Dovenskab er udbredt…
19. januar 2010 | 
Forfatter: Jeg vil ønske der var mindre dovenskab i dansk rollespil.
For vi er utroligt dovne. Ja vi er. Også dig. Og mig.
Jeg skal være den første til at anerkende, at der bliver lavet utroligt meget arbejde rundt omkring – jeg har selv fornøjelsen af at lave en lille smule af det, og at kende mange der også hver laver deres lille bid. Der bliver startet og vedligeholdt utroligt mange projekter og foreninger og miljøet er, som helhed betragtet, ret arbejdsomt (omend vi er markant bedre til at definere opgaver vi gerne så løst end løse dem ordentligt).
Men når det kommer til at lave noget nyt, til at udfordre de kendte rammer og til at kaste os ud i noget andet end vi er vant til, så er vi ikke særlig gode til det.
Jeg tænker meget specifikt på vores forkærlighed for fantasy scenarier. Personligt elsker jeg fantasy, men jeg anerkender også, at der er gode historier at fortælle i andre genrer, som bliver syltet.
Så hvorfor er det vi bliver ved med at lave så meget fantasy? Hvorfor bliver de andre historier ikke grebet? Hvorfor er det vi bliver ved med at lave så meget Warhammer Fantasy som vi gør i disse år?
Dovenskab er svaret.
Det er sgu’ bare lettere at lave fantasy. Warhammer fantasy. “Folk har jo kostumerne fra Krigslive”, og “alle kender jo settingen”. Så behøver vi ikke koncentrere os om at finde (eller lave) en ny setting og forklare til spillerne hvorfor elitesoldaterne bærer røde kapper. Vi behøver ikke at lave et nyt kostume kompendium. Og vores venner behøver dårligt nok at lave nye kostumer. Det er superlet.
Det er også ret dovent.
Det er bestemt hårdt arbejde at lave et scenarie i en ny genre / setting. For det første skal man finde på alting (eller strukturere processen når spillerne finder på alting). Dernæst skal man beskrive det og kommunikere det ud til spillerne. Så skal spillerne forstå det. Og handle på det – de skal lave nye kostumer og læse en masse nyt materiale, og måske spille på en anden måde end de er vant til. Det er vildt hårdt.
Det betyder også der er stor risiko for, at det går galt – bare et enkelt led fejler – at man ikke kommunikerer alting klart, at spillerne ignorerer det, eller at det ikker virker - og så bliver spiloplevelsen dårlig.
Jeg forstår godt folk er dovne. Bestemt. Det er jo klart det letteste!
Men der er så mange spændende historier derude! Der er så mange spændende genrer! Hvorfor bliver der nærmest intet science fiction lavet? Hvorfor er der næsten ingen steam-punk scenarier? Hvorfor har post apokalyptisk været så mange år om dukke op i scenarieform? Hvorfor spiller vi ikke noget i viktoriatiden? Hvorfor er der ikke lavet nogle bronzealderrollespil? Er japans samuraier ikke så spændende, at man kan lave danske scenarier over dem?
Der er bunkevis af genrer – og endnu flere undergenrer og varianter – der ligger derude og venter.
Venter på at der en flok arrangører – måske endda kun en – der dropper dovenskab og kaster sig ud i det.
Jeg vil ønske der var mindre dovenskab i dansk rollespil.
Gemt i
En kort tanke, kan det ikke lige så være et spørgsmål om hvad man kan og har tid til? 1. Man skal kunne genret og 2. At lave noget helt andet, og måske har man ikke den extra tid og et fedt fantasy scenarie er vel bedre end ikke noget scenarie?
Manglende kompetencer / viden kan opvejes af at man bruger mere tid. Desuden tror jeg de fleste rollespillere er bekendte med andre genrer, så manglende kendskab kan ikke være den eneste begrundelse.
Hvis man har tid til at lave et fantasy scenarie, så kan man godt afsætte den ekstra tid der skal til at lave noget andet.
Den eneste rigtigt gode begrundelse jeg kan finde for ikke at lave noget andet er, hvis folk ikke har lyst. Men jeg tror mange simpelthen bare som udganagspunkt vælger fantasy ikke fordi de ikke har lyst til andet, men fordi opgaven virker for stor og uoverkommelig.
Det er ikke sandt Kåre, bare fordi man har tiden til lave et scenarie hvor man har en klar defineret setting betyder det ikke man har alle de ekstra timer som det kræver at skabe en ny.
Men jo mange gang tager folk da den “nemme” løsning fordi det er hvad de har tid til og kan overskue
Hvad definerer, at man ikke har tiden? Man bruger vel bare et halvt eller helt år længere på at lave arrangementet, og så har man tiden? Der er jo ikke en regel der siger, at et scenarie skal være arrangeret på et halvt eller et helt år.
Men det er kernen tror jeg – at det gør folk ikke. Og det mener jeg også er en afart dovenskab, at man vælger det man kan lave relativt let.
Kan det have noget at gøre med realisme – i hvert fald dele af det. Du er lidt inde på det, i forbindelse med “man skal have nye kulisser og dragter”, men samtidig tænker jeg; I et middelalderscenarie er man forholdsvist forkælede – det er intet i et middelalderscenarie, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, eftersom denne tidsperiode er før vores egen.
Jo, strøer man lidt fantasy magi over det hele, så skal der bruges mel til iskrystaller og latex-kugler til fireballs – men det kan er vel hovedsageligt “ekstra materiale” til en setting, der allerede fungerer fint.
At placere et scenarie 200-300 år inde i fremtiden – medmindre man går postapokalyptisk (og derfor endnu engang “under” vores teknologisk niveau), så er det altså rigtig svært at simulere mange dele af hverdagen. Den fantastiske replicator fra StarTrek “Computer, Beef, Rare, salad on the side” skal enten servere fantasi-mad, eller have en usædvanlig hurtig kok placeret bag sig. Det samme gælder med hover-cyklerne, eller stråle-pistolerne. Redekam og farvet vand fra vandpistoler?
Jeg tror, at rigtig mange settings findes i Fantasy-genren, fordi den virker. Fordi den giver en god success-rate, og fordi det er tættest på et “sure kill” (dermed ikke sagt det er nemt – det er bare “nemmest”).
Jeg tror ikke man kan sammenligne dét at skulle overkomme de store udfordringer ved at bygge en mindre post-apokalyptisk sci-fi steampunk by versus dét at indhente for-fabrikerede huse smækket sammen med allerede testerede metoder, i en for-plantet, for-groet skov – med dovenskab. Jeg tror lige så meget det kan handle om at man gerne vil levere noget der faktisk virker, levere noget man ved der virker – noget man ved man selv kan være tilfreds med.
Man kan så sige – bronzealder? Stenalder? Hvorfor er der ikke scenarier i disse miljøet – de er om noget, tættere på fantasy, og det “kendte”. Så her vil jeg dele din søgen
(Ovenstående er skrevet med al respekt for live-arrangør-arbejdet, jeg mener ikke det er nemt – bare nemmest).
Helt sikkert har det noget at gøre med kulisser og dragter. Vi er jo vant til et meget højt niveau af dette, og det virker som et tilbageskridt at gå til noget der er mindre. Det er helt sikkert noget af forklaringen bag “dovenskaben” når vi snakker Japans Samuraier (som stilmæssigt er meget forskelligt fra Europæisk middelalder), en del Science Fiction (som teknologisk er meget krævende) og lignende.
Jeg tror også det er årsagen til at en stor del af den udvikling der finder sted er er evolution snarere end revolution – f.eks. den gradvise udvikling gennem de sidste år fra fantasy som i højmiddelalder og over mod renæssance, primært anført af Warhammer-scenarier.
Når det er sagt så er Post pokalyptisk da lige til højrebenet – en losseplads kan tjene som et let og billigt udgangspunkt for ekstra kulisser, og der er masser af fede locations rundt omkring, der ligger og venter på at blive opdaget. Forladte fabriksbygninger, diverse militær øvelsesbyer og lignende. Steampunk kan langt hen af vejen dele kulisser med fantasy. Viktoriatiden kan bruge nogle af de fine herregårde der ligger rundt omkring som tjener som hoteller eller museer – det burde være muligt at finde noget dertil. Kulisserne til disse ER muligt, så det er ikke argumentet.
Naturligvis skyldes tilvalget af fantasy ikke kun dovenskab, men det skyldes så afgjort heller ikke, at folk kun tør vælge det sikre. Der er masser af eksperimenter rundt omkring, men det er som om man eksperimenterer indenfor fantasy genren i højere grad end at eksperimentere med genre (jeg er selv meget skyldig i den forbrydelse). I mit tilfælde skyldes det en forkærlighed for fantasy – men også at det virker som et kæmpe arbejde at skulle lave noget i en anden genre. Det tillader jeg mig at kalde dovenskab, det er muligvis en anelse misbrug af ordet
Min pointe er egentlig, at jeg gerne så at de folk der havde lyst til at lave noget andet end fantasy så ud over de problemer der var og kastede sig ud i det, og ikke lod sig anfægte af, at det kan være et stort stykke arbejde.
I det hele taget synes jeg det er (dvs. “må være”) så meget sjovere at lave SteamPunk kostumer end fantasy. Der er jo nogle helt vildt tossede fede gadgets man kan lave.
Men selvfølgelig er det lidt hønen/ægget – så dén del har man selvf. at kæmpe mod. Men uanset hvad, mere steampunk !
Se, og her er jeg enig, Kåre… men der er kun en vej at gå.
At vise vejen.
Jeg holder jo meget af at pudse min egen glorie (nogle gange uden grund), men her gør jeg det mest for at minde om, at der FINDES eksperimenter der er anderledes.
Siden 2007 har folkene i Rollespilsfabrikken lavet:
Hjerte rimer på Smerte I, II & III (Teen Comedy)
Motherland & Vaterland (60′er Alternate History)
Ikke alle ørne kan flyve (Sci-Fi)
Østfrontens Helte I – IV (WWII)
It’s better to die for the Emperor (40k)
“Der findes intet alternativ til sejr” (40k)
Tabula Rasa (Ødegårds-Sekt)
The White Road (Landevejsriddere)
Jedi Academy (Jedi)
Sorte Pedros Skat (Pirater)
Dr. Sjovs Forlystelsespark (Zombie)
Gudfader (Mafia)
VII (Eksistentialisme)
+ selvfølgelig noget fantasy…
Til sommer laver vi City of Cities og så må vi se hvad fremtiden bringer.
Men der findes folk, der laver alternative projekter. Så det er bare med, at slutte sig til flokken….
Rollespilsfabrikkens folk har helt sikkert lavet meget eksperimenteren (selvom der nok er enkelte af ovenstående scenarier jeg ikke vil kalde for eksperimenter i forhold til genre), og det er noget af det jeg har enormt stor respekt for at I gør (uanset hvor mange andre ting jeg måtte være uenige med jer i
).
Det jeg nok i virkeligheden meget gerne ser er, at der bliver defineret nogle nye genrer – at der er genrer der bliver introduceret og bliver. Ingen af ovenstående har mig bekendt formået det (selvom flere af dem har haft efterfølgerede, så er genren død når arrangørerne stoppede med det eller i al fald hverken mere eller mindre profileret end før).
Som sagt – jeg har meget stor respekt for den del af jeres arbejde. Jeg så bare også gerne, at der var nogle nye genrer der dukkede op og bed sig fast. Måske Post-apokalyptisk nu her?