sagtens kunne prissættes højere. Det er ikke fordi jeg synes arrangører skal lønnes, men fordi flere penge giver mere råderum til arrangørerne så de kan betale sig fra de værste opgaver og fokusere på de fede opgaver der giver en god oplevelse for spillerne. Til Udskud kunne vi godt have prissat os 100-200 DKK billigere – men så ville vi skulle fjerne en masse af de fine detaljer (f.eks. at ingen af spillerne selv skal lave mad) og/eller vi skulle knokle helt vildt mere under og efter arrangementet. Vi synes de ekstra penge er givet godt ud.

Men jeg må også acceptere, at hvis jeg vil have spillerne til det så nytter det ikke noget at der bliver argumenteret med “Hvis det er for dyrt så må du lade være med at deltage.” og “Budgettet er hemmeligt, men vi laver ikke noget overskud til os selv.”. Åbenhed er vejen frem. Flere offentlige budgetter og mere indsigt i arrangørernes tanker og arbejde vil gøre underværker her!

4 kommentarer til Hvad får vi for pengene…

  • Jacob Lund skriver:

    Jeg kan ikke lade være med at drage en parallel til foreningsmiljøet. Ser vi på TRoA, kender du jo SS diskussionen og netop her, hvor vi snakker usynlige services, virker det ofte til at folk har en kæmpe blindspot. Man ser ganske enkelt ikke, hvad det er for goder en forening bidrager med til det enkelte udvalg – uanset hvor stor succes dette har.

    Det bliver især en vigtig betragtning, når vi står overfor de samfundsstrømninger, der glider hen mod større individualitet i medlemskaber – altså at man kan vælge til og fra, som man vil. Det er i min øjne et direkte angre på sikringen af de synlige services, der i sidste ende bærer meget af både foreninger, arrangementer osv.

    Det er egentlig en diskussion, der fortjener mere fokus – især i “disse tider” (jeeesh, der gik lige gammel i den der).

    Men tror du, at folks manglende villighed til at betale eller brok over pris, bunder ud i at det enkelte tilbud ikke er tilpas skræddersyet til dem ? Og at det måske ikke kan lade sig gøre, at behage alle indenfor nuværende arrangørstrukturer ?

  • Du har ret i at problematikken er meget den samme i foreningssammenhænge nogle gange. Folk vil have synlige services “up front”, ellers vil de ikke være med (groft sagt). Den vinkel havde jeg ikke tænkt på.

    Jeg ved ikke om folks brok bunder i at tilbuddet ikke passer dem godt nok. Jeg tror det i høj grad er en “Jamen det sidste jeg deltog i kostede X hvorfor skal jeg så betale X+Y for det her?”. Jeg tror (håber) det er en modningsproces vi er på vej igennem, hvor vi gradvist vænner folk til, at man kan godt lave et scenarie for 200 DKK men det er og bliver ikke det samme produkt som til 1000 DKK – og det er som regel sjovere for arrangørerne at lave projekterne til 1000 DKK, fordi de har mere frihed.

    Når det er sagt – til Scenarie Z kan man ikke behage alle spillere. Der er så mange holdninger, at man er nødt til at vælge en afgrænset gruppe spillere med nogle bestemte præferencer og sigte efter dem. Men selv en afgrænset målgruppe er jo ikke hel homogen…

    Liverollespil er i sagens natur en kollektiv aktivitet fordi vi skal deltage sammen med nogle andre og vi er derfor nødt til at have noget fælles. Fælles oplevelser, fælles arbejde og fælles udgifter. Det betyder også, at der er meget lidt plads til at lave en masse individualisering i et givent arrangement, fordi de fællesting der er, lægger en belastning (økonomisk eller tidsmæssigt) på alle deltagere. Med den betragtning kan man godt sige at de nuværende arrangørstrukturer gør det svært at behage alle. Men det er også svært at forestille sig en alternativ arrangørstruktur der vil åbne op for det.

    Så lad os lave et lille tankeeksperiment. Hvis man nu forestiller sig, at man lavede at projekt hvor man skar helt ind til benet og definerede de ting, som alle var nødt til at bidrage til for uden dem kunne scenariet tydeligvis ikke blive til noget. Lad os sige det er udgifter til reklame og arrangørernes arbejdsudgifter (rejse til møder, papir, osv). Alle øvrige udgifter var nogle man valgte til eller fra og tilsvarende fik servicen stillet til rådighed eller ej. Havde man ikke betalt, kunne man simpelthen ikke bruge det. Det galt f.eks. lokum, mulighed for at interagere med de interessante plots/historier arrangørerne havde sat i vandet, anvendelse af forum til koordinering inden scenariet, muligheden for at kontakte arrangørerne under spillet (man har jo ikke betalt for at de er til stede i den skrabede model), muligheden for at få tag over hovedet, muligheden for at spise og drikke, osv. (ja, rent praktisk kunne sådan en begrænsning ikke rigtig lade sig gøre – men lad os nu lige lege at den kan).
    Hvis et sådant scenarie kunne laves var muligheden for at få det tilpasset præcist sine egne behov til stede.
    Jeg har svært ved at forudse hvordan det vil blive modtaget. Jeg tror det afhænger meget af prissætning – om spillerne fandt de enkelte services billige eller ej. Jeg tror også scenariet ville blive ret forfærdeligt fordi der ikke ville være særlig meget fælleskab omkring det.

    Det er nok lidt kernen i det. Jeg tror fællesskabet – uanset hvilke udfordringer det medfører – bidrager med rigtig meget godt, og det tror jeg også mange er klar over.

    Nå, jeg tror jeg har vrøvlet nok på det her. Det er svært emne og jeg har ikke et godt svar til dine spørgsmål…

  • SorenJepsen skriver:

    Telte til KL er et meget godt eksempel på up-front service som folk gerne betaler til. Hvorimod folk ofte har en ide om at mad kan laves for en flad 10’er, fordi det er hvad en pakke pasta koster.

    Synlige budgetter er vejen frem. Personligt vil jeg faktisk foretrække det scenarie som har det størst mulige forbrug på rekvisitter og alle de ting som er plot relateret. Så ved jeg at scenariet, selve oplevelsen, bliver spændende. Hvorimod hvis alle pengene er brugt på toiletter og kølefaciliteter, så kan jeg ligesågodt tage på camping.

  • Ja, folk har en forvrænget opfattelse af hvad mad koster. Særligt dem, som endnu ikke har været flyttet hjemmefra. Folk tror også at der er uendelig arrangørarbejdskraft så derfor kan de f.eks. let lave billig mad til 400 mennesker.

    Jeg ligger også i kategorien der gerne vil betale for de ekstra services. Min personlige kæphest er mødeudgifter; det er for mig en indikation af at arrangørerne mødes og laver noget sammen. Uanset om det er plots, props eller spillerbreve er det et godt tegn.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier