Rollespil: Ikke længere kun…
3. februar 2010 | 
Forfatter: Jeg husker engang, hvor man altid skulle forklare folk hvad rollespil var. At selve begrebet “rollespil” var noget HR-konsulenter lavede i virksomheder hvor der var problemer for at folk kunne forstå, hvorfor chefen ikke kunne lide dem, når de tog det sidste kaffe i kanden.
Jeg husker også engang, hvor man hver gang man nævnte at man spillede rollespil ikke bare skulle forklare hvorfor det er sjovt, men hvad det i det hele taget var for en størrelse.
Jeg kan dog trøste mig med, at jeg ikke kan huske dengang man skulle starte med at forklare man ikke var satanist… selvom jeg dog husker en meget surrealistisk samtale med en ungdomsskoleleder enggan hvor han gjorde klart at han ikke ville have noget djæveldyrkelse på et eventuelt nyt rollespilshold på en måde der gav mig det indtryk at han var ganske sikker på, at den slags fulgte med hvis han ikke sagde noget.
Nu om dage derimod, er der rollespil uanset hvor man kigger hen.
Jeg tillader mig at gætte på, at det hele startede mde filmatiseringen af Ringenes Herre og Harry Potter, begge dele i 2001 såvidt jeg kan se. Jeg husker det også som der, hvor jeg genopdagede biografen.
Udover de to efterfølgende Ringenes Herre film og de efterfølgende syv Harry Potter film hvoraf de sidste to endnu ikke er udkommet (ja, der bliver otte i alt da bog syv bliver splittet i to film), så gav det en lavine af andre fantasy-relaterede film. Nogle gode, nogle knap så gode, og jeg vil slet ikke begynde at nævne dem her. Faktum var, at de åbnede op for børn og barnlige sjæles interesse for fantasy for alvor, og der lå (live)rollespil åbenbart først for.
Der indtrådte Den Gyldne Alder for rollespil hvor kampagner skød op i hver en by og hvis man bare havde en skov og en der var grøn i hovedet, så havde man 50 børn hveranden weekend hvis man ville – uanset prisen. Den Gyldne Alder er ved at falme lidt igen, men efterdønninger ses klart, og jeg synes de er overvejende positive. Nu er rollespil nemlig en aktivitet folk kender, og derfor kan den blive inddraget rundt omkring.
Barda er jo et oplagt eksempel. I 2006 begyndte DR at lave barda som er meget simpelt rollespil på fjernsyn for børn. Stor succes; konceptet er solgt til sverige som er igang med deres tredje sæson mens DR er igang med deres fjerde.
Den populære TV-serie Klovn havde også et helt afsnit med rollespil som et af hovedtemaerne – det gik under navnet Troldmanden fra Frederiksberg.
Men det er også de små ting der for mig viser, at rollespil vinder indpas. Nu har jeg i mange år ikke set meget fjernsyn så min viden er muligvis ret uopdateret, men i Forbrydelsen II var der i al fald en lille episode der varmede mit hjerte. Jonas Raben (sønnen til en af hovedpersonerne som man følger en del) har rollespil som sin primære hobby. Når den største danske TV-serie, som lige er solgt til USA, indeholder en rollespiller så har hobbyen opnået en accept som den ikke har haft tidligere. For 10 år siden ville han have spillet fodbold. Nu spiller han rollespil…
Jeg prøver ikke at gøre det til mere end det er, men man skal heller ikke undervurdere de små ting. Det er dog stadig meget en børnehobby, et image der er nok bliver meget svært at komme af med.
Men det er ikke kun på fladskærmen og lærredet det vinder indpas.
Der var engang hvor mere eller mindre alle arrangementer i professionel regi der lugtede lidt af rollespil relativt let kunne spores tilbage til nogle rollespillere man sikkert kunne finde gennem liveforum. Det er ikke tilfældet længere.
For leden faldt jeg over en google ad der pegede til det her. Myrder Mysteries på Holckenhavn slot. Myrder Mysteries er måske i udkanten af definitionen på rollespil, men jeg synes det rammer indenfor. Det bliver lavet af et firma der hedder dinnergames.dk. Jeg kender ikke en eneste af personerne bag firmaet ved navn.
Et andet eksempel; for leden blev vi i TRoA kontakt af Andebølle Ungdomshøjskole. De vil lave noget rollespilsarrangement over sommeren, og ville gerne have noget hjælp fra os. Endnu et sted laver rollespil.
For slet ikke at nævne Østerskov efterskole som har kørt i flere år nu med stor succes.
Det er overalt det der rollespil. Folk ved godt hvad det er, og vi er fri for spørgsmålet “Hvad er rollespil egentlig for noget?”.
… i stedet står vi så med spørgsmålet “Hvorfor er det der rollespil sjovt?”… og det kan vi så kæmpe med de næste 20 år…
Gemt i Liverollespilstanker
[...] 3, 2010 af kristoffermads Jeg har lige læst et sjovt blog indlæg fra Kåre Murmann Kjær, om hvor “berømt” eller “kendt” rollespil er blevet i dag, de fleste ved i [...]
En lidt anden vinkel – og jeg er pinlig klar over min “bad-vibe-hat” her….
For mig er måden, hvorpå rollespil er blevet acceptabel ledt til øget frustrationer og på sin vis stigmatisering. Grunden er simpel – rollespil er for børn ude i skoven. Der tamper de så hinanden med papsværd og får en masse “motion”. Så når jeg enten bliver “outet” eller fortæller, at jeg mødes med nogle venner og spiller rollespil én gang om ugen, så får jeg et socialt klask.
“Jamen det er dem, du er sammen med, der er nogle dingoer så” – jo jo, men ikke desto mindre holder det ikke, at skulle sidde til en vilkårlig fest / social happening og spille martyr over andres holdning til min hobby. Barda, papsværd i Netto, DUS-ordningshendvendelser min blege bag….
PS: Overdreven holdningsindtagelse kan forekomme
Jeg havde en lidt spøjs oplevelse i skolen i denne her uge:
Vi har tema om midlertidige indgreb i byrummet og havde i den sammenhæng besøg fra Københavnernes By og Havn, der står for Ørestad og havnearealerne, de har blandt andet valgt at udleje lokaler i prestigekassen “Bjerget” til nogen rollespillere der slåsser ude på Amagerfælled en gang om måneden. Det var tydligevis morsomt at høre for mine undervisere og medstuderende, at man nu havde de der sjove rollespillere i stor arkitektur.
Nu idag har vi så fået vores første opgave her i opstartsfasen… som unægtelig lugter af rollespil: Vi skal opfinde to “Persona’er” altså to fiktive personer, som vi kan bruge til at repræsentere vores målgruppe. Og ud fra dem skrive nogle “Scenarier” om hvordan byrummet bliver brugt. Det er sgu da rollespil, der er bare ingen der tænker over det.
Samme process kan også indehole diverse spil som man kan bruge til at få folk ud af deres egne sko og se på planerne fra andres synspunkter. Der er masser af rollespil i den virkelige verden, der er bare et disconnect til vores hobby, i form af den stereotype grønfjæs, som folk ikke kan komme over… Jeg er lidt træt af at det ene er innovativt og det andet er fjollet.
Og se, så bliver det sjovt… for de rollespillere der slåsser ude på Amager Fælled en gang om måneden er os fra Rollespilsfabrikken af.
Derudover, Kåre, så synes jeg det er en fin post og kan kun nikke genkendende… og mht. stigmatiseringen fra andre voksne mennesker, så er det en debat værdig – men måske et sted der ikke er her.