Fantasy i et villakvarter…

Der går efterhånden ret langt imellem jeg skriver indlæg her på bloggen nu om dage – det er primært mine årlige tanker omkring rollespilsåret der gik og det der kommer og så indimellem et sted at smide nogle slides eller pdf’er omhandlende rollespil, som jeg synes folk skal kunne tilgå.

Men i dag er anderledes – for i dag vil jeg skrive en vaskeægte scenarieide.

Lad mig starte med at sige, at chancen for at det er noget jeg laver er stort set lig nu. Mellem de andre ting jeg har gang i og en 1-årig så går der nok nogle år inden jeg laver liverollespil igen. Men ideen har rumsteret i mit hoved den sidste uge eller halvanden når jeg har gået tur med omtalte baby i barnevognen i villakvarteret, og jeg har brug for at dele den med verdenen. Så her kommer den.

Præmis og grundtanke

Jeg vil gerne spille fantasyliverollespil i et villakvarter. Der er så mange fede stier, parker, legepladser og hjørner, som kunne være sjove at udforske, lægge i baghold i eller bare have en diskussion med andre spillere.

Men rundt om hvert hjørne lurer en murstensbygning med plasticvinduer, biler og hundeluftere. De er allesammen med til at gøre nedbryde den der skrøbelig illusion af, at jeg er i en anden verden. Så hvad kan man gøre? Det har jeg et bud på.

Setting: Efter Krisen

For nogle årtier siden indtraf Krisen. Det er ikke længere specielt kendt hvad der skete, men folk døde i hobetal og civilisationen faldt. Mennesker der forsøgte at omgås med ting fra før Krisen, blev også hurtigt syge og døde – og folk drog væk fra Kriseområderne – der hvor den havde ramt hårdest og flest døde. Man lavede nye nye samfund i områder der tidligere var “øde”. Men uden strøm og moderne produktionsfaciliteter – og uden mulighed for at bruge ting fra før Krisen – faldt den teknologisk udvikling til et middelalderlignende niveau.

Væsner der tidligere hørte hjemme i sagn og historier, kom ud af de Kriseområderne og pludselig blev det en kamp at overleve – selv udenfor Kriseområderne.

Der var også lyspunkter. Folk der var født og opvokset udenfor Kriseområderne fik indimellem Evner. Mest fremtrædende var en evne til at beskytte folk mod effekten af Krisen i korte perioder – og også til at betvinge sagnvæsnerne. De små samfund begyndt at strukturere sig omkring folk med Evner – og begyndte så småt at søge ind i Kriseområderne. På den måde kunne de bedre beskytte deres samfund mod sagnvæsnerne, de kunne finde ting fra før Krisen som (kortvarigt) kunne bruges – og frem for alt håbet om at lære mere om hvad der skete under Krisen og om der var grundlag for at styrke sin egen magt i dette efter-Krise samfund.

Design

Vi starter lidt bagvendt med at løse den centrale problemstilling – hvad gør vi med alle de almindelige mennesker der har deres hverdag i villekvarterene?

Jo, Kriseområderne er befolket af en slags Spøgelser. Det er ikke rigtige mennesker men en slags fysisk og psykisk afskrift af de mennesker der boede i området før Krisen. Disse Spøgelser ved ikke, at de ikke er rigtigt levende – de tror stadig at verdenen er uforandret.

Nogle af de folk der har Evner, har evnen til at kommunikere med dem. Som alle andre med Evner er det typisk de yngste der har en sådan Evne og det betyder at de må indgå i dialog med dem.

Det er dog yderst vigtigt at de ikke fatter mistanke til hvad der foregår. Det er det af to årsager. Den helt lavpraktiske er, at de kan finde på at holde på folk – i yderste konsekvens måske med politiet, men mere lavpraktisk kan det bare være de tror man er syg og forsøge at hjælpe en. Da man kkun kan være i et Kriseområde i et afgrænset tidsrum før man sygner hen og dør, er det rigtig, rigtig farligt.

Den anden årsag er, at hvis man laver alt for mange forstyrrelser i Spøgelsernes liv så kan man se at mængden af sagnmonstre stiger voldsomt. Det er som om at Spøgelser der har indset at de ikke er levenden mennesker længere bliver til sagnmonstre. Så hvis man får en hel villavej forklaret hvad der foregår så er det næsten sikkert at der kommer et angreb på de nærliggende samfund som de ikke kan modstå.

Derfor har man valgt at vælge en tilgang hvor man fortæller disse Spøgelser at det man laver er en slags spil. Man vil sågar gerne fortælle dem om hvad spiller handler om. Det centrale er, at man bliver ved med at insistere på, at det er spil.

Det giver spillerne mulighed for fortsat at være ingame samtidig med at de forklarer tilfældigt (nysgerrige) forbipasserende, at det bare er et spil – og hvad spillet går ud på. Man kan sågar bruge de forbipasserende i sit spil – eksempelvis spørge om de har set andre grupper som dem selv eller set en bestemt ting man leder efter.

Det skal dog i samme omgang nævnes, at selvom der er ingame årsager til, at man ikke må give folk det indtryk, at man ikke tror det man laver er et spil, så er der også åbenlyse off-game årsager. Derfor skal disse ingame regler understøttes af en off-game regel – at man ikke får almindelige mennesker til at blande sig yderligere i spillet.

Det var egentlig min kernetanke omkring spildesign. Men for lige at udbygge lidt i forhold til setting og praktiske ting.

Jeg forestiller mig at spillerne samler sig i grupper der kommer fra et givent samfund og som har nogle opgaver eller interesser. Et samfund jagter måske genstande der kan fortælle om Krisen, andre måske måder at styre sagnvæsner på. Måske skal man sætte nogle mega-game lignende regler op omkring den del.

Til hver spillegang planlægger spilledelsen nogle spor eller information til hver gruppe som kan bringe dem tættere på deres mål – og giver dem lejlighed til at interagere med de andre grupper. Man spiller i et afgrænset område indenfor hvilket man må kun færdes på offentlige områder og dem, der er klart aftalt som værende en del af spillet.

Når spillet slutter skal hver spiller sørge for at “komme ud” – beskyttelsen fra Krisen varer ikke så længe. Dem der ikke kommer ud kan tage skade Det er også effektiv måde at sikre, at der kommer en afslutning – og at den potentielt kan blive lidt spændende, hvis man skærer tiden lidt tæt.

Afsluttende tanker

Jeg blev fascineret af løsningen på problemet med at spille in-crowd på en måde der skiller sig ud (middelalder-inspireret outfit) og stadig være i stand til at håndtere folk spørgsmål og nysgerrighed uden man skal bryde karakter – og at man sågar kan bruge det ingame.

Der er sikkert andre og bedre måder at gøre det på en den setting jeg har beskrevet her – hvis du har et bud lytter jeg gerne, ligesom jeg også gerne lytter til kommentarer til det jeg har skrevet.

En kommentar til Fantasy i et villakvarter…

  • Thais Munk skriver:

    Spændende!

    Jeg er vist grundlæggende set ikke så stor fan af at spille rollespil med andre i nærheden, men din ide her er vildt interessant Kåre, for der er da i høj grad noget fint ved at gå på eventyr i et villakvarter. Samtidig er der gode muligheder for at der kan være et fedt show for folkene ude i villakvarteret.

    Desuden er det sgu altid fedt med en setting som kan beskrives på en side. Nøjs!

    Og jeg kan se noget sjovt i f.eks at have en gruppe, som finder en gammel lampe (her en stor skat) og så skal have den med tilbage 😀

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier