Gør noget (!)…

For første gang i lang tid, deltog jeg til Sidste Søndag i januar (TRoA’s ældste og største liverollespilskampagne). Det var lidt uplanlagt da det egentlig var andre omstændigheder end selve spillet der trak mig derud så derfor var jeg heller ikke forberedt på at spille en helt masse, men var egentlig mest roligt observerende og travede lidt rundt på må og få – og det var som sådan meget hyggeligt, specielt nu da mine fingerspidser ikke længere føles forfrosne (det gik først over den derpå følgende onsdag).

Der var en ting som længe har ligget og rodet i mit baghoved, som blev rusket til live derude, hvor jeg fik en frisk observation af problematikken. Problematikken er den, at vi snakker for meget og handler for lidt, når vi rollespiller. Særligt i konflikter.

Det er ikke fordi snak ikke kan være godt, men faktum er bare, at de fede dialoger af Oscar-kvalitet i bedste fald varer 10-20 sekunder mellem to gennemsnitligt begavede rollespillere og derefter begynder skænderier ofte at blive langtrukne og handle om hvem der kan huske – eller finde på – settingmateriale bedst eller angribe den andens tøven og stammeri mest effektivt. Krydret med at ophedede diskussioner har en tendens til at trække flere folk til som har deres bud på hvad den mest episke sætning er i pågældende diskussion som de så lukker ud simultant med de øvrige i håbet om at dens genialitet skinner igennem – ender man ofte i et rod af folk der snakker i munden på hinanden på meget u-episk og forvirrende vis.

På den måde vrøvler man effektivt den fede, intense konflikt ud til en tynd omgang børnehaveskænderi som ingen rigtig kan afslutte eller skubbe videre på overbevisende vis.

Slutresultat – fed optakt, vattet afslutning.

I stedet for mener jeg, at man bør handle mere. Når de to-tre fede one-liners er fyret af og skænderiet er ved at dynde til i ligegyldigheder og dårlig opfindsomhed, så gør noget i stedet for at snakke. Træk din kniv og tru den anden. Dask ham en med din handske. Det behøver ikke at være voldeligt – du kan også smide dit krus på gulvet – eller (indholdet) i hovedet på din modpart. Råb i frustration. Gå i vrede. Bank i bordet. Gør noget! At handle har i virkeligheden en lang række fordele.

For det første sikrer det, at intensiteten af konflikten bevares. I stedet for at havne på børnehaveniveau hvor ingen rigtig ved hvordan konflikten kommer videre, er der pludselig noget konkret fysisk at forholde sig til. Vi spiller liverollespil – brug det fysiske element!

For det andet kan det give dig et øjeblik til at tænke over hvad dit næste træk er – eller bringe dig ud af konflikten på en måde hvor du ikke har givet op, men hvor konflikten heller ikke slut. Du får pludselig en lang række muligheder som kun erasmus montanus ville have drømt om at kunne disputere sig til.

For det tredje er det bare federe at kigge på. Ligesom ingen gider at se to folk kompetitivt kæmpe livekamp hvor viljen til sejr er lidt for stor, er der ingen der gider se to folk skændes om noget, hvor de ikke har klare, nye, spændende argumenter. Det er bare kedeligt og spændingen løber ud i sandet.

Og for det fjerde giver det dig en fordel i konflikten selv. Hvis man pludselig handler – specielt hvis modparten ikke er forberedt på det – har man en kæmpe fordel, fordi man former hvor konflikten bevæger sig hen. Den der først trækker kniv, kan have stukket den første fjende ned, inden de får trukket våben. At blive slået med en handske er en fysisk ting der kan bringe folk helt ud af fatning – som kan give dig initiativet i hvad du derefter gør. Og den der bliver overdynget med øl vil have travlt med at tørre det væk – tid man kan bruge til at flygte, stikke hans vagt ned eller på anden vis opnå en fremtidig fordel.

Altså – fede dialoger er fede. Men vi er ikke allesammen freestyle rappere, og selv de bedste kan ikke føre en 10 minutters improviseret dialog med det ene fede come-back efter det andet uden en pause til at tænke i. Så medmindre du spiller advokat-live hvor man skal snakke sig til alting, så handl! Er du i tvivl, så gør noget, det gør alting meget federe!

9 kommentarer til Gør noget (!)…

  • Mads Johansen skriver:

    Nu skal man også huske på at Sidste søndag er et Junior scenarie. Derudover kan jeg godt se de pointe med at der bliver snakket for meget, men gjort for lidt. Det er bare en af de mange ting man kunne lære ungerne(eller påvirke dem in-game) til at handle mere end at bruge tid på at diskutere. 😉

  • Det var naturligvis ikke en kritik af Sidste Søndag. Det mindede mig om en problematik som jeg har observeret mange gange før – også med ældre spillere.

    Og i øvrigt var det faktisk et antal af de ældre spillere der faldt i fælden og ikke de yngre.

    Når det er sagt er de ældre spillere til Sidste Søndag jo i høj grad formende for de yngres spil, fordi den slags ofte foregår gennem en slags mesterlære / imitering. Så det vil helt sikkert være gavnligt at være bevidst om det derude. Men min hensigt med at skrive det her var at gøre opmærksom på problematikken generelt og ikke pege fingre af nogen (så skulle jeg i al fald starte med mig selv, for jeg falder også let i den).

  • Det samme problem finder jeg også i bordrollespil, vi er opdraget til at alt kan løses med ord og det er svært at smide væk når vi leger.

    Der er ingen risiko forbundet med at holde sig til tale, men krydser man grænsen så er det lige pludselig farligt. Men også sjovere.

    Mere action, tak!

  • Der er det nok også til stede – og du har ret i det med ord. Det og konfliktnedskalering/undvigelse er to dagligdags opførselsmønstre, som vi skal være meget bevidste om at lægge fra os, når vi spiller.

    Når jeg tænker tilbage på mit bordrollespil er mange af de feder scener jeg kan huske i virkeligheden opstået fordi nogen handlede i stedet for at sige noget.

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Men bliver konsnvensen af din “mere action” doktrin ikke let, at folk bare trækker blankt?
    For hvor er det gode spil i det?
    Jeg ved godt, det ikke direkte er det, du siger, men der er bare ret mange af dine eksempler der netop handler om det, tænkte jeg…

  • Jeg har netop gjort mig umage for at nævne en del eksempler der ikke var at trække våben, for der er mange andre ting man kan gøre, så jeg synes ikke der er “ret mange” af mine eksempler der handler om det. Derudover er jeg sikker på at du – såvel som mange andre – kan komme på mange andre gode ideer til handlinger der ikke nødvendigvis ender med trukne våben.

    Dertil kommer, at trukne våben heller ikke nødvendigvis ender med kamp – to folk kan godt stå med trukne knive og kigge på hinanden for derefter at skilles fordi ingen har lyst til at risikere livet – og intensiteten i konflikten er intakt. Trukne våben ender ikke nødvendigvis med nogens død.

    Slutteligt er jeg fortaler for, at vi generelt bliver lidt mere villige til at give konflikterne et ekstra hak. Den hellige gral har længe været, at vi skal sørge for at eskalere vores konflikter stille og roligt og er vi i tvivl om hvor hårdt vi skal køre den gælder forsigtighedsprincippet.
    Jeg så i virkeligheden gerne, at vi var mere villige til at give den lidt mere gas og eskalere lidt hurtigere, for det er min opfattelse, at alt for mange (potentielle) konflikter dør eller bliver karrikerede fordi vi tager den for meget med ro.
    Der er selvfølgelig noget Zeitgeist i den holdning – dengang jeg startede med at spille var situationen snarere den modsatte – men jeg synes i vores forsøg på at dæmme op for det er vi nået til et punkt, hvor vi bliver berøringsangste i vores konfliktspil i nogle situation.

  • Migal skriver:

    Flere mord i dansk Live! Det kan ikke passe at NPC’erne får alt det sjove ved at spille flere karaktere til et scenarie!

    Bare slå folk ihjel over the place. Synes du at din grund er god nok, så er den det nok, Hr. Lystmorder.

    Egen erfaring: Nogle var lidt triste over “Virus” sygdommen man kunne pådrage sig til Krater. En virus sygdom gjorde en til en tvangsmorder og var hele grundpillen i civilisationens kollaps. Dystert, farligt og spændende tænkte jeg. “Jeg mister mine XP*”, tænkte nogle…

    Regler såsom “Du skal have en drabseddel fra GM’erne”, “Du skal kende dit offers navn”, og “Du skal have en god grund” har ført os ind i grå og kedelige liveoplevelser!

    Ned med udødeligheden! Op med dolken!

    Hellere et åndsvagt soveposemord end kedsomhed!

    *Eller lignende.

  • Bortset fra soveposemordskommentarer – som jeg antager var for at sætte tingene lidt på spidsen – er jeg relativt enig med dig.

    “Op med dolken”? Det er altså en stueren blog det her 😉

  • Migal skriver:

    Angående soveposemord.

    Måske vil jeg endda hellere have et soveposemord end at der intet sker? Måske.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier