Forventninger til Khypris år 1…

Inden jeg tager til et scenarie kan jeg godt lide at danne mig et overblik over mine forventninger – det kan både som forberedelse for mig selv men også for – når jeg kommer til evaluering – at blive bedre til at se eventuelle problemer og styrker ved de scenarier jeg deltager i.

Først en kort introduktion til hvad jeg skal spille.

Min rolle er Ridder Julien de Licorne-Blance, (tidligere) Ridder af Riget og en af beskytterne af Khypris by. Den gruppe frænder jeg ankom til Khypris med har tilsammen sikret området og er – for nuværende – områdets herskere. Lang historie kort var vi ude af stand til at vedblive med at være bosiddende i Brettonia, hvilket bl.a. skyldtes ridder Sanlegral’s eksperiment med bonde-selvstyre i hans len.

Da vi slog os ned her tiltrak det gradvist folk som fandt sikkerhed i Khypris by, og nu er det ved at vokse sig så stort, at vi er nødt til at tage styringen seriøst. Vi havde en ophedet debat omkring hvordan dette skulle foregå der endte i en duel mellem Sanlegral og jeg. Den blev desværre afgjort på at mit skjold gik i stykker, og således fik Sanlegral ret til at bestemme at vi skulle give dem chancen for at etablere et bonde-styre af en art. Jeg er overbevist om at våbensmeden saboterede mit skjold med vilje…

Anyways – i anerkendelse af, at det måske ikke lykkes har vi valgt at give borgerne en frist – lørdag klokken 16 har de valgt en styreform af byen, som naturligvis placerer os på toppen, og som effektivt strukturerer ting som lov og orden, skatter, osv. i byen på en måde som folk kan blive enige om.

Personligt forventer jeg naturligvis det hele falder til jorden og så vil jeg – for bøndernes skyld – indføre klassisk bretonsk styre hvor jeg nok skal træffe de vigtige beslutninger som de ikke selv magter og holde dem hen med jerndisciplin – det er ganske simpelt det eneste der kommer til at virke…

For en god ordens skyld – selvom min rolle helt klart er castet som “den onde” er der tanker bag – han tror fuldt og fast på at bønder (som ikke er et hverv, men en stand) simpelthen ikke kan magte at tage større beslutninger selv og giver man dem for meget frihed ender de med at slå hinanden ihjel eller dø af sult. Han mener oprigtigt at han – som adelig – har ret og pligt til at lede dem med jerndisciplin og sikre dem sikkerhed, mad og retfærdighed. Dette hårde ansvar medfører naturligvis at han nyder visse privilegier – de bønder der er under ham er hans ejendom, for kun sådan vil han være i stand til at sikre deres velbefindende – og hans eget (som selvsagt skal sikres førend han kan sikre deres).

Det er mit håb at kunne lave en skurk med motivation bag hans “ondskab” og som kan være kompleks for de der ikke kender ham – på en gang ondskabsfuld og urimelig men samtidig hjælpsom og åben i nogle situationer.

Logistik og mad

Ofte er det et punkt hvor jeg er bekymret, men ikke i dette tilfælde. Af alle arrangørernes – og hjælpernes – kompetencer er de praktiske-logistiske dem de er allerbedst til, og det er med garanti meget omhyggeligt planlagt.

Derudover synes jeg ideen med at man ikke selv skal lave mad men at de udleverer færdiglavet mad er fantastisk. Den er ikke ny, men Einherjerer / TRoA sommerscenarier har haft en tradition om, at madlavning blev foretaget ingame. Det er rart at se, at man lægger fokus mere over på det det hele drejer sig om – at spille fedt rollespil – og væk fra sommerlejr-hygge-i-sjovt-tøj.

Lovløse tilstande

En af de mere spændende ting til scenariet er de lovløse tilstande og jeg er meget spændt på hvordan det virker. Vi ville jo gerne noget i samme stil til Udskud og der var folk vildt bekymret for det – her virker det ikke som om at folk er bekymret. Rent lavpraktisk er der ikke den store forskel på den del ved de to scenarier – andet end oplægget til Udskud i højere grad var til, at man skulle leve ved sværdet.

Jeg er spændt på at se hvordan det udspiller sig. Jeg tror det bliver svært at ramme en god balance og selvom jeg synes arrangørerne har gjort meget for at informere spillerne om hvordan de gerne vil have det på tekst, så er der jo stadig et stykke derfra og til realisering i spil. Mit bud er, at vi nok starter meget forsigtigt ud med at folk næsten ingenting tør og så eskalerer det gradvist og bliver mere og mere voldeligt. Om vi får Pleitdorf-lignende tilstande tvivler jeg på, men jeg tror at når folk først er vænnet til den manglende lov så kommer de lange knive frem.

Min største bekymring er om folk gør det åbenlyst nok – jeg tror det er ret indgroet i folk at forsøge at gøre den slags i smug, men jeg håber nogle få, toneangivende spillere vil få flyttet det ud i det åbenlyse og de andre følger efter.

Bretonerne vs. byen

En af mine andre bekymringer er, om folk kommer til at se det som et “os mod de bretonske riddere” scenarie. Jeg er lidt bekymret for om folk ikke viser den fornødne respekt overfor os fordi vi repræsenterer den eneste autoritet. Det er ikke fordi jeg synes det fedeste er når folk spiller underdanige overfor mig, men fordi at hvis jeg skal spille min rolle overbevisende, så er jeg nødt til at slå hårdt ned på folk der ikke viser respekt.

Jeg har besluttet at jeg vil køre en hård linie overfor folk der ikke viser passende respekt hvilket betyder at tåber der ikke tænker sig om får præcis en chance for at tage det i sig. Hvis de ikke forstår budskabet så vil der være alvorlige konsekvenser. Ellers ender vores roller med at falde igennem.

Jeg håber desuden personligt at de ikke magter at blive enige om en styreform så jeg kan få lov at køre bare nogle få timers spil “bretonsk-herre” stil. Det tror jeg kunne være sjovt som kontrast og vil helt sikkert virke som en fantastisk katalysator for at folk – på tværs af kulturer – kan blive enige om en styreform helt uden bretonerne. Jeg har nok i bund og grund en hemmelig drøm om at gøre mig selv så upopulær at de vælter os, det tror jeg der kunne blive nogle smukker scener ud af hvis det gøres rigtigt. Det vil være kedeligt at blive stukket ned i vores soveposer – men det kunne være fedt hvis de tog os ud en for en om aftenen ude i byen eller stod sammen om at jage os ud (hvis vi står overfor hele byen så er det måske alligevel det mest fornuftige at rejse fra stedet).

Tydelige konflikter

Lidt som ved de lovløse tilstande. Der er lagt op til supermange konflikter og til at de skal spilles tydeligt. Det er min erfaring at det er pissesvært. De mest oplagte faldgruber er:

  • Det bliver for hemmelighedsfuldt og fordækt – for mange konflikter kommer ikke frem til overfladen.
  • De bliver trukket for langt ud inden man handler – man går hemmeligt og hader nogen, men gør først noget til allersidst (og så kan man jo ikke spille på konsekvenserne, og det er jo ærgeligt).
  • Folk kommer til at accelerere konflikterne for hurtigt eller forsøger at lukke dem for tidligt.
Jeg tror vi vil se mange konflikter der falder i en eller flere af ovenstående fælder. Omvendt kan jeg ikke se hvad der mere realistisk kunne have været gjort for at afhjælpe det, så må vi se hvordan det går.

Våben og kamp

Arrangørerne har lagt meget strenge krav på våben og rustning. De har også meldt det meget klart ud mange gange (så mange gange jeg faktisk har sagt til dem at jeg synes de havde for mange gentagelser i noget af deres materiale).

Jeg er ret spændt på hvad der sker her. Ingen kan påstå ikke at have forstået reglerne, men omvendt har jeg set utallige eksempler på folk der medbringer ting de har fået at vide de ikke må medbringe. Jeg glæder mig til at se hvad der sker her, for det er en ret central del af spildesignet, at våbenmagten er fordelt som den er.

Spillerbreve

Arrangørerne har lavet en million spillerbreve (næsten). De fleste har været nogenlunde velskrevne, gennemtænkte og indeholdt en masse nyttig information. Omvendt har der godt nok været meget at læse. Havde jeg været mindre hooked på scenariet havde jeg nok ikke fået dem allesammen læst. Jeg glæder mig til at se, om det megen information har givet spillerne nogle gode værktøjer at arbejde med, eller om de er blevet overinformeret og dermed ikke er blevet klogere end hvis de ikke havde modtaget dem.

Vores forberedelse

Vores egen forberedelse i gruppen har været lidt mangelfuld – vi har fået holdt et officielt fællesmøde. Det skyldes delvist at de fleste af os havde al vores grej i orden så vi følte at vi var klar rent praktisk-logistisk, delvist travelhed blandt flere af folkene. Det er jeg lidt ked af, og jeg er en smule bekymret for hvilken indflydelse det har på vores oplevelse og indsats. Særligt er der et par få folk i gruppen der ganske simpelt ikke har mødtes med de andre til et møde “in person” og snakket om scenariet – så al koordinering med dem har været på tomandshånd og uformelt. Det kan godt give lidt kalibreringsproblemer i starten.

Vi har også et par nye værktøjer på bedding til det her (nye for os, altså). Vi har lagt nogle planer for hvad vi kan gøre for at sætte lidt gang i tingene, hvis vi keder os eller spillet virker for roligt. Vi har også gjort os nogle tanker om hvordan vi kan understrege kulturforskelle med nogle konkrete scener. Slutteligt har vi besluttet at holde nogle offgame “time-out” møder for at kalibrere spillet internt såvel som eksternt. Jeg glæder mig til at se hvordan de værktøjer kommer til at fungere – jeg har en overvejende positiv fornemmelse.

Afslutningsvis

Jeg har glædet mig rigtig meget til Khypris År 1 – nok det scenarie jeg har glædet mig mest til i mange år. Scenariet er lavet af de to arrangører jeg kender hvis arrangør- og spilpræferencer ligger tættest op af mine. Jeg skal spille en rolle som på en gang bliver en udfordring og underholdende. Der er nogle få elementer jeg er usikker på hvorvidt de lykkes, men de er i mindre grad afgørende for min underholdning. Jeg synes der er lavet et solidt stykke arrangørarbejde på den praktiske og projektstyringsmæssige front såvel som der er et spændende spildesign.

Alt i alt ser jeg frem til en god oplevelse… jeg skal bare lige slippe af med den forbandede forkølelse der fik hold i mig i går aftes…

2 kommentarer til Forventninger til Khypris år 1…

  • Thais Munk skriver:

    Tak for et fedt indlæg! Det var spændende læsning. Jeg har det lidt blandet mht at jeg ikke skal med til Khypris. På den ene side ville jeg gerne (for Khypris IV var mit første større live) og omvendt set har jeg intet overskud haft i foråret. Så det er nok for det bedste at jeg ikke deltager, men jeg glæder mig til at høre om hvordan det kommer til at gå.

    Jeg har mange nostalgiske minder (“alting var bedre i ’05” som jeg plejer at sige), hvilket er en anden grund til at Khypris interesserer mig, men af samme grund tror jeg også at det er det bedste for mig at jeg ikke deltager. Så tak for et spændende indlæg, jeg vil glæde mig til at læse om hvordan scenariet er løbet af stablen. 🙂

  • Pingback: Anmeldelse: Khypris År 1… | …i den mørke skov

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier