Anmeldelse: Dunkelheim…

TRoA har – som flere har bemærket – fået en ny kampagne. Dunkelheim hedder baby og er en senior-kampagne inspireret af det klassiske Games Workshop spil Mordheim. Jeg deltog til første spillegang og her er mine tanker.

Mit Dunkelheim

Jeg vil starte med at beskrive min oplevelse.

Jeg spillede Ludwig Lector, en del af Lectors Lejesvende – en gruppe på 3 lykkesøgere. Jeg havde valgt at spille troldmand og Mikkel Morild – som spillede min bror – spillede alkymist. Rollerne var valgt delvist ud fra at vi synes det kunne være sjovt at lege med reglerne omkring delvist fordi det er grundlag for en del konflikter på dette tidspunkt i Warhammer-settingen (vi er før det tidspunkt hvor magi er organiseret i kejserriget).

På den første spildag startede vi med at drage ud i terrænnet for at finde skatte. Der lå et antal kister gemt derude og vi tænkte, at jo før vi kom derud, jo lettere ville de være at finde. I vores vandren faldt vi hurtigt over en enlig vej-vogter som sluttede sig til vores lejesvende – vi var nu officielt en gruppe lejesoldater (Reglerne specificerer, at det først er ved 4 deltagere man rigtig tæller som en gruppe – mere om det senere). Herefter vandrede vi rundt i terrænnet i flere timer og ledte efter kister. Vi havde dog ikke det stor held med os længe men faldt efter en del søgen en kiste der var gravet ned. Den indeholdt øjensynligt “Heltenes Skat” som vi skulle bekendtgøre vi havde fundet i byen men lige nu manglede vi at finde en dunkelsten så vi rent faktisk kunne komme ind! Vi ledte videre og fandt til sidst en kiste med en dunkelsten og lidt andet loot (bl.a. en hvidløgsranke?) og vi kunne nu betale for adgang til byen.

Vi havde på det tidspunkt stødt på flere andre grupper. Vi var blevet røvet af en flok averlandske provinssoldater (men vi havde intet de kunne røve), havde afhørt en flygtende soldat som havde lovet os en dunkelsten hvis vi støtte ham i hans anklager mod en anden gruppe og forsøgt at afpresse selvsamme soldats officer for den dunkelsten hun havde i sin besiddelse. Min bror og jeg var også øvede læremestre og havde spredt denne information i håb om at finde andre troldmænd og alkymister, der ville lære af os.

Det viste sig, at den skat vi havde fundet havde et skattekort knyttet til sig som vi aldrig havde fundet – vi var bare faldet over skatten. Vi kom dog ikke så meget mere ud den dag – noget af dagen gik på at oplære og snakke med folk i byen og noget gik fordi jeg var nødt til at forsvinde med kort varsel fra spillet halvanden times tid. Da vi overvejede at lede igen var det for mørkt, og vi satte os på kroen og snakkede og forhandlede. Vi faldt bl.a. i snak med en der havde fundet en mystisk amulet han ikke vidste hvad var som jeg forsøgte at identificere og til sidst fik vi stukket oplysninger nok sammen til at finde ud af, at det var indgangsbillet til en arena. Vi ragede også uklar med en præst, som mente at troldmænd var et problem – noget jeg naturligvis ikke kunne sidde overhørig. Vi byttede oplysninger om amuletterne til en amulet og forhandlede os til en alkymistisk opskrift og tog så ellers hjem for at sove.

Næste dag startede vi tidligt ud med at lede efter kister og vi havde heldet noget mere med os. Vi fandt 3 på vores gåtur med udmærket udbytte uden at blive overfaldet, og vi fik udbyttet hjem i sikkerhed. Vi havde også held til at indgå lidt handler med de andre grupper som skaffede os flere alkymistiske opskrifter og nu dukkede der også troldmandsformularer op. Vi blev klar over, at der igen lå en skat begravet hvor vi tidligere havde fundet den, og sendte vejvogteren ud efter den. Han var væk rigtig længe, og det han kom hjem var det tomhændet med påstande om, at kisten var væk. Vi gik derud i samlet flok og fandt ganske rigtigt, at kisten var væk. Vi lagde også mærke at vores vejvogter ikke havde hans taske på sig, og vi begyndte at tvivle på hans troværdighed – havde han taget kisten til sig selv? Efter en intens lille snak med et par trukne knive blev vi enige om at sætte ham på en prøve.

På vejen derud var vi faldet over eneboeren som stod for denne arena. På dette tidspunkt var vi i besiddelse af to amuletter og derfor to billetter. Vi havde egentlig tænkt os at sælge dem – da vi ikke ønskede at deltage i nogen kamp-arena – da det gik op for os at dysten var på poesi! Vejvogteren blev beordret til at vinde så vi vidste, vi kunne stole på ham. Vi manglede bare nogen at dyste mod, for vi måtte ikke dyste mod os selv…

Da ankom de Averlandske provinssoldater. Efter en kort forhandling blev vi enige; de fik vores ene billet og hvis de vandt, delte vi ligeligt – hvor vi havde fordel skulle skatten ikke kunne deles lige – og vandt vi, så beholdt vi det hele. Uanset hvem der vandt skulle vedkommende kunne gå uskadt fra stedet med sin præmie. De begyndte at varme op og da deres bedste mand stod med trukne våben overfor vores vejvogter gik det op for dem, at det var en poesi dyst!

Denne dyst var bestemt værd at betragte og opfindsomheden var stor – vores vejvogter trak dog i sidste ende præmien hjem og vi gik uskadte derfra. Et lille uddrag derfra følger herunder:

En pige fra Nuln skulle skide

Men det måtte hendes moder ikke vide

Så hun tog en kop

hun fyldte den op

og skød den afsted med en blide

Efter mesterstykker som dette tog vi igen tilbage til Dunkelheim i ro og mag med vores præmie. Vi havde besluttet os for at lede efter flere kister, da der kom ballade udenfor byen – bretonere, averlandske provinssoldater og norscanere var havnet i flæsket på hinanden og averlændingene havde fået tæsk. Da de kom retur til byen indgik vi i en kort forhandling og jeg besværgede flere af deres rustninger – heriblandt en rasende sigmar præsts – så de var bedre klar til næste kamp. Endnu en lukrativ lille handel.

Det sidste vi gjorde var at overveje hvordan vi ville investere i indflydelse og vi valgte at satse på Okkult – som var vigtig for vores roller – og Lokalt – fordi vi mente det var grundlag for god underholdning. Til vores overraskelse dominerede vi Lokalt men ikke Okkult da dagen var ovre.

Nok om hvad jeg oplevede i spillet – lad os kigge lidt på de enkelte elementer.

Fleksible arrangører

Det første jeg vil fremhæve er arrangørerne. Dunkelheim er helt klart stadig i beta, og det ved arrangørerne god. Og de opfører sig derefter. Der var to møder i løbet af spillet hvor alle grupper deltog hvor der blev givet feedback og der blev lavet øjeblikkelige rettelser til det bedre. Det skal man naturligvis ikke blive ved med at gøre, men når det er anderledes og nyt synes jeg det er en helt utrolig god måde at tage hånd om de problemer der måtte opstå.

Det der er vigtigt er så, at der bliver fulgt op på dem ved reviderede regler og øvrige tekster. Men der er trods alt halvanden måned til næste gang, så de har lidt tid endnu.

Grupper vs personer

Dunkelheim er i princippet et scenarie bygget omkring grupper snarere end personer. Men samtidig er det lidt en underlig hybrid.

Alle spillere har en rolle som har nogle færdigheder efter et klassisk kampagne XP-system. Men samtidig er der nogle begrænsninger og muligheder der agerer på gruppeniveau. Begge dele er som sådan fint. Problemet er hvordan de interagerer med hinanden.

En gruppe kan i princippet blive oprettet – og opløst – til en spillegang. Gruppestørrelsen betyder noget for omkostningen for f.eks. at komme ind i byen. Der er begrænsninger på hvor mange troldmænd, alkymister og præster der er i en gruppe afhængig af gruppetypen. Men der er intet der forhindrer en troldmand i at “tag along” med en gruppe han ikke må slutte sig til regelteknisk.

Det er min opfattelse, at reglerne omkring grupper trænger til at blive gennemgået med grænsetilfældene for øje, for at undgå uhensigtsmæssigheder og for at fjerne regler, der ikke tjener noget formål.

Jagten på kister

Et centralt element i spillet er, at man skal ud i terrænnet og lede efter de ca. 30 kister der er gemt derude. Det var min frygt at det ville blive for meget “first come, first served” eller det ville blive alt for svært at finde kister.

Det var min opfattelse, at balancen var ramt utroligt godt, og det var rigtig sjovt at lede efter kister. Den første dag var vi nok lidt uheldige og lidt sent ude, men den anden dag havde vi stor succes og begge dage var det rigtig god underholdning. Jeg gider godt bruge 2-3 timer på det hver spillegang.

Det er dog stadig en stor fordel hvis man f.eks. tog ud en halv time tidligere end flertallet og jeg ville gerne, om man kunne gøre noget for at sikre, det ikke skete. Særligt den første dag kom folk i al fald ikke ud i skoven til samme tid og det er jeg sikker på betød en del for fordeling af kister grupperne imellem.

Måske vil flere godt skjulte kister med tilhørende skattekort man kan skaffe gennem quests være en god ide.

Handel

En anden bekymring jeg havde, at der ikke officielt var nogen møntfod. Dunkelsten var den eneste valuta og en dunkelsten var relativt værdifuld og for flere grupper så “sjælden” at de var sparsomme med at handle med dem.

Efter den initierende forskrækkelse omkring det havde fortaget sig, fandt folk andre ting at handle med. Vi har handlet med anparter af (endnu ikke fundet) bytte, tjenester (ala “Når jeg blinker skal du falde dem i ryggen”), beskyttelse (“I må ikke angribe os i morgen”), formularer, alkymistiske drikke, alkymistiske opskrifter, nedskrevne formularer, retten til at låne en tallerken og alt hvad vi ellers kunne finde i kisterne af grej. Det gav en masse sjove handler og da det endelig begyndte at fungere var det langt sjovere end hvis man bare havde nogle mønter.

Jeg tror stadig det vil være en god ide med en begrænset mængde mønter af en art, men jeg mener langt hovedparten af handel bør foregå primært på den slags værdier.

Forretning og afslapning

En anden rigtig god balance var balancen mellem byen/kroen og skoven. I skoven var ingen i princippet venner og alle kunne ryge i flæsket på alle andre. Der herskede de stærkes ret og den eneste grund til at vi ikke blev overfaldet var, at vi ikke kæmpede imod den ene gang vi blev overfaldet, for vi vidste vi ikke kunne vinde.

Men når man så kom til byen bar man ikke nag. Hvad der forgik i skoven var forretning, i byen slappede man af. Det lyder lidt underligt, men virkede rigtig godt. Der var også totalt våbenforbud i byen hvilket gjorde, at når man endelig havde nogle værdier kunne man få dem “i sikkerhed” i byen. Også det var rart – ellers blev alting så usikkert.

XP-Regler

Xp-Reglerne til Dunkelheim er en variant af TRoAs Sidste Søndag regler som jeg har været hovedforfatter på. Det er der som sådan gode argumenter for – genkendelighed, der er allerede et gennemprøvet og gennemtænkt system – men der er også stærke argumenter imod.

For det første er det min holdning at regler skal understøtte den historie man vil fortælle. XP-reglerne til dunkelheim har intet med den historie man vil fortælle at gøre. Faktisk er et af de store problemer, at de går på tværs af den ellers stærke gruppe-tanke der er i kampagnen.

Jeg så gerne et XP-regelsæt der bakkede op om gruppetankegangen i stedet for individer og hvor hele Dunkelheim-tankegangen var centralt i det. Man kunne f.eks. forestille sig at evner blev erhvervet gruppevis og XP ligeså for at understrege gruppetilgangen.

Dertil kommer, at der er for mange sjusk-fejl og for mange ting der er uklare. Reglerne savner at et sæt udeforstående øjne så på dem og rettede de mest uklare steder. Det har endnu ikke været et stort problem, men det bliver et problem hvis det ikke bliver rettet indenfor en overskuelig fremtid.

Mad og forplejning

Dette var fint og mættende. Intet luksuriøst men til prisen ganske tilfredsstillende.

Formularer og opskrifter

Et centralt element i reglerne er, at hvis man skal lære avancerede alkymistiske opskrifter og avancerede troldmandsbesværgelser skal man finde papirer i spillet, der tillader end at gøre dette. Dette er en spændende ide der også har været barslet med til Sidste Søndag af flere omgange, og det er en fed handelsvare.

Det varede dog lang tid inden vi så den første troldmandsformular hvilket undrede os, men da vi så den gik det op for os hvorfor. Præster kan vælge at brænde disse til gengæld for et XP. Det er i min bog dårligt spildesign – og det siger jeg ikke bare fordi jeg er troldmand og naturligvis gerne vil finde dem :-).

Ideen med at skabe en konflikt mellem troldmænd og præster er rigtig god. Problemet er måden, det er gjort på – den har to problemer.

Det første – og i øvrigt mindste – problem er, at et XP er ret meget. På en gennemsnitlig spillegang skal du regne med mellem 1 og 3 (jeg vil tro de fleste ender på omkring 2). Finder du bare en troldmandsformular hver spillegang per præst i gruppen – og det burde der rigeligt være mulighed for – får præsterne altså 50 % flere XP i gennemsnit end alle andre i spillet. Rent balancemæssigt mener jeg det er problematisk og det burde opvejes ved f.ek. at gøre præsteevner markant dyrere eller ved at reducere præsternes muligheder for ellers at få XP (f.eks. fjerne præstelæremestre eller lignende). Vi lagde hænderne på troldmandsformularer 3 i løbet af spillegang – havde vi haft en præst havde vedkommende jo haft over dobbelt så mange XP som os andre da spillegangen var slut.

Det andet problem er dog vigtigere. Præsterne ødelægger nemlig en central del af troldmændenes spil – jagten på formularer – på en absolut ikke-spilskabende måde. De tager det troldmændene skal bruge og uden de ved det eller kan gøre noget, fjerner de det fra spillet. Vi fandt alkymistiske opskrifter allerede midt på første dag men troldmandsformularer gik der lang tid inden vi så – og det er klart, for de er langt, langt, langt mere værd for præsterne hvis de brænder dem end ved at handle med dem.

Jeg kan godt lide grundideen med at skabe denne konflikt. Men det er nødt til at foregå på en måde hvor præsterne bliver disproportionat gode og hvor troldmændene ikke har mulighed for at handle. Kunne man f.eks. sælge dem for 2 dunkelsten til kirken var man allerede derhenne hvor det var en handelsvare man som troldmand kunne byde på og under alle omstændigheder var det ikke noget, præsterne kunne blive ekstremt mægtige på.

Overnatningskampagne

Jeg var også spændt på hvordan det ville fungere med overnatning til kampagnen. Var der spil nok til 2 dage? Var folk noget ved på andendagen?

Jeg fandt, at det egentlig virkede godt. Man skal nok stoppe lidt tidligere end vi gjorde fordi når det først bliver mørkt kan man i praksis kun opholde sig i byen og ikke gå ud i skoven og lede. Tilsvarende kan man måske begynde igen lidt tidligere – bare det er lyst er det godt.

Indflydelse

Til Dunkelheim er der også et system omkring indflydelse. For dunkelsten køber man indflydelse på forskellige områder som så kan give en quests, særlige gaver, mm. Man er i konstant konkurrence med de andre for kun de tre der scorer højst i en kategori får noget ud af det.

Ideen er fed, og jeg tror den giver grundlag til rigtig meget spil til næste spillegang, når den er fuldt implementeret.

Jeg er dog ikke så glad for måden det fungerer på lige nu fordi det belønner dem, der sidder i baghånd. Lad mig forklare.

Man kan – fra næste gang nok når-som-helst – investere Dunkelsten i indflydelse i en kategori. Når man gør det ser spillederne på scoren og justerer tavlen med topscorerne. Det sker altså realtime. Det er som sådan fint nok men problemet er, at man officielt ikke ved hvem der har investeret hvad. Det er som sådan en god ide, men sådan som scoren er implementeret kan man indirekte regne det ud.

Lad os sige, at nogen har investeret 3 dunkelsten i en indflydelse. En anden gruppe kommer og ser, at de ligger øverst men de ønsker at overtage denne plads. De tager så og investerer en dunkelsten ad gangen indtil de overhaler dem. Så ved de – indenfor en dunkelstens usikkerhed – hvor mange dunkelsten den anden gruppe har investeret OG de ligger nu øverst med minimal indsats. Så tallet er alligevel ikke så hemmeligt endda.

Jeg foreslår en af to ændringer. Enten så er den aktuelle score for top-3 synlig – så man kan handle derefter og fordelen ved at lurepasse og investere sent er mindre – eller også gør man sådan at man ved at betale noget (f.eks. en dunkelsten) kan få den aktuelle score for alle indflydelser for alle grupper her og nu. Det giver en noget at gå efter men det er også ret dyrt. Og siden folk løbende ændrer investerer vil ens oplysninger hurtigt være forældede.

Overordnet set

Jeg morede mig rigtig meget til Dunkelheim – langt mere end ventet. Jeg har ikke deltaget i kampagner i mange år, fordi jeg savner modspil og underholdende spil der ikke går på at lege pædagog for unge spillere. Jeg fik masser af fedt modspil kombineret med det fede ved karakterudvikling og skatte-jagt og var stort underholdt hele spillegangen. Jeg glæder mig rigtig meget til næste gang og håber at det vedbliver med at trække en masse deltagere.

En kommentar til Anmeldelse: Dunkelheim…

Skriv et svar

Login
Login med Facebook, Google, Yahoo eller Twitter.
Abonner
Arkiver
Kategorier