…i den mørke skov

Ideen bag NPC-maskerade er, at man tager en eller flere NPCer og giver dem “almindelige roller” fra starten af spillet. Som oftest er man også nødt til at skjule inden spillet, at de er NPCer, da mange af spillerne ofte omgås hinanden privat – så de skal både i og udenfor spillet maskerere som almindelige spillere.

Kort inde i spillet vil de så bliver slået ihjel eller gå en anden grusom skæbne i møde, som vil betyde de ikke kan spille deres rolle længere. Det bliver typisk brugt til at statuere et eksempel, f.eks. at det er farligt at gå ud i skoven, at Det Onde slår folk ihjel men det kan også bare være en spændende gimmick, der kan være med til at skabe lidt liv. Grunden til at det er vigtigt at de øvrige spillere tror de var spillere er, at så kan det også have en offgame opdragende / belærende effekt.

NPC-maskerade har været brugt til mange scenarier. Et kort udpluk er Helte, Den Fortabte Stad og Khypris II men listen er meget, meget længere. Lad mig kort beskrive hvordan det blev anvendt.

Helte var, kort fortalt, et scenarie hvor der var en række heltegrupper som var kaldt et eller andet sted hen for at løse en eller anden barons problemer. Op mod dem var der sat et antal monstergrupper. Monstrene var naturligvis instrueret i ikke at slå heltene ihjel på fjollede tidspunkter, men for at sikre at heltene havde respekt for monstrene brugt arrangørerne en NPC-maskerade. De tog et monsterhold og fik dem fra start til at maskerere som et helte-hold. De gik herefter ud på et Quest hvor de blev “slået ihjel” og gik, meget tydeligt, slukørede ned i helte-lejren og hentede deres offgame grej for at forlade spilområdet. Resultatet var at heltene blev meget forsigtige (faktisk for forsigtige) resten af scenariet fordi de troede at risikoen for at blive slået ihjel var meget reel!

Den Fortabte Stad var et horror-by-scenarie hvor to vampyrer (udenfor byen) dystede mod hinanden (og mod nogle folk i byen) om overherredømmet over byen. Her var en meget stor del af NPC-gruppen placeret i “tilfældige” grupper som i løbet af den første nat blev “rendt over ende”. Så heksejægeren og hans assistent blev slået ihjel, kroen lige udenfor byen blev rendt over ende og et par andre folk forsvandt. Det etablerede en vis respekt for vampyrerne og selvom det relativt hurtigt gik op for mange af spillerne at det var planlagt hele tiden, så havde det i al fald noget tid den ønskede effekt.

Til Khypris II blev NPC-maskerade kun brugt som et lidt pudsigt indslag. Khypris var et byscenarie uden det store overordnede plot, hvor det meste foregik som intriger mellem spillerne om magt og indflydelse. Den lokale alkymist (som spillede rollen til Khypris I) var NPC til Khypris II og men han blev brugt som spiller kortvarigt i starten. Efter at have gjort sig bemærket den første dag var planen, at der skulle laves nogle effekter (brag og røg) fra hans værksted om aftenen og det eneste der skulle være tilbage af ham, var hans støvler. Planen forløb uden problemer og det gav en del postyr hen under aftenen og anledning til en del snak og spekulationer – men blev ikke brugt til at introducere bestemte tanker eller følelser blandt spillerne.

Generelt set kan det siges, at det er nyttigt værktøj hvis man kan holde det hemmeligt hvem som skal spille NPCer og har et klart formål med det. Det kan dog også hurtigt blive slidt, til Den Fortabte Stad var det ret hurtigt tydeligt at det var det der var sket, og det kostede en del af effekten fordi deres død blive ligemeget. Det er derfor uhyre vigtigt også at have offgame-illusionen på plads, gerne helt til spilstop.

Dette er en del i min serie af miniværktøjer til spildesign. De er tænkt og beskrevet til brug for klassiske sommerscenarier, men de fleste kan finde anvendelse til mange typer scenarier (måske også bordrollespil?). Jeg påstår på ingen måde at have opfundet dem eller at de udtryk og navne jeg bruger er “korrekte”, det er blot et simpelt forsøg på at dokumentere de værktøjer jeg har oplevet blevet brugt i håbet om, at det kan komme andre til gode.

6 kommentarer til “NPC-maskerade…”