“En Claus Raasted”…

Forleden stødte jeg på et pudsigt udtryk. Jeg snakkede med en arrangør – lad navnet være usagt – som omtalte sit scenarie og forsøgte at beskrive spillestilen. Det var ikke en person jeg kendte vildt godt og han kendte ikke mig vildt godt. Han vidste dog at jeg var jyde, at jeg var fra Aalborg og han havde – i al fald hans egen – ide om vores spillestil og præferencer.

I hans arbejde med at beskrive hans scenarie nøjere sagde han – og jeg citerer frit efter hukommelsen – “Vi kommer ikke til at lave en ‘Claus Raasted'”. I kontekst var det tydeligt, at en “Claus Raasted” var ment som noget negativt, som man naturligvis skulle undgå, og det var det tætteste han lige kunne komme på at beskrive det, han sigtede efter at undgå. Der tilgik umiddelbart efter et par klarifikationer af præcis hvad en “Claus Raasted” er, som jeg desværre har glemt.

I situationen sagde jeg ikke så meget til det – mest fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle svare – men det satte et par tanker igang.

For det første – var han virkelig så sikker på, at “os jyder” (hvilket er et vidt begreb vil jeg mene) for alt i verden forsager Claus Raasted og alle hans gerninger at han med ro i sjælen kan bruge det som en beskrivelse for hvad han ikke vil opnå? Det synes jeg er lidt modigt – det kunne jo være jeg synes Claus Raasteds scenarier var bomben og klasser bedre end alt andet.

For det andet – det er godt nok et hårdt hverv at være så kendt i rollespilsmiljøet, at ens navn bliver brugt som et udtryk – og specielt som et udtryk for noget, der er negativt. Man kan mene hvad man vil om Claus – jeg ved han kan skille vandene lidt og hans dispositioner, holdninger og tidligere arbejde er ikke velanset alle steder – men jeg mener måske der er et stykke derfra og til at bruge ham som målestok for hvordan man ikke vil lave scenarier.

Selvom jeg ikke synes det er helt fair overfor Claus så kan jeg ikke undgå at tænke, at den slags ikke kommer ud af ingenting. Claus har altid været højt profileret, har haft sine meningers mod og hans meninger har ikke altid været dem der har været mest populære. Han har også lavet nogle mindre gennemførte og heldige ting ved indtil flere lejligheder. Så naturligvis kommer den slags udtryk af noget. Men han har også lavet en del vellykkede ting – senest Krigslive VIII men ROLLE|SPIL er også et ret aktuelt eksempel. Så selvom han har lavet nogle ting gennem tiden der ikke alle har været lige gode – for det synes jeg bestemt han har – så han har også i nyere tid lavet ting der var gode. Det burde vel vægte tungere såfremt man skulle vælge hvilken type arrangement han kan lægge navn til.

Men i den konkrete situation – udover alle øvrige betragtninger – så blev jeg ikke en skid klogere på scenariet af den beskrivelse.

19 kommentarer til “En Claus Raasted”…

  • Flemming H. Jacobsen skriver:

    Det kan være at din bekendte mente at det slet ikke er sikkert at scenariet bliver til noget.

  • Anders Berner skriver:

    Det var ærgerligt at du ikke fik en definition 🙂 – (du ukendt arrangør vil du ikke smide den op, her i tråden eller maile den til agberner@gmail.com). At Claus er professionel, Danmarks førende ekspert inden for børnerollespil og køre tusinde frivillige projekter gør at han bliver gjort til en oplagt skyde skive… og samtidig med han ikke ligger skjul på sine fejl, gør ikke image situationen bedre ;). Det er fedt du kaster problemet op her på bloggen, men da jeg lige genlæser dine forventninger til Krigslive VIII falder jeg over at du selv bærer ved til det bål du prøver at slukke. Og kommer med en mulig definition af et Claus Raasted scenarie.

    . Claus og co. er knaldhamrende gode til ideer. De er ikke gode til at løse praktiske opgaver indenfor de deadlines de selv har sat. Jeg forventer ikke Krigslive VIII bliver nogen undtagelse, det har de i al fald ikke demonstreret hidtil.

    Jeg forventer at flere af følgende opgaver falder igennem til scenariet; Mad, Toiletforhold, Løfter om hjælp (f.eks. transport internt på området), Vand og Drikke, Spilstart, Oprydningsdeadlines, Øvrige praktiske opgaver.

    Det er min erfaring, at det er prisen for at deltage i et arrangement som Claus er hovedmand. Så må man tage sine forbehold (til hans forsvar skal det siges at det er relativt få arrangører som ikke fejler på nogle af dem, men det gør jo ikke problemet mindre). En god start er at have eget mad og drikke med som reserve – det har jeg i al fald tænkt mig.

    Ovenstående fik sat mit pis i kog, men lad det ligge for jeg er ganske tilfreds med vores præstation. Da jeg arbejde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning havde jeg en plakat hængende over mit skrive bord…

    ”Den som laver noget laver fejl.
    Den som laver mindre laver færre fejl.
    Den som slet ikke laver noget laver ingen fejl
    og den som ingen fejl laver bliver forfremmet”

    Og det fanger meget godt problemet i vores miljø… dem der laver få projekter eller bare snakker om dem og ikke omtaler deres fejl – får hæderen og æren. Dem der laver meget, er åbne om deres fejl, mangler eller prioriteringer bliver skudt på. Og det gør Claus til en glimmerende scapegoat, man kan afgrænse sig negativt fra.

    All love
    – Anders

  • Grunker skriver:

    Det var også det første som slog mig Anders (skal så siges, at Kåre jo senere har moderet sine udtalelser noget i sin evaluering post Krigslive).

    Der hvor jeg syntes kritikken bliver til et problem, er når den bliver generel (“Claus laver dårlige scenarier” i stedet for “Det her scenarie var dårligt”), for hvis man kigger på Claus’ ekstremt imponerende og mest af alt omfangsrige portfolio er det selvindlysende at enhver sådan generalisering vil være hentet i en diskursiv “mening om Claus” og ikke i en vurdering af hvad han rent faktisk har lavet.

    Den med negativ afgrænsning er også spot on, og det er pisseærgerligt at flere lader til at være interesserede i at frame Claus fra en eller anden negativ vinkel end at diskutere substans. Ift. dit citat skal man dog huske på at de færreste dygtige kritikere er særligt produktive selv, men derfor er værdifulde kritikere (det vil sige dem som kritisere med substans og videreudvikling for øje) altså stadig en nice ressource… det syntes jeg lidt TAK FOR LORT paradigmet glemmer.

    – Casper

    PS. Claus bærer i øvrigt også selv ved til bålet somme tider – da jeg lavede EK med Claus første gang, udbasunerede han joken om at erfaring giver evnen til at få lort til at ligne guld til det meste af arrangørholdet. Vi grinte selvfølgelig røven i laser, men mon ikke en del af pointen bed sig fast i form af en opfattelse af Claus? Jeg ved den gjorde for mig, dengang ;). Det image Claus har fået er også selvforskyldt, up to a point. Det er klart det ikke forsvarer en fordomsbetonet (og i øvrigt forkert) opfattelse af, at Claus bare producerer halvfærdige lavkvalitets-scenarier, jeg siger bare, at den opfattelse af tingenes tilstand ikke er opstået helt uden Claus’ egen hjælp, efter min opfattelse.

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Det er en sjov debat det her.
    Selvom jeg godt kunne komme med et bud ved jeg dog stadig ikke rigtig hvad det er at “lave en Claus Raasted”.
    Men to kommentarer, en til Kåre og en til Anders:
    1: “At lave en [navn]” er en ret almindelig vending der hvor jeg kommer fra. Således er “at lave en Ebbehøj” at skælde en af sine venner hæder og ære fra uden at opdage det. Ikke fordi jeg skælder folk ud i tide og utide (håber jeg – der er et indbygget problem her i det at lave en Ebbehøj) men fordi der har været en række tilfælde, hvor det er sket, og så er det blevet coinet. At lave en Jonas kunne så være, at afbryde det fælles grej-arbejde med smøgpauser eller for “at prøve det på” i tide og utide. Ikke fordi Jonas (som er en god ven) er uduelig eller arbejdssky (tværtimod) men fordi der har været en række eksempler…

    Det kan godt være, det er flueknepperi, men i den optik synes jeg ikke, det er så slemt at få sådan et begreb coinet, for hvis nu, “at lave en Claus Raasted” betød at trække plottet til en børnekampagne ud af røven mens det bliver afviklet, så er det jo ikke forkert. Det har Claus gjort utallige gange, og praler gerne med det. Hvis det er nederen at vi andre samler op på det må han holde op med at prale så. Og pointen her er vel i virkeligheden bare, at noget af det Claus bliver skældt ud for mange steder, også er noget af det han sætter pris på at være god til. At vi andre så nogle gange er uenige i, at det er noget at være stolt af synes jeg egentlig må være et spørgsmål om smag. Man kunne sikkert også kalde det “en Søren Ebbehøj” at bruge uforholdsmæssig lang tid på planlægningen af et eller andet sådan at det suger alle kræfter ud af en organisation, men det er nu engang noget af det, jeg er stolt af at kunne, og så må organisationen sgu tage sig sammen, for det giver jo gode afviklinger.

    Og så til det med at lave fejl:
    Anders har selvfølgelig ret, hvor der handles, der spildes, og mange af os andre nul-fejl fortalere kunne lære meget af en mere afslappet indstilling overfor kvaliteten i vores eget arbejde. Selv forsvaret er så småt ved at lære det. Men jeg køber altså ikke helt den klassiske konsekvens, som er at give slip. Og hvis jeg på stedet skulle coine “At lave en Claus Raasted”, så kunne det godt handle om at sætte projekter i søen for så at miste interessen og improvisere løsninger i sidste øjeblik. Det har jeg i hvert fald set Claus gøre masser af gange, og hvor KrigsliveVIII (og sikker andre) projekter har været store successer sker det bare også relativt tit (i min optik) at projekterne ikke bliver helt så vellykkede.
    Og forstå mig ret her: Claus har al mulig ret til at køre sine ting som han vil – ganske som jeg har. Men det er nul-fejl projekterne (altså dem der har ambitionen. Der er jo ingen, der lykkes med det) der driver standarderne for hvad, der kan lade sig gøre, og finder de løsninger, der skal hjælpe de næste fremad. Det er sgu ikke de projekter der bliver afviklet på den halve tid. Det er til gengæld dem, der gør, at vi har underholdning hele tiden og ikke kun hvert andet år, sørger for, vi ikke brænder ud, viser de nye, at der er plads til at fejle osv. osv. osv. Så der er gode sider ved begge ting, synes jeg.

    Endelig: Vi er hårde ved hinanden i det her miljø, og især ved dem, der stikker snuden frem. Jeg har nu hørt på i tre år, at jeg laver B-scenarier, og skal stadig forsvare den grundliggende ide i mit første scenarie, overfor gud og hver mand. Claus har lavet 100-vis af scenarier mere end mig, derfor har han lavet flere fejl, og derfor får han mere på puklen. Hvis man vælger at gå med på joken og reproducere den (som Claus og jeg har gjort) så må man finde sig i, at den breder sig og på et tidspunkt bliver til accepteret sandhed.

    Søren
    Man er aldrig bedre end sit sidste scenarie.

  • Når jeg snakker om scenarier “Claus har lavet” mener jeg
    1) Scenarier hvor Claus har haft en toneangivende rolle i arrangørarbejdet.
    2) Scenarier som jeg har deltaget i, for jeg kan selvsagt ikke udtale mig om scenarier jeg ikke har deltaget i.
    Den udtalelse jeg lavede omkring Krigslive var baseret på ovenstående som var implicit for mig men ikke for læserne. Det er min fejl ikke at gøre det klart nok.

    Så kan man synes min citerede udtalelse er hård, men det var sådan min erfaring var med “scenarier Claus har lavet” før Krigslive VIII. Heldigvis var Krigslive VIII meget bedre end det, og mit indtryk af scenarier Claus laver, har rykket sig efter det.

    Jeg synes Ebbehøj skriver en masse kloge ting. Det var en anden vinkel end jeg havde set som jeg synes er værdifuld.

    Hvad angør at lave fejl;
    Det Anders siger er klogt, fordi det får folk til at turde at lave noget. Det er rigtig vigtigt. Men det er også en fælde, for det kan blive en sovepude for ikke at blive bedre når man godt tør lave noget. Under slogannet “hvor der handles der spildes” kan man så køre på halv kraft og så behøver man aldrig at gøre sig umage.

    Lidt definition: med “umage” mener jeg ikke at man skal have et stort scope eller vilde ambitioner. Jeg snakker om at overholde det spillerne forventer (typisk på baggrund af arrangørernes kommunikation) eller gør dem klart i god tid, hvilke forventninger der ikke bliver indfriet. Man kan fint lave noget småt med et lille scope og lavt ambitionsniveau hvor spillerne skal lave det meste af arbejdet; bare spillerne er klar over det.

    Hvorfor er det så et problem at man ikke gør sig umage – arrangørerne knokler jo for spillerne? Jo, men det går også den anden vej rundt. Spillerne knokler også for scenariet – i nogle tilfælde vil enkelte knokle lige så meget eller mere end arrangørerne! Og de bruger penge på scenariet – nu om dage (heldigvis) langt mere end arrangørerne. Så de investerer en masse tid og penge i at få en god oplevelse.

    Og hvis arrangørerne så ikke har gjort det de har lovet spillerne, så er det selvsagt et problem. For det er ikke bare arrangørerne der har knoklet for spillerne, men også omvendt – og så har arrangørerne ikke overholdt deres del af “aftalen” der var omkring at lave scenariet.

    Så fejl – det kan ske. Men man skal gøre noget for at forbedre sig og det man laver skal man gøre sig umage med. Ikke at gøre det, er ikke fejl – det er sjusk og ubehøvlet overfor sine spillere. Og derfor kan jeg ikke lide Anders’ argumentation – for den kan (også) bruges som sovepude for ikke at gøre tingene ordentligt.

    (Og for en god ordens skyld – jeg siger ikke at Claus aldrig gør sig umage. Ovenstående argumentation er generisk og ikke bundet op mod Claus og de projekter han laver. Men det er bundet op imod den argumenation som Anders kommer med som jeg ikke er ubetinget fan af).

  • Anders Berner skriver:

    Super diskussion – jeg er lodret uenig med hovedparten af jeres standpunkter – jeg er desværre på farten rundt for at få indsamlet de sidste DUF-dokumentations ting til Landsforeningen og skal videre på weekend seminar om folkeoplysningen i KBH… så jeg får først svaret her i aften eller imorgen aften.

    – Anders

  • Claus Raasted skriver:

    Jeg synes selvfølgelig også diskussionen er spændende.
    Jeg holder mig dog lidt på sidelinien.

  • Der er noget jeg ikke forstår. Det er noget jeg støder på andre steder også, og det er kommet op her.

    Hvorfor er det vigtigt at man arbejder sin bagdel i laser hvis man faktisk ikke behøver. Jeg mener; hvis man kan lave et scenarie der lever op til deltagernes rimelige forventninger, og holder hvad man lover, hvorfor behøver man så at skulle have lagt 1000 arbejdstimer i det? Og endnu vigtigere: bliver et dårligt scenarie bedre bare fordi arrangørerne har arbejdet rigtig hårdt på det, slået op med deres kærester og sagt op på deres jobs for at lave scenarie?

    Jeg sidder for øjeblikket og skriver speciale. I den gruppe hvor jeg skriver er der (som så mange andre steder) en forståelse af, at de sidste tre uger før man afleverer skal man bo på kontoret. Man skal helst ikke sove mere end fire timer om natten, og man slet ikke se sin familie eller sine venner. Ellers gør man det ikke rigtigt. Man gør sig ikke umage. Man hvad nu hvis man kan leve fint op til sine egne forventninger uden? Er det så ikke fjollet?

    Jeg er helt med på at det kan være rigtig fedt at fordybe sig i et projekt og hellige sit liv til det i en kortere eller længere periode. Det gør jeg selv med jævne mellemrum. Men jeg gør det for min egen skyld, og jeg behøver ikke kritisere folk der ikke fordyber sig så meget som jeg for ikke at gøre tingene ordentligt.

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Det var pudsigt, for et halvt år siden var jeg til en workshop hvor jeg spurgte om Hareskovens formand kunne sammenlignes med Claus Raasted, og jeg promte fik svaret “lad være med at bande”! Jeg svarede noget i retning af “hvad mener du med at bande?” og fik svaret: “Claus Raasteds navn er et bandeord. Han er en scamer som arrangerer rollespil for egen vindings skyld, og som har kørt uttallige børnekampagner på sjælland i sænk i et forsøg på selv at få monopol på børnerollespil.” Hvad giver i? De påstod envidere, at det ikke blot er et rygte, men er noget som alle ved. Problemet er bare, at jeg aldrig før havde hørt noget om det, selvom jeg havde spillet rollespil i 3 1/2 år i både GERF, Helios og Hareskoven.

    Jeg er ikke sikker på at “en Claus Raasted” er enhentydning til en bestemt slags scenarie, det kan også være at den der sagde det bare har et problem med folk der tjener penge på rollespil (det er der mange der har), og bruger hans navn som fællesbetegnelse for alt hvad der ikke er godt.

  • Bierlich; jeg tror ikke jeg kan finde ud af hvem der argumenterer for det, du argumenterer imod? Ud fra ordvalget har jeg indtrykket af at det er det jeg skriver, men det kan ikke passe, for jeg skriver jo ordret: “Man kan fint lave noget småt med et lille scope og lavt ambitionsniveau […] bare spillerne er klar over det.”

    Min anke er, at hvis man lover sine spillere at det her bliver det bedste siden latexsværdet blev opfundet, så har man af at leve op til det. Og her gælder ikke bare hvad man explicit har lovet; der gælder også spillernes “almindelige forventninger” – så hvis man ikke har tænkt sig at løfte en finger for at sikre en spændende handling til sit scenarie, så bør man informere sine spillere om det i god tid.

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Til Christian:
    Jeg er fuldstændig enig. Der er ikke noget krav om at arbejde døgnet rundt, og det er helt i orden at have lavere ambitioner. Jeg ved godt, jeg nogle gange får sagt noget andet, eller det lyder sådan, men jeg mener det vist i virkeligheden ikke.

    Men der er to pointer til det:
    For det første respekterer jeg ambitioner, dygtighed og hårdt arbejde meget højt. Jeg tror, det er de kvaliteter, der har drevet menneskeheden til der, vi er i dag, og derfor betragter jeg det som efterstræbelsesværdige kvaliteter. Og derfor beundrer jeg den dygtige, hårdtarbejdende, visionære arrangør mere end arrangøren, der kører den samme type scenarier eller driver den samme kampagne uden de store ændringer i ti år. Sådan er jeg bare indrettet, tror jeg, selvom jeg selvfølgelig har al mulig respekt for at folk vælger noget andet, og jeg er helt med på, at de store vilde projekter ikke kan stå alene.

    Den anden pointe er, at jeg (måske baseret på min tid i forsvaret) er rigtig dårlig til at acceptere ikke, at nå i mål. Så projekter, der sætter en eller anden ambition op, og så ikke indfrier den pga. manglende indsats har jeg det rigtig svært med.
    Det minder meget om Kåres pointe med, at man skal holde hvad man lover. Min modifikation er, at man skal gøre hvad man kan, for at holde hvad man lover. For fejl sker, og ingen planer er perfekte, og det skal vi acceptere (og sådan nogle som mig, skal sikkert blive bedre til at sige det højt). Det gælder især når man lover det overfor sine ligemænd og venner, og især når deres penge og tid er involveret. Ellers skal man “bare” love noget andet eller mindre.
    Og jeg tror, et af de steder, hvor jeg har en tendens til at gå fejl af claus er, at jeg forventer af alle arrangører, at hvis de ikke siger noget andet, så gør de nok som de fleste gør.
    Det eneste eksempel, jeg kan komme i tanker om med noget Claus har lavet var de 100 “manglede” mennesker til CoC og dermed 100 kunder i min biks.
    Arrangørerne havde et deltagerantal ude, som de løbende opdaterede, og så forventede jeg, at det antal var nogenlunde korrekt. Måske plus/minus 5%, så det forsøgte vi at dimmensionere vores indkøb efter. Men “pludselig” manglede op mod 1/3-1/4 af deltagerne til et projekt hvor madenvar udliciteret. Og det syntes jeg ikke var i orden. Og mit indtryk var, at det skete, fordi der ikke blev lagt nok arbejde i at have styr på deltagerne. Så der syntes jeg ikke arrangørerne holdt hvad de lovede. De kunne jo bare have sagt fra starten: “vi kommer ikke til at gøre noget særligt for at kradse betalinger ind, og vi bruger ikke tid på at sikre os at de tilmeldte dukker op”. Så var jeg ikke blevet skuffet (men havde heller ikke lavet en madbod…)
    Nu gik det hele alligevel, og vi fandt en løsning, så alle blev glade, og det er jo i hvert fald en meget stor ros, jeg har til Claus (og som han har hørt før): at han er utroligt god til at løse problemer hurtigt.
    Så det kunne måske også være at “lave en Claus Raasted”

  • Selvfølgelig har Søren ret i sin modifikation – fejl sker og vi kan ikke lave alting perfekt, og der er masser af ting der er meget svære eller decideret umulige at forudse og/eller styre.

  • Tillad mig at være lidt grov. Søren; du siger du er enig, men jeg er ikke sikker på du forstår hvad jeg mener (eller… jeg har ikke udtryk mig klart nok, hedder det vel). Og det samme gælder nok Kåre. Jeg prøvede ikke at sige, at det er OK med lave kvalitetskrav. Det kan godt være det er det, men det er en helt anden diskussion.

    Jeg siger det er ligegyldigt hvor hårdt du har arbejdet; det er det produkt du afleverer du bliver bedømt på. Det er ikke det samme som at slække på kvalitetskravene. Der nævner du CoC, og det er lidt skægt, for jeg synes faktisk du er med til at underbygge min pointe — der er nemlig ting du enten ikke ved, eller måske har glemt. Vi brugte enormt meget tid og mange ressourcer i CoC-gruppen på at forsøge at holde spillere fast på deres tilmeldinger. Hvis jeg skulle nævne en ting der i ugerne op til (og efter) scenariet drev arrangørkræfter fra vigtige opgaver, ville dét være en god kandidat. Og det er præcis pointen. Du kunnne som spiller i .50 cal være fuldstændig ligeglad med hvor ‘umage’ vi gjorde os på det punkt. Fakta var, at der var færre spillere end tilmeldte. Vi forsøgte så naturligvis at løse problemerne med jer og de andre barer/madsteder på andre måder, og se dét er noget jeg synes kendetegner en dygtig arrangør — villighed til at handle og ændre sine planer, når man kan se at der opstår problemer undervejs.

    Og så lige en kæphest der skal rides. Søren, du skriver: “Men det er nul-fejl projekterne (altså dem der har ambitionen. Der er jo ingen, der lykkes med det) der driver standarderne for hvad, der kan lade sig gøre, og finder de løsninger, der skal hjælpe de næste fremad”. Og det er egentlig udtalelser som den der rammer mig mest; og det er af flere grunde:
    (a) Jeg er lodret uenig i indholdet. Spørger du mig, er det projekter der tør være radikalt nytænkende der driver udviklingen.
    (b) Den opsætter en falsk modsætning. I denne sammenhæng Claus Nul fejl. Og det er altid nederen at diskutere ud fra.
    (c) (frygt) Og måske vigtigst af alt er et sådant udsagn værdiløst uden eksempler. Hvad er det præcis for nul-fejl arrangementer du henviser ti? Vi har vel alle sammen vores idéer om hvilke arrangementer der siden ’98 har drevet udviklingen frem. På min indre liste er det ikke arrangementer hvis vigtigste kriterie var ikke at begå fejl der dominerer (Kåre: Her er en idé til din næste blog. Jeg ville fa’me gerne se din og andres top-5).

    Til sidst en personlig annekdote. Et af mine første scenarier med overnatning var et Falros Junior for snart en del år siden. Jeg var vel 13 eller 14, og så kan man jo stalke sig til resten. Jeg havde arbejdet som et svin på at lave denne her metalrustning til torso, og var selv ret stolt af resultatet. Den var tung som jeg ved ikke hvad, uhandy, og raslede og faldt ned. Den var mest af alt lavet af spændskiver hvor jeg havde boret to huller i hver side (af hver eneste — der var mange), surret dem sammen med hegnstråd, som jeg igen havde loddet. Over skuldrene var to stykker bukket .5-plade som gnavede vildt i halsen hver gang jeg tog et skridt. Stor var min skuffelse da kontrollanten kastede ét blik og sagde 1 RP så højt at alle kunne høre det. Han var nemlig fuldstændig ligeglad med hvor umage jeg havde gjort mig. Det var resultatet der talte.

  • Pingback: Krigslive VIII evalueringsdokument… | …i den mørke skov

  • Bierlich; Nu har jeg læst dit sidste indlæg og de foregående indlæg et par gange, og jeg tror ikke jeg kan følge hvad det er du så argumenterer imod. Måske er det fordi jeg er træt, men jeg kan simpelthen ikke finde de udtalelser som din “Det er resultatet ikke indsatsen” argumentation skulle stå i modsætning til. Kan du klarificere lidt?

  • Christian Gjelstrup skriver:

    Nu skal i høre det seneste negative rygte jeg har hørt om Claus Raasted (til Mythodea): Grunden til at foreningen Semper Ardens gik ned i 1997, var at Claus Raasted tog af pengekassen. Hvor mange af jer tror på det?

  • Det er ikke første gang jeg har hørt en sådan beskyldning (ikke mod Claus, men i rollespilsmiljøet generelt). Jeg tænker ikke Claus er typen der kunne finde på det, men det er en personlig vurdering som jeg ikke har andet end almindeligt menneskekendskab at bygge på. Jeg har intet grundlag for at vide hvad der skete dengang.

    Erfaringsmæssigt vil jeg sige, at en god bid af sådanne historier opstår grundet misforståelser eller uenigheder. Måske har Claus manglet nogle bilag eller der har været uenighed om hvad der var et gyldigt bilag. Det kan også være nogen mener der burde være flere penge i kassen, og den eneste forklaring på der ikke var er, at nogen har stjålet derfra. Eller nogen mener at Claus havde pengekassen sidst og nu er den væk. Der kan være tusinde forklaringer på ophavet til sådan en historie der ikke involverer at Claus tog penge der ikke tilkom ham fra fællesskabet. For slet ikke at nævne muligheden for at det er et rent rygte og rygtestarten selv er bevidst omkring dets falsum.

  • Migal skriver:

    Man skal ikke tro på rygter, fantasi litteratur eller konspirationsteorier.

    Sladder skal generelt anses for at være fantasi litteratur = Ofte spændende, men ikke noget man skal agere på i det virkelige liv.

    /Slut moralsk prædiken.

  • Claus Raasted skriver:

    Sejt, Christian. Det rygte havde jeg ikke hørt før.
    Semper Ardens (som jeg aldrig var medlem af, og hvis kasse jeg aldrig havde fingrene i) lukkede i 2001. Da foreningen var ved, at lukke ned stillede jeg op som formand med et mål om at redde foreningen. Dem, som sad på den på det tidspunkt valgte dog at lukke den ned i stedet og lade de arrangementer foreningen havde blive kørt videre af uafhængige arrangørgrupper.

    En af dem var 1. søndags juntaen, som jeg så kom ind i. :o)

    Men det er topsejt, at nogle hævder, at Semper Ardens lukkede 4 år før det gjorde fordi jeg tog af kassen. Det er alligevel opløftende, at vide, at nogle folk er så lidt interesserede i fact-checking, at de bare tager ting for gode varer. Nå, ja, jeg stiller jo heller ikke spørgsmålstegn til om Christian lyver for at få lidt spænding i hverdagen og bare finder på historien, så jeg er jo også næsten ligeså slem. Men jeg lukkede jo også Semper Ardens i ’97. :o)

    Oh, well. Det var dagens underholdning.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier